fbpx
graes-kalk
Vinter Artikel

Der er ikke mange gøremål i haven på denne årstid, men du kan komme forårets travlhed i møde ved at tyvstarte.

En af aktiviteterne er aktion græsplæne. Den vil så gerne lige rives over engang.

Vinterens blæsevejr har flyttet rundt på grene, kviste og blade, som mange gange har dannet små bunker på græsplænen. De skal væk!

Hen på komposten med dem. Dernæst vil de mange små græsplanter meget gerne have lys og luft til deres rødder, som snart er klar til at komme i gang med væksten.

Brug en bredtandet rive og træk den forsigtigt henover græsset på kryds og tværs. Døde græsstrå, mos og andre kedelige vækster vil på den måde blive fjernet ret effektivt.

Fik du ikke kalket din græsplæne i efteråret, er det et rigtig godt tidspunkt nu. Spørg i dit havecenter efter den rette kalk til din græsplæne.

HUSK altid at lade græsplænen være, hvis den er meget våd!


Af Marianne Bachmann Andersen