|
|
|
Squash er egentlig et såkaldt sommergræskar. Forskellen på sommer- og vintergræskar er, at vintergræskar først spises, når de er færdigudviklede, mens sommergræskar spises mens de er små. Til gengæld spiser vi både skræl og kerner på sommergræskarrene, mens vi kun spiser kødet fra vintergræskarrene.
Sol og varme
Græskar er sultne planter, så tilføj gerne din havejord rigelige mængder af kompost der, hvor du planter græskar. Har du en gammel kompostbunke, vokser græskar faktisk mest optimalt her, hvor der er både varme og masser af næring. Så frø i bakker eller små potter i drivhuset eller i vindueskarmen i maj måned. Snart vil planten være stor nok til at plante ud.
De kraftigtvoksende græskar skal stå med 1-2 m afstand, mens de aflange grønne og gule sommergræskar godt kan plantes med 50-60 cm afstand. Du kan også så frøene direkte på voksestedet. For at sikre etableringen, kan man med fordel så 2-3 frø i hvert hul.
Skulle mere end ét frø spire, kan man blot luge de øvrige væk.
Så først fra slutningen af maj måned – før er jorden ikke varm nok.
Høst
Squash eller sommergræskar hører til blandt de sidste grøntsager, som skal plantes. De kan godt have lidt svært ved at komme i gang, men ofte sker der noget i juli måned efter nogle gode varme uger. Er det meget tørt, skal du huske at vande.
Fra slutningen af juli og begyndelsen af august kan du begynde at finde små lækre frugter. Nænner du det, skal du prøve at høste ca. 8-10 cm lange frugter, som du evt. griller. Vent til de er ca. 20-25 cm lange så kan de flækkes et par gange og lynsteges til mange retter. Spis dem rå i salater ved at “høvle” skiver af med en ostehøvl eller rivejern.
For store frugter
Når du ikke at høste dem som små frugter, kan de sagtens bruges alligevel. Riv dem groft og pres væden af dem.
Brug råkosten i brøddej, kagedej eller sammen med hakket kød. Har du høns, gæs eller andre dyr, er sommergræskar som regel et godt supplement til deres føde.
Af Marianne Bachmann Andersen