fbpx
fairy
vinter Forår Sommer Efterår Artikel

Nogle af havens dejlige buske er yderst velegnede som bunddækkende planter.

Trods løvfald om efteråret, evner de funktionen, som det tæppe af blade og blomster, der får bedet til at fremstå som en helhed og ikke mindst sparer mange timers lugearbejde.

Nogle af de velegnede prydbuske
Når man skal vælge prydbuske til bunddække, skal man overveje, hvor højt bunddækket skal være.

Kranstop og gyvel er nogle af de lave typer, mens mange af de andre bunddækkere godt kan blive en meter høje.

Inden for gruppen af prydbuske har vi nogle bunddækkende roser, som er meget velegnede til bunddække. De bliver ikke så høje og blomstrer dejligt. De har bare behov for at stå meget solrigt og det er vigtigt at jorden er næsten ukrudtsfri, da det ikke er rart at luge mellem de stikkende grene.

Mange vælger at lægge flis ud mellem de bunddækkende planter, hvilket er en rigtig god idé.
Blot skal man sikre sig, at jorden er fri for jordukrudt som skvalderkål og kvikgræs, samt huske at gøde ekstra, da træflis forbruger en del af den gødning, som var tiltænkt planterne.

Dansk navn
Latinsk navn Beskrivelse
Japankvæde Chanomeles japonica 1 m høj 1 m bred. Sol/skygge.
Blomstrer tidlig forår.
Gyvel Cytisus decumbens 20 cm høj og 1 m bred. Fuld sol.
Gule blomster i juni.
Diervilla Diervillea sessilifolia 80 cm høj og 1 m bred. Sol/skygge.
Gulgrønne blomster i juli.
Bøg Fagus sylvatica Som klippet pur. Trives i fuld sol/halvskygge.
Brune blade om vinteren.
Perikon Hypericum calycinum 30 cm høj og 30 cm bred. Trives i halvskygge/skygge.
Gule blomster juli-august.
Potentilla Potentilla fruticosa 60-90 cm høj og bred. Fuld sol/halvskygge.
Blomster i juli-september.
Bunddækkerose Rosa ’Bassino’ 50 cm høj og 1 m bred. Fuld sol.
Røde blomster i juni-september.
Bunddækkerose Rosa ’Gentle Cover’ 30 cm høj og 75 cm bred. Fuld sol.
Rosa blomster i juni-september.
Bunddækkerose Rosa ’Max Graf’ 40 cm høj og 1,5 m bred. Fuld sol.
Rosa blomster i juli-august.
Bunddækkerose Rosa ’Raubitter’ 80 cm høj og 1,5 m bred. Fuld sol.
Rosa blomster i juli.
Bunddækkerose Rosa ’Snow Cover’ 30 cm høj 75 cm bred. Fuld sol.
Hvide blomster i juni-september.
Bunddækkerose Rosa ’Sommerwind’ 80 cm høj og 1 m bred. Fuld sol.
Rosa blomster i juni-september.
Bunddækkerose Rosa ’The Fairy’ 60 cm høj og 75 cm bred. Fuld sol.
Rosa blomster i juni-september.
Bunddækkerose Rosa ’White Cover’ 50 cm høj og 75 cm bred. Fuld sol.
Hvide blomster i juni-september.
Vildrose Rosa wichuraiana 75 cm høj 2 m bred. Fuld sol.
Hvide roser i juni-juli.
Krybende pil Salix repens 1 m høj og 75 cm bred. Fuld sol.
Gule blomster I foråret.
Spiræa Spirea japonica ’Little Princess’ 50 cm høj og 40 cm bred. Sol/halvskygge.
Rosa blomster i juli-september.
Kranstop Stephanandra incisa ’Crispa’ 60 cm høj og 1 m bred. Sol/skygge.
Hvide små blomster i juli.
Rød snebær Symphoricarpus x chenaultii ’Hancock’ 1 m høj 1,5 m bred. Sol/skygge.
Hvide blomster i juli og rosa bær i efteråret.

Læs i artiklen ”Anlæggelse af flader med bunddækkende planter”, om hvordan du planter.

Af Marianne Bachmann Andersen