Drivhusets glæder
Fuldmodne tomater fra eget drivhus er søde som slik
JUNGLEN
Sådan betegnes drivhuset ofte her på matriklen. Min mand, der er næsten 2 m høj synes nærmest han må kravle ind for at hente tomater, agurker og peber. Som så mange andre, har vi et helt standard drivhus, der har mange, mange år på bagen. Vi er glade for det, og hvert år høster vi rigtig mange grøntsager. Vi dyrker i kapillærkasser, for planterne skal helst kunne klare sig selv uden daglig pasning. Drivhuset er mit domæne. Jeg kanter mig gennem tomatplanternes toppe, som velvilligt vokser 4 – måske 6 m på en sommer, og det er der jo ikke plads til…
KNIBER HELE TIDEN SIDESKUD
Fordelen ved vores helt almindelige drivhus er, at jeg næsten kan nå helt til kip. Ulempen er, at planterne helst ville have haft mange flere højdemetre at vokse på. Da vi i foråret plantede de helt spæde udplantningsplanter, gjaldt det om at sørge for at få lavet én måske to hovedstammer. Alle sideskud i bladhjørnerne skulle fjernes, og skud, der blev dannet fra basis af planten skulle også fjernes. Opbinding hjalp planterne i højden, og med den fortsatte “lugning” af sideskud har planten brugt gode kræfter på at danne blomsterklaser og nu solmodne velsmagende tomater.
Når jeg gennemgår planterne i huset, så fjerner jeg stadig de sideskud som naturligt dannes. Hvis jeg overser nogle, så skal de klippes af, men er jeg hurtig til at opdage dem, så fjernes de nemt mellem to fingre. Snorene, der er hæftet i drivhustaget, er forlængst fyldt til enden, og toppene vokser nu vandret under taget (enkelte er dog stukket af ud af vinduerne). Disse toppe kan næsten bære sig selv i det virvar, som opstår, men jeg binder nu enkelte af dem op, så de ikke brækker ned, når tomaterne bliver tunge.
UNDGÅ SPRÆKKER I TOMATERNE
Du kan undgå revner på tomaterne, hvis du:
- Sørger for god udluftning
- Undlader at fylde kapillærkasserne med vand og kun vander jorden
- Plukker rent, så der ikke opstår svampe, der ødelægger tomaterne – de revnede kan nemlig godt spises