fbpx
lavendel
Forår Sommer Artikel

Nu er der ingen risiko forbundet ved at beskære roserne i haven.
Du kan læse her, hvordan du beskærer de forskellige rosentyper og se videoen.

En anden noget mere bekymrende beskæring er beskæring af lavendler. De ser nemlig ikke særligt levende ud, og vi har alle lært, at de først skal beskæres om foråret – og undlader vi at beskære lavendelbuskene, bliver de bare forneden.

Og det er korrekt, at lavendlerne skal beskæres om foråret og at de skal klippes tilbage, så der ikke bliver stængler uden blade i bunden. MEN – sådan som lavendlerne ser ud efter en lang vinter under snedække, vil en kraftig tilbagebeskæring sætte planterne helt i stå og nærmest slå dem ihjel.

Nedenstående billeder viser mine lavendler den 1. maj. Det første billede er taget, inden jeg beskærer dem, og det næste billede er taget efter beskæringen. Som man kan se, klipper jeg så højt i planterne, at der stadig er små grønne skudspidser synligt tilbage.

Lavandula-foer
Før beskæring

Lavandula-efter
Efter beskæring

Nogle af mine planter har stængler, som slet ikke springer ud, og når jeg kradser i dem, er de helt brune og døde. Dem klipper jeg helt væk. En enkelt af mine planter var simpelthen ikke længere levende, så den hev jeg op.


Genplante lavendler

Det er ikke noget problem at plante nye lavendler, hvor der er opstået huller i bedet eller lavendelhækken.

Der er ingen jordtræthed forbundet med disse planter, så du kan i samme øjemed plante nye lavendler, når du hiver udgåede planter op og kasserer. Der er ikke tale om sygdom i planterne, så du behøver ikke være nervøs for, at det samme sker – altså med mindre, vi fortsat skal gennemleve så barske vintre.

HUSK, at lavendler er nøjsomme planter der vokser vildt i middelhavslandene. De elsker masser af sol og har ikke brug for alt for meget gødning og våd jord.


Af Marianne Bachmann Andersen