Sommeren er over os og snart starter skolernes sommerferie. Vi flytter måltiderne ud på terrassen og nyder havens mange blomster.
Det er højsæson for roser og stauder, så i denne sommerudgave af Haveglæder kan du få historien bag rosenforædlingen, få tips og idéer til hvordan man planter roser i krukker, og hvordan man lykkes med at kombinere roser og stauder i et bed.
Du kan også lære en masse om ”cottagehaven” som mange har fået mod på at indrette.
Vi skal byde insekterne velkommen i vores haver, så måske er din have sommerfuglenes foretrukne rasteplads? Se om du har mange af de planter, som sommerfuglene skal ernære sig af.
Du kan hente det nye sommermagasin i dit lokale havecenter. God fornøjelse!
Af Marianne Bachmann Andersen