fbpx
hoestanemoner
Efterår Artikel

Et fremragende ord til de anemoner, som har blomstret hele august måned og stadig udvikler nye blomster fra knopper, som planten gemmer helt nede mellem bladende lige over jorden.

Høstanemoner er i familie med de anemoner, der om foråret pryder bunden af skoven, de anemoner, der kun er 10-15 cm høje og fås i hvid, rosa og blå – balkan anemoner samt en hel del andre mindre kendte anemoneslægter, der blomstrer både forår og sommer.

Høstanemoner findes i flere sorter i farveskala hvid, rosa til rosarød. De bliver 60-100 cm høje afhængigt af, hvilken sort, det drejer sig om.

De seneste år er en lidt nyere type høstanemoner fra Japan dukket op. De findes som en serie af Pretty Ladies og bærer sortsnavne som: ’Diana’, ’Emily’, ’Susan’ og ’Julia’. De nye typer fra Japan udmærker sig ved at være mere blomsterrige og ikke så høje, som de høstanemoner, vi allerede kender.

Høstanemoner trives i almindelig havejord og skal plantes i fuld sol eller halvskygge. De er fuldt hårdføre, blomstrer frem til oktober og er velegnede til buketter.

Af Marianne Bachmann Andersen