03 | Artikler om haven, Forår, Planter
Helleborus i massevis
Der er utroligt mange forskellige påskeklokker at vælge imellem
Der er ikke mange stauder som blomstrer på denne årstid, men én af de slægter, som jeg næsten ikke kan få nok af er Helleborus – eller påskeklokker. Indtil for ca. en måned siden havde de hvide juleroser stjålet billedet – det er jo også Helleborus, men nu er der for alvor fuld fart på blomstringen hos de pragtfulde påskeklokker.
I min gamle landbohave er der gennem mange år plantet en hel del påskeklokker. Forskelligartede som de er, sætter de kulør på haven på en til tider mørk årstid. De fleste “gamle” sorter har nikkende hoveder, som kan være svære at få rigtig øje på, mens mange af de nyere sorter har mere opretstående blomsterstande med større og knapt så nikkende blomster. Fornøjeligt er det at bliver forelsket i flotte og fine sorter hos havecentre og i specialplanteskoler.
I første omgang har jeg sat de nyindkøbte planter i krukker, så de kan nydes hver dag. Når deres blomster falmer, planter jeg dem ud til de andre påskeklokker i haven.
HER TRIVES PÅSKEKLOKKER BEDST
I nordvendte bede og under træer får jeg mest glæde af at plante påskeklokker. De
kan godt stå mere solrigt, men så skal du huske at vande i en tør sommer. Mange har stor fornøjelse af påskeklokker i krukker, som på billedet herover, men det er svært at fastholde fugtigheden i krukkerne sommeren over, når de kun står med de mørkegrønne blade. Fugtighed er nemlig vigtig for at planten kan nå at danne blomsterknopper til den kommende sæson.
TIPS Ved plantning iblander jeg en god krukkemuld til jorden – så kommer de godt i gang med nyvækst. Vanding er nødvendig både ved plantning og løbende gennem foråret og sommeren det første år.
Du finder dit nærmeste havecenter via dette link
03 | Artikler om haven, Blomsterløg, Forår
Lidt om krokus
Krokus er én af forårets tidlige løgblomster. I midten ses en storblomstret gul, mens de to blå højst sandsynligt er botaniske sorter
Der er fart på løgblomsterne i haven
Mens tulipanerne har travlt med at skyde op af jorden med de første grønne blade, nyder vi de mange krokus, som netop nu er i fuldt flor. Der er stor variation i farver og former – og ikke mindst størrelsen på krokusblomsterne, så her får du et lille indblik i planteslægten Crocus.
Tilbage i efteråret kunne man frit vælge blandt en masse dejlige sorter af krokus på hylderne med løgplanter. Nu kan vi glæde os over dem vi fik lagt i efteråret, men også dem der hvert år frivilligt genblomstrer i haven. Det er nemt at kende krokus. Deres helt smalle blade med den genkendelige hvide midterstribe kommer først op af jorden, men snart følger de smukke vaseformede blomster.Krokus deles op i de forårsblomstrende og de efterårsblomstrende – her handler det kun om dem, der blomstrer i foråret.
Crocus chrysanthus– botaniske krokus i sorter
Arten stammer fra det sydøstlige Europa, og de mange sorter fås med hvide, gule, citrongule, svovlgule, cremegule, orangegule, lyseblå, blå og lilla toner. De har forholdsvis små blomster og bliver kun omkring 6 – 10 cm høje.
Crocus tommasinianus – snekrokus
Denne art er oftest den, man planter i græsplæner. Den danner mange blomster fra hver knold og har karakteristisk lys midte.Den fås i flere sorter med hvide og blålilla farvenuancer. Blomstrer som nogle af de første.
Storblomstrede krokus – vårkrokus
Sortimentet af de storblomstrede krokus er opstået som resultat af krydsning mellem den gule Crocus flavus og den blålige Crocus vernus. Plantesamlere går en stor bue uden om disse storblomstrede typer, men i haverne har vi stor glæde af dem. Disse krokus blomstrer først senere end de botaniske. Da de er mere kraftfulde i farverne, er det ofte de storblomstrende krokus, der er lagt i kommunale anlæg i byerne – og det er jo et fantastisk syn.
‘Jeanne D’Arc’ er en hvid sort
‘Dutch Yellow’ – eller store gule krokus dækker behovet for gule storblomstrede krokus
‘Pickwick’ er et godt bud på en stribet sort
‘Remembrace’ er lilla
‘Vanguard’ er en mere sart blå sort
Det er nu, du skal lægge en plan for, hvor i haven disse dejlige forårsbebudere skal placeres – og hvilke sorter du skal på udkig efter, når havecentrene igen til efteråret får hylderne fyldt op med friske blomsterløg.
03 | Artikler om haven, Beskæring, Buske, Forår, Planter, Stauder, Træer
Aktuelt i marts
Er det tid til beskæring?
Den daglige tur rundt i haven er ren fryd for øjnene – hvis man vel og mærke har vintergækker, erantis, dorthealiljer og krokus. Kigger man nærmere, så er der liv i rigtig mange planter, for det milde vintervejr har lokket mange planter til allerede nu at starte deres tilvækst. Foruroligende sagde en staudegartner til mig den anden dag. Han var bekymret for de mange stauder, der ikke kan holde sig tilbage i det lune vintervejr. Hvis og måske når vi får et snert af vinter, så vil de nye skud blive ramt af frost og derved blive skadet.Med den besked in mente, så skal forårskådheden måske tøjles lidt endnu. Det er ellers nærliggende at klippe alt ned, fjerne det beskyttende lag af visne toppe og “åbne” staudebedene op, så der er lys og luft til de nye fremspirede skud. Meteorologerne forsøger at tage deres forbehold for en slud- eller snebyge i de næste uger, men reel kuldeperiode med dagsfrost ser det ikke ud til.
Der er flere faktorer, som spiller ind, når beskæringstidspunktet skal fastsættes:
- Den enkelte plantes saftspænding
- Havens geografiske placering
- Vejrudsigten
- Kalenderen
1. Et eksempel er den ferskenplante, som vokser i mit drivhus. Den har irriterende tværgående grene, som jeg gerne vil klippe i, men fersken (og andre sydfrugter) bør man ikke klippe i, før der er blade på planterne. De er nemlig “blødere” og vil trække en masse plantesaft op og ud gennem sårene, og det har planten ikke godt af.
2. Det lokale vejr har stor betydning for, om vi får frostskader i haven. Bor man midt inde i landet, så er døgnets temperatur som regel lavere, end den er ved kysten. Du kan følge temperaturerne på hjemmesider og i TV for at få en fornemmelse af, om du bor i et koldt område af landet. De kolde egne bør afvente nedklipning og oprydning i staudebedene.
3. Trods udsving i troværdigheden blandt de flinke meteorologer, så må vi skæve til 5-dages prognoser, men også langtidsprognoserne, inden vi farer ud med saks og sav i haven. Forventes frost, så vent med at klippe.
4. I dag er det officielt forår. Nogle planter – eks. roserne bør først klippes tilbage i april, så kalenderen bør være bestemmende for nogle af havens nedklipninger.
DETTE HAR JEG KLIPPET NED ELLER BESKÅRET NU
- Prydbuske som dværgsyren, pibeved, klokkebusk, træagtig hortensia, havehortensia
- Stedsegrønne planter som taks, cypres, tuja
- Sommerhindbær, efterårshindbær
- Solbær, ribs, jostabær, stikkelsbær, blåbær og brombær
- Stauder
- Figen i drivhuset
- Vinstok i drivhuset
- Klematis med blomstring fra juli – september
- Æbletræer, pæretræer, kvæde
- Hasselbuske
DETTE VENTER JEG MED AT KLIPPE NED/BESKÆRE
- Roser
- Prydgræsser
- Sydfrugter
- Alm. hortensia
- Valnøddetræet
- Birk
- Ahorn
- Kirsebær, blommer
- Rododendron
- Klematis med forårsblomstring
02 | Artikler om haven, Buske, Vinter
Nu bestøves hasselnødderne
Dragende og fascinerende hænger de lange blomsterstande på hasselnøddebuskene
Har man pollenallergi, så skal man nok holde sig fra at stryge hånden gennem de nedhængende tæpper med hasselrakler, som lige nu spreder pollen i alle afkroge af landet. Selv os uden allergi kan nemt fremtvinge et nys ude i hasselbusken lige nu.
Lidt botanik er aldrig af vejen
Disse lange rakler er buskenes blomsterstande og består af et stort antal uanselige enkønnede blomster. Egentlig har de været der længe – for siden efteråret har buskene dannet raklerne, men det er først nu, at varmen og solens stråler har foldet dem ud. Raklerne er udelukkende hanblomster, og pollen spredes gennem luften – busken klarer bestøvningen selv og har ikke brug for bier til at flytte den.
Hunblomsten er de små tykke knopper (ved pilene) og ud af disse blomster ses de purpurfarvede grifler, der opfanger pollen og derefter danner frugten – altså hasselnødden.
Billedet er taget i min have, hvor vi har fire podede hasselnøddebuske, som hvert år bliver større og bredere. Et andet sted i haven har vi et nøddehegn med nøddebuske, som er frøformerede, de danner også rakler og nødder, men sammenholder vi høsten af de to nøddehegn, så er der stor forskel på antal nødder og især på størrelsen af nødderne. De podede typer af hassel giver klart de flotteste og bedste nødder.
Du kan sagtens plante hasselbuske på denne årstid, og i dit havecenter har de flere forskellige sorter at vælge imellem.
Du finder dit nærmeste havecenter via dette link
02 | Artikler om haven, Buske, Vinter
Troldnød
Troldnød, Hamamelis x intermedia
De finurlige og flossede blomster på troldnøddebusken har en dejlig duft. Nu er daglængden og foråret så langt fremme, at vi kan nyde den skulpturelle busk i fuld fastelavnskostume – de flossede blomster ligner nemlig lidt fastelavnsris.
Resten af året står busken fin med runde grønne blade, som inden bladfald når at vise flotte gule høstfarver.
BLOMSTRINGSMÅNEDER februar-marts
Troldnød trives bedst på en fugtigbevarende jord som ikke er vandlidende. Fås i flere sorter med gule, orange, orangerøde og røde blomster.
Busken bliver ca. 2 m høj og bred. Placeres i sol eller halvskygge.
TIPS Du kan drive grene fra troldnøddebusken allerede fra december måned.
02 | Artikler om haven, Græsplæne, Vinter
Hold græsset grønt
Kigger man nøje efter, så er der liv i græsplænen. Små bitte skud pibler frem nede i tuerne. Det gør de dels fordi vi nu har en dagslængde på 9,5 timer og hver uge øges dagslængden med ½ time. Temperatur er en anden faktor, der får græsset til at gro. Den milde vinter kaldes også for “grøn” vinter, så er din plæne også grøn, så er alt, som det skal være.
Ikke alle havers græsplæner er grønne. Ligger nedfaldne blade og grene i tykke lag, så vil græsset nedenunder være helt gult!
Vores græsplæner er dybt afhængige af, at der er lys – masser af lys til planternes fotosyntese. Vintervejr med masser af sne er ligeledes en udfordring for græsset, for lange perioder helt uden lys kræver virkelig en robust og stærk græsplæne.
TIPS til at holde græsset grønt om vinteren:
- Fjern blade og nedfaldne grene
- Undlad at gå på græsset i frostvejr
- Undlad at gå på græsset, hvor det er meget vådt
Sneskimmel er en svampesygdom, som desværre kan være ret fatal for mange plæner efter en lang, våd og mørk vinter. Hvis du vil vide mere om sneskimmel, så har vi tidligere omtalt problemstillingen på Haveglæders Haveblog.
Du får det direkte link til artiklen Sneskimmel og ukrudt i græsplænen
