fbpx
solhat goldstrum
Efterår Artikel

Efteråret har vist sig fra sin dejligste side med næsten sommerlige temperaturer, og haven er igen blevet en daglig nydelse. I min have er mange af forsommerens prangende blomsterbede lidt kedelige nu, men andre kan man kun blive ”glad i låget” over dagligt at nyde.

Nuvel så består noget af ”nydelsen” af at luge for al den ukrudt som desværre også vil være med, men pyt med det, for de dejlige blomster opvejer de halve timer, det tager.

Nogle af de mest uundværlige stauder i efteråret er:

hoestanemoner03
Høstanemoner blomstrer i år på tredje måned og hvor har det bare været en fryd. Husk at plante solrigt – så blomstrer de mest. Høstanemoner fås i mange forskellige sorter med højder varierende fra 60 – 100 cm.

asters01 asters02
Asters hører september måned til og du kan plante pudeasters, der kun bliver 40 cm høj (velegnede til krukker), amellusasters, der bliver omkring 50 cm høje eller høstasters, der afhængigt af sorten bliver fra 60 – 100 cm høje. Asters vokser både i fuld sol og halvskygge.

kattehale
Skal der masser af farve i bedet, er kattehale et godt valg, og selvom den er i slutningen af sin blomstring, kan det slet ikke ses. Kattehale bliver omkring 80 cm høj.

sankthansurt
Sankthansurt
er uundværlige og har længe ventet på, at det blev deres tur til at blomstre. Nemme, nøjsomme og sikre i ethvert bed, når blot de ikke overskygges af kraftige naboplanter. Blomstringen holder helt frem til høst.

pileurt01 pileurt02
Tæppepileurt og pileurt er uundværlige bunddækkende planter i haven. Især tæppepileurt kvitterer som perfekt bunddække, og en utrolig lang blomstringstid med et stort antal blomster. Pileurt og slangepileurt er i disse år igennem en sortsudvælgelse, der giver endnu flere blomster og i særdeles mørke farver med markante ”spir”.

storkenaeb01
Storkenæb – her er det ’Azure Rush’, men også sorten ’Rozanne’, ’Silvias Surprise’ og ’Pink Penny’ er sikre blomster i en meget lang periode, og de blomstrer flittigt frem til frosten. Er desuden fremragende bunddækkende planter, der slet ikke giver plads til ukrudt.

hjortetroest
Hjortetrøst står prangende med sine høje stive stængler og skønne blomster. I nogle haver bliver den næsten 2 m høj, men årets mangel på vand sommeren igennem, har forkortet væksten noget i år. Hjortetrøst vokser både i sol og dyb skygge.

solhat goldstrum kvaede01
De gule efterårsfarver er svære at undvære. Her er det solhat, der med sorten ’Goldsturm’ får en højde på 60 cm og med sorten ’Little Gold Star’ kun når de 30 – 40 cm. Solide og længeblomstrende stauder. Frugten er en kvæde, som endnu er ved at modne, men er utrolig dekorativ.

Af Marianne Bachmann Andersen