 |
|
   |
 |
Den store mængde nedbør har lokket de meget ulækre skovsnegle frem. Når vi møder dem i køkkenhaven, er det næsten nok til, at tanken om at droppe egenproduktionen af grøntsager strejfer én.
Et stille forår med meget få snegle er med ét forvandlet til et rent slimet helvede med ufattelig mange store og især mindre snegle, der klæber sig til afgrøderne, som man henter til måltiderne. Hvor kommer de dog fra?
Ja, oprindeligt stammer de fra Spanien og hedder iberiske skovsnegle. I Spanien kæmper denne art af skovsnegle med meget høje sommertemperaturer, hvilket har fået dem til at formere sig ekstra kraftigt, da risikoen for, at de udryddes i det tørre varme vejr er langt større, end den er her.
Sneglene er blevet indført med planter, kompost, barkflis ect. Det er nu snart 15 år siden, at man fandt de første iberiske snegle, som er udbredt i langt det meste af Europa og Danmark. Vi er blevet nødt til at leve med dem og finder hver især vores egne metoder til at bekæmpe dem.
I min have er der mange steder, hvor de trives. I staudebedet, der er tæt beplantet er de, men gør ikke nævneværdig skade. De er også i rododendronbedet, hvor de æder lidt i bunden, men heller ikke her ser jeg det som et problem. Det er først, når de kommer med ind i køkkenvasken, at jeg væmmes!
I køkkenhaven spreder jeg Ferramol, og det virker. De mange regnfulde dage har dog kostet et par ekstra omgange Ferramol, som ikke virker længere, når det først opløses. Jeg placerer de små jernholdige korn rundt om bedet med salat og ærter. Også jordbærbedet bliver barrikaderet, for her er der også almindelige vandsnegle, som Ferramol også virker overfor.
Dernæst er en aftentur i haven med en god skarp havesaks særdeles effektiv. De første 100 klip er lidt svære, men derefter er det ren fryd at tænke på, at for hver snegl, jeg dræber, kommer der 400 færre nye sneglebørn i min have til næste år!
TIPS! Døde snegle lokker artsfælder til, så drys lidt sneglegift efter mordet!
Af Marianne Bachmann Andersen