fbpx
roedeg

Quercus rubra

November er for mange en lang, mørk og ofte regnfuld måned. En måned, hvor haven burde være færdig med at blive passet og bare skal få lov at hvile.

Da haven jo nærmest er terapi for mange mennesker, kan november måned bruges til at tænke i – samtidig med at man rydder lidt op.

Mange blade er allerede faldet til jorden i november måned, men én af de træer, som holder længst på bladene, er rødegen. De meget lange elliptiske blade skifter fra at være mat mørkegrøn til at være orangerød, skarlagenrød og brunrød. De farvede blade er fantastisk flotte som dekoration på bordet, til pressede ”blomster”, der kan anvendes til hjemmelavede kort eller bare i store bunker i en kurv.

Rødegen bliver et 20 m højt træ, som vokser kraftigt og har en flot lige stamme. Kronen er om vinteren særdeles skulpturel og dekorativ i haven.