 |
|
 |
 |
Den, der planter roser, lægger vægt på former, farver og dufte og studerer litteraturen for at vælge det helt rigtige. Det er vigtigt at tænke på det, der er under jorden i samme åndedrag. For det er roden, der betinger succesen.
Havens smukke roser er resultatet af mange års forædlingsarbejde. For at sikre både det skønne ydre og en robust haveplante, består rosen faktisk af to planter. Den ædle rose, der lever livet over jorden, er podet på en vildrose, der gør arbejdet under jordens overflade.
Selvom haveejeren ikke spekulerer på grundstammen efter plantningen, er den vigtig for planten. Grundstammens egenskaber skal passe til omgivelserne. Roser, der dyrkes i danske haver, kræver en hårdfør grundstamme, der trives ved lavere temperaturer end roser, der dyrkes i italienske haver.
Den bedste garanti for at rosen passer til de lokale forhold er, at den er blevet til lokalt. Derfor er det en god ide at spørge til rosens ‘nationalitet’ i planteskolen. Roser, der er podet på grundstammen Rosa multiflora, indleder årets vækst allerede ved 0 grader og standser først væksten sent på efteråret. Begge dele har stor betydning for, at rosen kan præstere den optimale blomstring.
Roser kan i princippet plantes hele året, men efterårsplantning giver størst sikkerhed for et vellykket resultat.
Grav et stort hul og placer planten så podestedet er 5-10 cm under jordoverfladen. Det øverste lag løse sphagnum fjernes fra rodklumpen og erstattes af havens muldjord, og hvis det er muligt spredes rødderne forsigtigt. Man skal ikke forsøge at skille rødderne i en tæt potteklump. Det skal de nok selv finde ud af.
Mens der fyldes jord i hullet, er det en god ide at ryste planten forsigtigt. Det sikrer, at jorden fordeler sig mellem rødderne. Lad være med at fylde hullet helt op med jord, før der vandes til. Dermed bliver vandet, hvor det hører til, lige omkring planten.
Af Marianne Bachmann Andersen