Undgå giftstof i din æblemost
Patulin er navnet på det naturlige giftstof, som kan forekomme i blandt andet æbler og æblemost
Patulin dannes af en rådsvamp, der angriber sårede æbler. Svampens sporer findes nemlig helt naturligt, og de sårede æbler er mere følsomme overfor et angreb. Inden panikken breder sig, skal man dog lige have in mente, at der endnu ikke er indberetninger om mennesker med patulinforgiftning, og det internationale kræftcenter betegner ikke Patulin som et stof, der klassificeres som kræftfremkaldende.
STORE SORTSFORSKELLE
I Danmark undersøgte man i 2006 tre æblesorter for deres modtagelighed for den råd, der er årsag til Patulinudviklingen i æbler.
De tre sorter var Ingrid Marie, Jonagold og Cox Orange.
Jonagold havde den højeste koncentration, mens Ingrid Marie lå middel og Cox Orange havde et meget lavt indhold af Patulin.
I Danmark lavede fødevarestyrelsen en større undersøgelse af æbleprodukter i 2014. Der blev fundet Patulin i 5 ud af 41 prøver, og niveauet af giftstoffet var i alle 5 prøver under den grænseværdi, som EU har fastsat. Du kan altså med sindsro købe mosteriernes æbleprodukter, men hvad med dem, du selv fremstiller?
SÅDAN UNDGÅR DU PATULIN
Akademisk medarbejder på Københavns Universitet, Maren Korsgaard anbefaler:
– Lav mosten af så friske æbler som muligt
– Æblemost produceret inden nytår har en ret lav risiko for Patulin
– Sortér altid mostæblerne inden de presses, så alle rådne æbler ikke kommer med
– Kun helt friske, sorterede og grundigt vaskede nedfaldsæbler kan bruges til most. De stødpletter, som nedfaldsæbler får, er indfaldsport for råd og dermed øges risikoen for udviklingen af Patulin
Kan man spise snebær?
GENIALE BUSKE
Snebær er solide og robuste buske til haven. Du kan især støde på plantninger af snebær i parker og anlæg, hvor planterne ofte skal være meget hårdføre. De tåler både kraftig vind, solrige og meget skyggefulde forhold, og så vokser de også lystigt, selvom der er konkurrence fra andre træer og buske i nærheden. Snebær vokser på de fleste typer jord, og er derfor geniale til bunddække eller underplantning. Grenbygningen er meget elegant, og bladene er små og kønne. Sommerblomstringen er ikke så tydelig, men blomsterne tiltrækker en masse bier og andre insekter. Bærrene farves hvide eller rosa fra september og holdes friske på buskene resten af kalenderåret.
SORTER
Leder du efter en lav bunddækkende snebær, der dækker bunden i dit bed godt, så er ‘Hankock’ lige sagen. Den danner masser af rodskud og laver et tæt bunddække.
Kunne du tænke dig en lidt større snebærspryd, så er der forædlet nogle meget smukke hvide og rosa typer af snebær. De er velegnede som uklippede hække eller plantet i mindre grupper under større træer eller lignende. Disse sorter danner sjældent rodskud.
‘Amethyst’ og ‘Sweet’ får rosa bær. Oprette ca. 1,3 – 1,5 m høje buske med overhængende grene.
‘Galaxy’ får snehvide bær. Opret ca. 1,3 – 1,5 m høj busk med overhængende grene.
P:S. Børn plukker ofte de lidt sjove bær, som har luftlommer under skrællen. Når man kaster dem hårdt mod en hård overflade, kan man fremkalde en knaldende lyd. Skulle det ske, at børnene spiser bærrene (selvom de smager grimt), vil stofferne i bærrene fremkalde opkastning. HUSK altid at kontakte lægen, hvis du har mistanke om forgiftning