fbpx
aebler-efteraar
Efterår Artikel

Efterårets blæsevejr får æblerne til at rasle ned af træerne i et væk. De mange nedfaldsæbler, som vi den næste måned skal fjerne fra græsplænen, inden den skal løbes over med græsplænen, kan sagtens samles og anvendes senere. Mange af frugterne er skadede af faldet, mens langt de fleste faktisk er rigtig fine og kan lægges i kasser til senere brug.

I Danmark bliver der kogt rigtig meget æblegrød til æblekage i disse uger. Retten, som kategoriseres som egnsret spores tilbage til 1800-tallet og varierer noget i udformning fra landsdel til landsdel.

Det sjove er, at opskrifter fra tidligere generationer går i arv og dermed holder vi fast i traditionen om at anvende æbler til desserter hvert efterår.

Følgende opskrift giver jeg gerne videre til andre familiers samling af æblekager/tærter:

Marcipanæbletærte (8-10 personer)

Dej:
3 dl hvedemel
100 g smør
2 spsk. sukker
4 spsk. koldt vand

Fyld:
100 g marcipan
100 g smør
1 dl sukker
3-4 faste, syrlige æbler
2 store æggehvider
Æg til pensling

Arbejd mel, fedtstof og sukker sammen og tilfør vand til en ensartet dej, der stilles koldt i 10 min. Rul ¾ af dejen ud og beklæd en bageform med diameter 24 cm.

Rør fedtstof og sukker sammen til luftig masse. Skræl og riv æblerne, der blandes med revet marcipan og derefter vendes i sukkerblandingen.

Pisk æggehviderne stive og rør dem lidt ad gangen i fyldet.

Bred fyldet ud på tærtedejen og pynt med rudemønster af den resterende ¼ af dejen.
Pensl tærten med sammenpisket æg og bag den ved 200 grader C i 40-45 min.

aebletaerte

Af Marianne Bachmann Andersen