 |
|
 |
 |
….. er en have i tilbagegang. Sådan vil mange haveentusiaster mene.
Det er ligesom livet; hvis vi ikke udfordres og får nye indtryk og input, vil vi ikke udvikle os og går i stå. En del af de planter, som jeg plantede for ti år siden, har jeg måttet skille mig af med igen.
Enkelte groede aldrig rigtig til – de var måske plantet et forkert sted. Andre døde i de hårde vintre, men andre igen blev spist af de f…… mosegrise.
Andre steder i haven er de nye planter kommet så godt i vækst, at de simpelthen fylder alt for meget.
Nogle af disse planter kan jeg reducere ved at stamme grenene op og lave et skyggebed under dem, men andre har jeg været nødt til at fælde og grave op for at give plads til de mere solelskende planter, som jeg rigtig godt kan li’.
Også mine krukker skifter udseende. I mange år var jeg rigtig glad for hortensia, som jo stod mange år i samme krukke. De blev store og blomstrede rigtig flot i lang, lang tid. Dem har jeg kasseret, for blomstringen udeblev pga. frost.
Flere af disse krukker har jeg nu plantet til med forårsløg. Dem lægger jeg her i efteråret, og det er oftest tulipaner og narcisser, som jeg lægger i krukkerne. De passer stort sig selv hele vinteren, hvor de står i mit uopvarmede drivhus – blot skal de vandes et par gange.
Til foråret sætter jeg dem udenfor, og i maj måned får de ærespladsen foran husets indgang, hvor de byder velkommen til beboere og gæster. Når forårsløgene er afblomstrede, sætter jeg blot krukkerne til side, så de ikke generer nogen – så er de nemlig klar til en tur mere til næste år. Efter 2-3 år skifter jeg hele krukken med løg og jord ud.
Af Marianne Bachmann Andersen