fbpx

Pas på den tunge sne

Foråret blev sat lidt på pause, da vintervejret meldte sin ankomst i forrige uge. Vi har haft de smukkeste dage med dalende snefnug og frostgrader døgnet rundt. Mængden af sne er forskellig fra egn til egn, men de fleste haveejere har kunnet nyde planterne og haven på en anderledes måde. For sneen falder ikke ens på planterne, og så er der jo planter, som bare trodser sneen og titter frem alligevel.

TUNG SNE
Så længe det fryser, er sneen fnuglet og minder om et sukkerdrys. Nu slår vejret om, og sneen bliver pludselig tung som bly! Det bryder planterne sig slet ikke om. I værste fald kan plantedele eller hele planter blive så mast af den tunge sne, at deres grene brækker af.

FREM MED KOSTEN
Jeg har god erfaring med at finde en fejekost frem og så gå en tur rundt i haven.
– Alle de planter, som ingen blade bærer, får sjældent problemer med snetryk.
– Bladstedsegrønne planter som rododendron, buksbom og laurbærkirsebær får et lille skub med kosten, og så drysser sneen ned
– De høje cypresser og tuja kan det være svært at nå, men her hjælper vinden til
– De mindre eksemplarer og især de flade og kompakte typer af nåletræer nærmest fanger sneen op, og det er især her at kosten har sin berettigelse. Roligt og sikkert fjernes sneen, så planten ikke bukker under
– Drivhusets tag er noget af det vigtigste at holde øje med. Når solens stråler varmer inde, så tør noget af tagets sne og øger trykket på sprosser og glas. Fjern jævnligt sneen fra drivhusets tag
– Bløde bunddækkende planter som efeu tåler sagtens sneen, så her behøver du ikke feje den væk
– Under sneen sukker græsplænens grønne strå efter lyset. Der er ikke mange solstråler, som kan komme gennem sneen, men du kan hjælpe din plæne ved at holde dig helt væk. Undgå at træde på sneen, for den har meget lettere ved at smelte stille og roligt, hvis den ikke først er blevet presset sammen

SNESKIMMEL
Snedække på plænen kan i nogle tilfælde føre til et angreb af sneskimmel. Du kan læse mere om sneskimmel i denne artikel fra www.haveglæder.dk Vinterplæne med bare pletter

Ved du hvad blomsterne betyder?

Blomsternes sprog

På onsdag er det Valentines Dag – de elskedes helligdag. Det er en meget gammel tradition, som blev indført af pave Gelasius i år 496 og opkaldt efter den romerske præst Valentin. Legenden fortæller at kejser Claudius beordrede de romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig. Det trodsede præsten Valentin, som så blev sat i fangenskab og senere henrettet d. 14. februar. Dagen fejres af nogen ved at give blomster, men vidste du, at blomsterne har deres helt eget sprog?

BLOMSTERFARVER
Rød betyder: jeg længtes efter dig
Rosa betyder: jeg er forelsket i dig og vil være dig tro
Mørkerød betyder: jeg savner dig
Gul betyder: du er solen og lykken i mit liv
Orange betyder: jeg er din ven
Hvid betyder: jeg tror på det rene og jomfruelige i dig
Blå betyder: jeg vil være trofast og altid have dig ved min side
Lilla betyder: jeg ønsker dig held og lykke i livet
Røde, hvide og blå blomster sat sammen = frieri

ANTALLET AF ROSER I EN BUKET BETYDER
1 rød rose betyder: jeg begærer dig
3 røde roser betyder: jeg elsker dig
7 røde roser betyder: jeg er for evigt din
12 røde roser betyder: jeg kan ikke udtrykke min kærlighed stærkere
1 rød rosenblomst og 2 knopper betyder: det må forblive hemmeligt
1 rose med torne betyder: jeg dør af længsel efter dig
7 gule roser betyder: styrke og udholdenhed

ROSERNES FARVE BETYDER
Hvid er kærligheden til dig er mig ren glæde
Gul er utroskab og misundelse
Lyserød er evig ung kærlighed
Mørkerød er lidenskab, jeg vil elske dig for evigt
Lilla rose er mistænksomhed

ANDRE BLOMSTERS BETYDNING
Hyacint betyder spirende kærlighed
Julerose betyder fjern min ængstelse
Lilje betyder din rene skønhed betager mig
Hvid narcis betyder, hvor kan du være så grusom?
Påskelilje betyder jeg kan ikke udholde tanken om at miste dig
Tulipan betyder jeg vil elskes for min egen skyld
Vintergæk betyder du lokker kærligheden frem i mit hjerte

Derfor skal du vælge læggekartofler

Februar er den måned, hvor vi ikke kun taler om at sætte haveprocessen i gang, men hvor vi faktisk også gør noget ved det.
Vinterferien er et godt tidspunkt til at få hentet læggekartofler i havecentret og få dem lagt til forspiring. Jeg bliver ofte mødt med spørgsmålet om der er forskel på de kartofler, som man kan købe i supermarkedet til madlavning og så de kartoffelknolde, som ligger i fine net eller poser, hvor der så står læggekartofler uden på.

JA, det er der. Der findes kartoffelavlere, som laver spisekartofler og kartoffelavlere, som kun laver læggekartofler. Spisekartoffelavleren lægger altid nye friske knolde fra læggekartoffelavleren, og det gør han for at sikre sig, at der ikke kommer sygdom i hans mark. Kartoflen er desværre offer for en lang række fatale sygdomme, der kan rydde et helt års produktion, så spisekartoffelavleren kunne aldrig finde på at lægge sine egne knolde.

Hos læggekartoffelavleren er der særlige krav til den måde, han dyrker sine jorde på. Han skal forny sine læggekartofler med kontrollerede knolde fra en forsøgsstation, der sikrer sunde knolde.

Derfor kunne jeg aldrig finde på at lægge mine egne knolde!

En anden fordel ved at bruge læggekartofler er, at så får jeg mulighed for at afprøve nye sorter.

Du kan læse mere om at forspire kartofler her