fbpx

Græsserne skal også gøres forårsklar

 

Elefantgræs
Dejlige elefantgræsser med flotte blomsterstande fra august

Hvordan skal havens græsser beskæres?

Græsser supplerer havens bede med blomstrende stauder og bladstedsegrønne planter. Deres lette svajende skud og flotte blomsteraks giver haven en ekstra dimension, og der findes både små, mellemstore og meget store græsser. De fleste kender elefantgræsserne, men der er mange andre græstyper, og de skal ikke alle beskæres på samme måde.

Hvorfor skal de beskæres?

Det er altid et spørgsmål om temperament, når havens planter skal beskæres. Du får dog fuld valuta for din indsats, når du går i gang med at klippe græsserne tilbage. Nogle af græsserne (rørhvene, elefantgræs, pibegræs) visner helt tilbage og starter forfra. De er nemme at se, hvor de skal klippes. Andre (japanske stargræsser, bronzegræs) visner ikke helt ned, så hvordan beskæres de?

Dyrelivet i haven

Græstuer er fantastiske gemmesteder for mange af naturens insekter. Når du vælger græsser til din have, så er du også med til at sikre en artsrig biodiversitet. Netop derfor må du gerne efterlade noget af de visne skud i dine bede med græsser – så har insekterne fortsat et sted at gemme sig til det for alvor bliver varmt og solrigt.

Video viser hvor let det er
I min egen have har jeg mange forskellige græsser. Jeg går dem alle efter hvert forår. Det tager ikke mange minutter at vedligeholde græsserne i haven og mit tip til dig er, at redskaberne til jobbet vælges rigtigt. Find en rive, beskæresaks og en skarp køkkensaks frem – så er du næsten i mål.

Du kan se eller gense videoen her