 |
|
 |
 |
Mange af havens planter sår flittigt sig selv, og resultatet kan blive helt uoverskueligt. De næste mange år vil små ”ukrudts” planter spire frem i bunden af bedet. Især vil der blandt stauderne, hvor rigtig mange af dem i øjeblikket danner frøkapsler indeholdende store antal frø, være risiko for, at du bliver selvforsynende ud over alle grænser.
Hvis du selv vil bestemme, hvor dine nye planter skal stå, så er det nu, du skal sørge for at fjerne toppen – om end den jo faktisk i sig selv er særdeles dekorativ. Akeleje er storslem til selvsåning og dens nært beslægtede akelejefrøstjerne og violstjerner følger godt efter. Lader du de nye små planter blive til fuldt ud voksne planter i dit staudebed, vil de hurtigt overskygge naboplanterne, der i værste fald ligefrem må lade livet. Velvidende, at man må vælge sine kampe med havens planter, er det nu værd at bruge tid på at gå ud med saks og spand for at fjerne frøkapslerne. I juli-haven er det foruden akeleje/frøstjerner også primula, storkenæb (især Geranium phaeum arten) og valmuer, som så småt er begyndt at kaste frø, mens fingerbøl og kongelys snarest følger efter.
Frøstabilitet
Det lidt tekniske ord ”frøstabilitet” dækker over planternes evne til at reproducere sig selv som tro kopi af den plante, som leverer frøene. Der er ikke mange stauder, der er så frøstabile, at de danner egen tro kopi, da forskellige sorter, med insekternes hjælp, krydses og nye typer opstår. Frøstabilitet er meget vigtigt for de frøfirmaer, der professionelt arbejder med frø, og her sørges der for, at der ikke sker indkrydsning – med mindre det netop er udviklingen af nye sorter, der er opgaven, for så foregår krydsninger mellem arter helt kontrolleret, så man ved, hvilke forældre den nye sort har.
Af Marianne Bachmann Andersen