04 | Artikler om haven, Forår
Høst ramsløg
Når først ramsløg blomstrer, er det sidste udkald for at høste
Purløg, pibeløg og ramsløg er nogle af de første “løg” i det tidlige forår. Et friskt drys af den grønne top giver både salaten, smørrebrødet eller suppen det lille ekstra.
De tilhører alle slægten Allium, men der er noget, som du skal være opmærksom på, hvis du gerne vil nyde ramsløg lidt længere. Ramsløg har nemlig en ret kort vækstperiode.
Allerede fra midten af maj, når de går i blomst, trækker “løgene” næringen fra bladene retur. Lige pludselig er hele toppen væk!
Det er derfor vigtigt at få høstet bladene i løbet af de næste 10 – 14 dage. Bladene kan du med fordel tilberede for at bevare den gode smag, som ramsløg har. Du kan lave den lækreste pesto og ramsløgssalt er også en god måde at bevare smagsoplevelsen på.
Opskrifterne får du her:
Ramsløgsurtesalt
Det er nemt og hurtigt at bevare ramsløgsmagen længe, hvis du laver urtesalt.
5 spsk groft salt (ikke flagesalt)
10 blade ramsløg
1 spsk citronsaft
De tre ingredienser hældes i en minihakker og det våde salt fordeles på en plade, som tørres i ovnen ved 50 grader i ca. 1 time.
Pesto af ramsløg
20-25 ramsløgblade
2 spsk. cashewnødder eller mandler
50 g groftrevet parmesanost
saften af ½ citron
3 spsk. olivenolie
salt og peber
Skyl bladene og lad dem tørre, så der ikke kommer for meget vand med. Kom blade, nødder/mandler, ost, citronsaft og olie i en blender eller anvend en stavblender. Når massen er ensartet smages den til med salt og peber. Kan opbevares i rengjorte glas i køleskab i ca. 2 uger.
04 | Artikler om haven, Forår
Kulde og regn er afløst af sol og varme
Det vidunderlige forårsvejr skal nydes i fulde drag, for jorden er ved at være god at arbejde i, og lige om lidt kan vi sætte løg og lægge kartofler.
Køkkenhaven har mange udseender. Den kan være åben og firkantet, rund og omkranset, anlagt som højbede eller måske blot være i en stor krukke. Uanset størrelse, så bruges køkkenhaven til at dyrke spiselige afgrøder og måske også som skærehave. En ny havesæson i køkkenhaven starter nu, og inden du går i gang med fræser og frøposer, bør du lige overveje disse punkter:
- Er der stadig mad i de overvintrede grøntsager fra sidste år?
- Hvordan er det nu med sædskiftet?
- Hvilke frø kræver højere jordtemperatur?
Høst friske skud
I min køkkenhave står grønkålen fra sidste år stadig tilbage. Den skyder med nye friske skud, der smager rigtig godt. Der er også en halv række med vinterporrer, bladbeder, selleri og nogle rødbeder, som vi aldrig fik gravet på sidste år. Disse grøntsager er ikke nye i min have, men det nye er, at vinteren har været så mild, at de stadig gror og kan høstes. Derfor får de lov til at stå tilbage i bedene lidt endnu.
Sæt ekstra krydderi på
Ramsløgene er langt fremme, purløgene er grønne, de første skud på merian, melisse og mynte er også at finde, og så har løvstikken fart på. Der er rig mulighed for at sætte ekstra krydderi på retterne til weekendens måltider
Sædskifte
Det er noget som landmanden går op i, men det bør du også. Du sikrer dig et godt resultat, hvis grøntsager fra samme familie ikke gror på samme stykke jord år efter år. Der bør gå mindst 4 år mellem hver gang du dyrker eks. kartofler på samme jordstykke. Denne flytten rundt kaldes for sædskifte. Vigtigst er det at der skiftes til nye jordstykker, når du dyrker kål og kartofler, men det er altid en god idé at rotere mellem rodfrugter (gulerødder, rødbeder, pastinak, selleri) og bælgfrugter (ærter og bønner).
Jordens temperatur
Når jorden når op på omkring 8 grader kan du for alvor komme i gang med at så disse grøntsager:
- Bladbeder
- Salatmix
- Ærter
- Gulerødder
- Rødbeder
- Løg – sætteløg
- Kartofler
Du finder et stort udvalg af både læggekartofler og frø i dit lokale havecenter.