fbpx
Sneskimmel01
vinter Artikel

Så kom den alligevel – vinteren med sne og glatte veje. Sneen er dog ved at smelte over store dele af landet, og det er, om ikke andre, så vores græsplæner glade for.

Snedækket er årsagen til, at mange plæner visner i større eller mindre områder. Græsset risikerer nemlig at få svampesygdommen sneskimmel, der i værste fald ødelægger store områder af plænen.

Langhåret græs øger risikoen for sneskimmel, så har du gentagne gange oplevet bare pletter i plænen, skal du sørge for at klippe græsset sent på efteråret. Har du stadig bunker af blade liggende, er det på høje tid at få dem fjernet, så græsset kan få lys og luft.

Af andre forebyggende behandlinger kan kalkning af plænen stærkt anbefales. OG det er ikke for sent at kalke nu, men kalkningseffekten aftager i takt med at jordens temperatur stiger og græsset begynder at vokse.

Man kalker plænen for at hæve jorden surhedsgrad. Er du i tvivl om, hvorvidt din jord er sur eller basisk, kan du få hjælp til at måle det i dit lokale havecenter.

For februar måned melder meteorologerne om øgede nedbørsmængder, hvilket også er en udfordring for de hårdt ramte plæner. Undlad derfor at gå på plænerne indtil du kan se, at græsset begynder at vokse, eller at den tørrer op i overfladen.

Af Marianne Bachmann Andersen