fbpx
staudebed
Forår Artikel

Det er meget livsbekræftende at få ryddet op i staudebedene. Bunden pibler med små nye skud af de mange forskellige stauder.

Primula står så småt i blomst, Sankt Hans urt har små bitte nye bladbuketter og snart brydes jordens skorpe af bonderoser og pæoners skrøbelige helt nye røde skud.

Snart blomstrer blåpuderne i stenbedet og de mange hvide, gule og blålige farver pryder bund og lodrette flader i havens bede. Følg med i hostaernes spidse skud, der langsomt foldes ud og nyd de smukke blågrønne blade på løjtnantshjerterne.

Det kan synes som et stort arbejde at holde staudebedet, men faktisk behøver det ikke være så vanskeligt. Når du har været over bedet første gang og fjernet alle de gamle stængler og blade fra sidste år, er det begrænset, hvor meget arbejde, du behøver at lægge i bedet.

Vælg nemme stauder, der breder sig langsomt, som ikke skal bindes op, og som blomstrer over længere perioder, så får du helt sikkert succes med dine stauder.

Få flere gode råd og idéer til stauderne i dit lokale havecenter og på app’en Haveglæder, som du kan downloade i Appstore/GooglePlay eller ved at scanne denne qr-kode.

qr app groen

Af Marianne Bachmann Andersen