clematis

De kræver næsten ingen plads i jorden, men forvandler en kedelig mur eller et dødt træ til smukke, blomstrende aktiver og skaber hurtigt en romantisk stemning. Hækken er plantet, bedene placeret og terrassen etableret. Det hele vokser, som det skal.

Alligevel er det som om, der mangler noget. Den romantiske frodighed – det grønne haverum – vil ikke rigtigt indfinde sig. Da er der hjælp at hente blandt slyngplanterne.

Et væld af klematis, Clematis, duftende kaprifolier, Lonicera, den eksotiske trompetblomst, Campsis radicans, og den skyggetålende klatrehortensia, Hydrangea anomala ssp. Petiolaris, for eksempel. Med lange ranker smyger de sig ind og ud i beplantningen. De klæder havens vægge på og skaber rum. En kedelig mur eller et grimt hegn bliver umådeligt smukt, når slyngrosen eller blåregnen, Wisteria sinensis, dækker dem.

Slyngplanter skjuler og fremhæver, og de bløder hårde strukturer og skarpe hjørner op. Slyngplanter kan bruges på uendeligt mange måder i haven. Traditionelt plantes de op af et espalier på en mur eller pryder en stolpe eller en hel pergola. Klassiske og evigt smukke løsninger.

Men slyngplanterne kan også bruges på andre måder. Hvis du udvider slyngplantens lodrette klatrestativ med vandrette overliggere i loftshøjde, skaber de hurtigt et grønt tag. Der er en skøn stemning under det grønne, blomstrende tag, der også beskytter mod aftenkulden, når duggen falder.
Du kan plante slyngplanter i havens bede, hvor de vil danne et smukt bunddække og overraske med blomster mellem grenene i større buske og træer. Slyngplanternes oprindelse er skovbunden, hvor de netop vokser på den måde. Du kan plante slyngplanter ved foden af kedelige eller døde træer. Slyngplantens ranker vil søge op i kronen og give den nyt liv med friskt løv og et væld af smukke blomster. Slyngplanter er også gode krukkeplanter, mens de er små. Giv dem et kønt klatrestativ af fx pil i krukken og udnyt den naturlige højde til at skabe harmoni i dine krukkekombinationer.

Der er mange slyngplanter at vælge imellem. De bruger forskellige metoder for at komme til vejrs. Fra slyngtråde og slyngende stængler og blade til torne og “sugekopper”. Fælles for de fleste er, at de behøver en form for klatrestativ at slynge sig opad. Klatrestativet kan blot være et af havens træer, men det kan også være et espalier, en stolpe eller et nedløbsrør. Slyngplanter som vedbend, Hedera helix, og rådhusvin, Parthenocissus tricuspidata, har avancerede klatrestrukturer og behøver ingen hjælp. Blåregn slynger gerne sine stængler om kraftige stolper men behøver et espalier, hvis den skal beklæde en mur. Slyngroser, klematis og kaprifolie må bindes til klatrestativet.

De fleste slyngplanter er skovbundsplanter. Det betyder, at de foretrækker en let, muldrig jord og trives bedst med kølighed omkring rødderne. Det er en god ide at blande visne blade eller velomsat kompost i jorden, når du planter slyngplanter. Efter plantning er det vigtigt at vande grundigt. Hvis du planter slyngplanter et solrigt sted, kan du beskytte jorden omkring slyngplanten med en fodpose af lave stauder, der holder den værste varme på afstand. Det er ikke nødvendigt at beskytte rosernes basis på den måde, men typiske skovbundsplanter som klematis og kaprifolie nyder godt af sådan en beskyttelse.