Trods sne, blæst og kulde er foråret nær. Daglængden er tiltaget med mere end 2½ time, hvilket kan ses på mange af vores planter – trods kulden. Vintergækker ligger klar lige under sneen og de første erantis har allerede været plukket til vasen.
I dit havecenter kan du få meget mere forår at se. Gartnerne har nemlig drevet mange af forårsbebuderne frem.
De mange skønne forårsløg kan du nyde i krukker og potter og når de er afblomstrede, skal du blot lade dem visne ned og derefter plante i din have. Her vil de vokse til og blomstre igen og igen i mange år.
I havecentret kan du planlægge din køkkenhave og blomsterhaven allerede nu. Du finder nemlig et meget stort og bredt sortiment af både blomster- og grøntsagsfrø til din have. Nogle af planterne skal allerede forsås, så måske er det en god idé at få et lille drivhus med til vindueskarmen?
Af Marianne Bachmann Andersen