Kamp til Hækken med aktivitetsområde
Nu er haverne både indrettet med køkken og spiseplads. Hvad mangler så? Have handler jo om familie, samvær og fællesskab. Derfor handler den næste udfordring om at lave et aktivitetområde
Med to sejre i hus kører det for Rasmus og Mathias. Familiehaven har stadig deres første område som vinder, men hvordan går det hos Naturhaven og i den japanske have med romantisk touch? Endnu engang har alle fire par lagt en bunke af energi fra den kreative pose i ugens udfordring.
Du kan se med, når aftenens udsendelse vises mandag d. 23. kl. 20.00 på TV 2.
I Familiehaven er det Noah på fire år, der er i fokus. Sansehave med balancegang og masser af spiselige planter bliver anlagt her.
Hos Lilli og Katrine fra Naturhaven drømmer de om en skov, hvor man kan se på insekter og dyr, som trives i netop dette økosystem.
Nickolas sætter Jonna i arbejde, når den japanske have skal indrettes med et helt nyt kuglespil og backgammon på en flot træstub.
Drengene i Den moderne prydhave vil udleve deres store passion for eventyr og spil, når der skal indrettes aktivitetsområde ala Harry Potter.
|