fbpx
Paaskeliljer
Forår Artikel

Påskeliljer hører til i planterigets narcisfamilie. Der er ca. 60 forskellige arter i familien. De hører oprindeligt til i Europa og Vestasien, hvor de i skove, enge og på bjergskråninger vokser. Det er alle løgplanter, og de findes i størrelser fra 4 cm og til en højde på ca. 60 cm.

Bladene er smalle og blomsterstænglen er kantet og hul. I toppen af stænglen sidder en enkelt blomst med en trompet omgivet af seks kronblade. Narcisser blomstrer fra marts til april maj måned.

Narcisser er nemme haveplanter. Vil du have tidlige narcisser, skal du plante vildarter og ønsker du narcisser, der blomstrer sent i sæsonen, skal du plante pinseliljen Narcissus poëticus – altså kan man nå at nyde narcisser i hele to måneder hvert forår.

De små narcisser kan plantes i stenbedet eller et hævet bed. Havesorterne er fine i klynger i busketter hvor jorden er løs og humusrig.

Du kan med fordel plante de narcisser ud, som du har købt i dit havecenter i potter med løg. Også de helt små tazetter er velegnede til havens bede. Skal du anlægge nye klynger med smukke fyldte eller næsten hvide sorter, skal du vente til det bliver efterår, hvor løgene skal lægges i jorden.

Narcissus-cassata Narcissus-cordubensis Narcissus-edna-earl Narcissus-sibyl
Narcissus Cassata Narcissus Cordubensis Narcissus Edna Earl Narcissus Sibyl

Af Marianne Bachmann Andersen