fbpx
Haveglæder nyhedsbrev nr. 13/2017

Haveglæder nyhedsbrev nr. 13/2017

Bliver det igen sommerligt?

Buket 700x

Trods skybrud, hagl og lynnedslag, var weekendens vejr faktisk ikke så ringe endda.

Solen er igen blevet et dejligt indslag med flotte solned- og opgange som bonus. Haverne tørrer op, hvilket også er stærkt nødvendigt!

Hvordan reagerer havens planter så på det dejlige sensommervejr?
Mange af roserne begynder at blomstre igen – det skal de ikke høre for. Fornøjelsen af at plukke en lille buket duftende roser til stuens vase, er svær at slå. Flere af de stauder, der blomstrede tilbage i juni måned, de tager en ekstra blomstring, og det skader bestemt hverken haven, der er lidt på tilbagetog, og det gør heller ikke noget for planten, som nok skal nå at “lukke ned” for sæsonen og overvintre.

DU MÅ GERNE BESKÆRE ROSERNE
MEN, du skal ikke klippe dem ned nu. Skud med afblomstrede blomster, der er brunlige og nemt udvikler gråskimmel er det godt at klippe af. Udvikles der gråskimmel, vil den kunne brede sig ned i skuddene og hvis uheldet virkelig er ude, så kan det skade hele skuddet ned til basis af planten. Klipper du det derimod af, så stopper gråskimlen, og resten af stænglen er stærk nok til vintervejret.

I krydderurtebedet genvokser mange af planterne og giver friske blade til sensommergrillen, men vidste du, at du faktisk relativt nemt kan lave kryddersalt?

SPAR PÅ SALTET

  • Pluk de friske krydderurter – bland gerne flere forskellige sammen.
  • Blend dem sammen med groft salt
  • Læg salt-krydderurtemassen på et rent stykke bageplade, hvor det skal tørre
  • Hæld urtesaltet på lufttætte glas

Da krydderurterne forstærker saltsmagen, kan du på denne måde spare på saltet.

Sidste krampetrækninger i drivhuset

Tomater 750x

Tomaterne modner stadig stille og roligt, men det synger på sidste vers

SØDE OG SAFTIGE TOMATER
Det er stadig muligt at finde fuldmodne tomater i drivhuset, men både kalender og temperatur indikerer ganske kraftigt, at det er ved at være slut med afgrøderne i drivhuset.

Hvis de får plads nok, så vil tomatplanterne fortsætte deres topvækst og sætte nye blomsterstande, som også nok skal blive bestøvet og sætte frugter. Væksten er meget langsom, for både daglængde og temperatur er reduceret. Har du ikke allerede klippet toppen af dine tomatplanter, så må du meget gerne gøre det nu.
Ser planterne meget trætte og slidte ud, så vil jeg anbefale dig at høste alle tomaterne og smide planten ud. Tomaterne tager du blot ind i din lune vindueskarm, hvor de vil modne. Helt grønne tomater vil muligvis gøre sig bedre som syltede eller som marmelade.

PEBER OG CHILI
Chiliplanter og peberplanter er begge flerårige planter, så har du lidt “grønne fingre”, så kan du overvintre dem. Det vil kræve, at de ikke står for fugtigt, men heller ikke for tørt. Det vil også kræve, at du har mulighed for at opbevare dem vinteren over, uden at de får frost.
De kan godt blive lidt lange, ranglede og væltepeter-agtige, når de har stået i drivhuset hele sommeren. Pas derfor på, når du flytter rundt på planterne. Bind dem op eller klip lidt af toppen af. De mange flotte og stærke peber/chili kan sagtens videreudvikle sig på planterne.

p.s. planterne vil muligvis på et tidspunkt smide bladene. Så skal du sørge for at samle dem op, så de ikke rådner. Nye blade vil springe ud til foråret

HYGIEJNE
For at sikre dette års, og ikke mindst næste års hjemmelavede grøntsager i drivhuset, gælder det om at holde smittetrykket af svampesporer nede. Det drejer sig om at holde en god hygiejne. Væk med alle visne og rådne plantedele. Sørg for at rydde op inden vinteren, så der ikke ligger en masse blade, der kan skimle til. Du behøver ikke finde højtryksrenseren frem – den kan du vente med at bruge, til det bliver forår, men ryd grundigt op – det betaler sig!

Haveglæder nyhedsbrev nr. 12/2017

Haveglæder nyhedsbrev nr. 12/2017

Læg forårets prydløg nu

A. Purple Sensation500x500

Kunne du også godt tænke dig at se synet af disse dejlige pryd Allium ‘Purple Sensation’ i din have til næste forår?

Så er det nu du skal i aktion. Det er nemlig her i efteråret at alle prydløg til foråret skal lægges. Det gælder både vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer, kejserkroner, vibeæg og selvfølgelig tulipaner.

START DIN FORÅRSHAVE NU
Der er ikke noget så livgivende som en forårshave fyldt med blomstrende løgvækster. Mange haver i Danmark har allerede en fin bund af erantis og vintergækker, men mange nybyggede områder er helt golde i det tidlige forår. Det tager mange år at skabe et tæppe af gule erantis med tuer af hvide vintergækker, men det kan altså lade sig gøre!

DER ER ALTID PLADS TIL LIDT FLERE…
I haver med forårsløg, finder man også hurtigt ud af, at der sagtens kan være plads til lidt flere. De fylder ikke så meget, og billedet bliver mere intens, hvis der er mange blomster på samme tid.
Læg blot løgene i bede, hvor der allerede er plantet – når løgene har blomstret, giver de plads til at stauderne og buskene kan fylde resten af sæsonen.

IKKE ALLE LØG HOLDER I ÅREVIS
Har du allerede erfaring med at lægge forårsløg i din have, så kender du rumlen – det er nødvendigt at lægge nye løg af tulipaner hvert år, for de er ikke nemme at få til at komme igen og igen. Nogle typer af tulipaner klarer fint opgaven med at komme igen, og hvis du helst vil lægge de mest hårdføre, så snak med din gartner om, hvilke sorter du skal vælge.

DYRESIKRE FORÅRSLØG
Bor du et sted, hvor der kan være råvildt, der kommer på havevisit, så skal du holde dig til disse typer af prydløg:
Kejserkroner, vibeæg, påskeliljer, pinseliljer, tete á tete, krokus, vintergækker og pryd Allium

Er du plaget af underjordiske gnavere som mosegrise, så skal du holde dig til:
Kejserkroner, vibeløg, påskeliljer, pinseliljer, tete á tete og pryd Allium.

HVOR LÆNGE KAN MAN LÆGGE LØG?
Du kan faktisk lægge løg fra nu og frem til frost. Løgene er lige nu i dvale og kan holde længe i poserne, hvis du blot opbevarer dem køligt og tørt. Tulipaner er den type prydløg, som du kan lægge meget sent. Tulipaner lagt i december blomstrer blot senere, end dem, du lægger i september.

STORT SORTIMENT
Lige nu er der fyldt godt op på løgstativerne i dit havecenter, og vil du sikre dig nogle af de spændende løg, så skal du ikke tøve med at få dem hentet – du er ikke afhængig af at skulle i haven for at lægge dem straks efter købet – det kan som sagt vente til en dag, hvor du har tid (og hvor vejret er lidt bedre).

Hyldebær er vitaminbomber

Hyldebaer 500x

MEN spis dem endelig ikke i rå tilstand!

HAR DU FREDET NOGLE AF HYLDEBLOMSTERNE I FORÅRET?
… så har du nu hyldebær på dine hyldebuske.
Høster du bærrene på hyldebuske i naturlige hegn er det også ok, men vil du gøre det lettere for dig selv, så plant hyldebuske i din egen have.

PLANTEVALG

’Sampo’ har grønne blade, hvide blomsterskærme og et højt udbytte af store frugtskærme. Middelkraftig busk eller lille træ.
’Samyl’ har grønne blade, hvide blomsterskærme og et højt udbytte af store frugtskærme. Middelkraftig busk eller lille træ.
’Black Lace’ har rødviolette, fligede blade, rosa blomsterskærme og et mindre udbytte af frugtskærme. Middelkraftig busk.
’Black Beauty’ har rødviolette blade, rosa blomsterskærme og et mindre udbytte af frugtskærme. Middelkraftig busk.

SPIS IKKE HYLDEBÆRRENE RÅ
Hyld indeholder nogle stoffer, der kan udvikle det giftige stof cyanid eller blåsyre. Derfor skal man aldrig spise rå hyldebær eller blade fra hyld.
De modne hyldebær skal koges i min. 20 minutter for at sikre at alle de giftige stoffer er helt væk.
Tegn på “forgiftning” er opkastning og diarré.

HOLD FORKØLELSERNE NEDE – SÅDAN GØR DU
Hyldebærsaft til varm toddy og suppe

  • Klip klaserne af træet og skyl dem i koldt vand
  • Fjern de groveste stilke og kog hyldebærrene til saft i mindst 20 minutter. Si saften igennem et klæde.
  • Frys den kogte hyldebærsaft eller hæld den på skoldede glasflasker.
  • Når du tilbereder varm hyldedrik eller hyldebærsuppe, skal du smage saften til med sukker.

Hyldebærsuppe
Fortynd hyldesaften med vand til den ønskede koncentration. Smag til med sukker. Lad suppen koge op og lad den småkoge i ca. 5 minutter. Udrør Maizenamel i koldt vand og tilsæt jævningen til suppen har den ønskede tykkelse. Skær et par æbler ud i tynde skiver uden kernehus og læg dem i suppen. Kog den yderligere i ca. 1 minut.

Haveglæder nyhedsbrev nr. 11/2017

Haveglæder nyhedsbrev nr. 11/2017

Fribilletter til Egeskov Slot og flot goodiebag

Side 1

Der er stadig ledige pladser, så tilmeld dig til arrangementet d. 9. september – vi belønner din indsats med en lækker goodiebag og fribillet til Egeskov park og museer for dig og din ledsager

TV 2 er i gang med et helt nyt haveprogram på Egeskov Slot på Sydfyn. Som en af de første kan du komme med i haverne og kigge – og du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde. Udsendelserne vil først blive vist i 2018.

Siden midt i maj måned har fire par nemlig været i fuld sving ved Egeskov Slot med at forvandle et stykke helt bar jord til fire frodige haver. Hvert par har fra start haft deres egen helt specielle plan for, hvordan deres have skulle se ud, og det er der nu kommet fire meget forskellige og meget flotte haver ud af.

Den 9. september står haverne endelig færdig og derfor slår vi havelågerne op til bedømmelse. Men vi har brug for din hjælp. Du kan være med til at bestemme, hvilket par der skal vinde og belønnes med en præmie på 200.000 kr.

Du får mulighed for at se alle fire haver og hilse på de fire par, der med egne ord vil uddybe deres vision for haven. Efter rundvisning i alle haverne skal du afgive din stemme. Alle stemmer tælles sammen og lægges sammen med programmets Have-eksperter og derved kan vi kåre en vinder.

Egeskov Slot giver fri adgang til dig og en ledsager, så du kan benytte lejligheden til også at gå på opdagelse i slotshaverne og museerne.

For at deltage skal du klikke på følgende link og udfylde et par få kontaktoplysninger.

Tilmeld dig her: http://have.wufoo.com/forms/zika2ua095qla2/

Din tilmelding er bindende – da vi er afhængig af din deltagelse for at finde en vinder.

Praktiske oplysninger:
Dato: Lørdag den 9. september 2017

Mødetid kl. 12.00
Mødested: Den offtenlige parkeringsplads ved Egeskov – der vil være tydelige skilte
Optagetid: 12.30-14.00
Vi filmer, når du går rundt og beundrer haverne og vi udvælger nogle til et kort interview om, hvilken have I kan lide, og hvad der har imponeret.
Alder: Du skal være fyldt 18 år for at stemme.

Hvis du bliver forhindret eller har opklarende spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os på haveprogram@nordiskfilmtv.com

Vi glæder os til at se dig!

p.s. Danske Havecentre og Danske Planteskoler belønner din indsats med en dejlig grøn goodiebag fyldt med Haveglæder.

Med venlig hilsen
Nordisk Film TV & Danske Havecentre/Danske Planteskoler.

Månedens plante i september – prydgræsser

Prydgræsser collage LOW

Lyden af vinden i græssernes aks og synet af de smukke blomster vedligeholder vores sanser. Prydgræssernes sæson topper om efteråret, hvor de oprette tuer giver havens ”flade” bede en god modvægt.
Efteråret nærmer sig, og havens farver er på vej ind i en gylden fase. Der er stadig blomster i staudebedet, men det er først nu prydgræsserne for alvor er kommet ind i deres hovedsæson.
Vidste du at…
Der findes et væld af spændende interessante prydgræsser, som passer godt ind i en helt almindelig dansk have? Høje, lave, slanke og gigastore.
Elefantgræsser kender de fleste, men vidste du, at der findes sorter på 60 cm og sorter, der bliver 200 cm? Mangfoldigheden er enorm, så der vil helt sikkert være noget, der passer til din have.
Staudehirse er blevet en rigtig populær prydgræs til haven. Med sin næsten florlette vækst og transparente blomstring, der varer fra august til oktober, har den en fantastisk virkning. Flere sorter har desuden røde farvetegninger på bladene.
Almindelig blåhat er en relativt lav prydgræs, hvor blomsterne hæver sig højt over bladene. De giver rigtig flotte scenerier i havens bede.
Lampepudsergræsser er så bløde at røre ved, og de kan, med deres tætte tuer, dække bunden i bedet godt. Sorten ’Hameln’ bliver kun 40 cm høj, og blomstrer fra august – oktober.
Sådan skal du gøre
Plantedybden skal være den samme, som planten står i potten. Græsser må ikke plantes dybt.
Vanding er nødvendig for et godt resultat. Vand umiddelbart efter plantning med min. 15 l vand pr. plante, og fortsæt med at vande i tørre perioder hele det første år.
Beskæring og pasning af prydgræsser er supernemt. Riv de tørre toppe af om foråret, og giv planterne en lille portion almindelig havegødning.

Haveglæder nyhedsbrev nr. 11/2017

Haveglæder nyhedsbrev nr. 10/2017

Hvem skal vinde?

Vi har brug for din hjælp!

Side 1

Vær med til at finde vinderne i nyt TV 2-program på Egeskov Slot

TV 2 er i gang med et helt nyt haveprogram på Egeskov Slot på Sydfyn. Som en af de første kan du komme med i haverne og kigge – og du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde. Udsendelserne vil først blive vist i 2018.

Siden midt i maj måned har fire par nemlig været i fuld sving ved Egeskov Slot med at forvandle et stykke helt bar jord til fire frodige haver. Hvert par har fra start haft deres egen helt specielle plan for, hvordan deres have skulle se ud, og det er der nu kommet fire meget forskellige og meget flotte haver ud af.

Den 9. september står haverne endelig færdig og derfor slår vi havelågerne op til bedømmelse. Men vi har brug for din hjælp. Du kan være med til at bestemme, hvilket par der skal vinde og belønnes med en præmie på 200.000 kr.

Du får mulighed for at se alle fire haver og hilse på de fire par, der med egne ord vil uddybe deres vision for haven. Efter rundvisning i alle haverne skal du afgive din stemme. Alle stemmer tælles sammen og lægges sammen med programmets Have-eksperter og derved kan vi kåre en vinder.

Egeskov Slot giver fri adgang til dig og en ledsager, så du kan benytte lejligheden til også at gå på opdagelse i slotshaverne og museerne.

For at deltage skal du klikke på følgende link og udfylde et par få kontaktoplysninger.

Tilmeld dig her: http://have.wufoo.com/forms/zika2ua095qla2/

Din tilmelding er bindende – da vi er afhængig af din deltagelse for at finde en vinder.

Praktiske oplysninger:
Dato: Lørdag den 9. september 2017

Mødetid kl. 12.00
Mødested: Den offtenlige parkeringsplads ved Egeskov – der vil være tydelige skilte
Optagetid: 12.30-14.00
Vi filmer, når du går rundt og beundrer haverne og vi udvælger nogle til et kort interview om, hvilken have I kan lide, og hvad der har imponeret.
Alder: Du skal være fyldt 18 år for at stemme.

Hvis du bliver forhindret eller har opklarende spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os på haveprogram@nordiskfilmtv.com

Vi glæder os til at se dig!

p.s. Danske Havecentre og Danske Planteskoler belønner din indsats med en dejlig grøn goodiebag fyldt med Haveglæder.

Med venlig hilsen
Nordisk Film TV & Danske Havecentre/Danske Planteskoler.

Konkurrence med flotte præmier til Havens Dag

HD konkurrence

Havens Dag er en kampagne, som de danske havecentre hvert år gennemfører den anden søndag/weekend i september. Det har de gjort i 25 år, og da det er så hyggelig en dag, fortsætter de måske de næste 25 år – især hvis du bakker op og kommer på besøg på dagen.

NORD, SYD, ØST eller VEST, hvor passer hvilke planter bedst?
Med årets tema sætter vi fokus på at plante under de rigtigste forhold, så der er fuld succes med planterne til din have. Din gartner står klar med masser af rådgivning og inspiration, når du har brug for at komme videre med din have.

I år er der igen mulighed for at deltage i en landsdækkende konkurrence, og hvem vil ikke gerne vinde det flotte Juliana Premium 8,8 drivhus, en af de fem OneLeg haveskamler med skridsikring og sædebetræk eller et af de fem Flora Danica værker, som udloddes til Havens Dag og trækkes d. 10. oktober?

DET SKAL DU GØRE
For at være med i konkurrencen, skal du selv møde op i det havecenter/planteskole, som er med i kampagnen. Listen kan du se på www.havensdag.dk når du på forsiden scroller ned.
I havecentret ligger konkurrencesedlerne klar, og så skal du selvfølgelig gætte rigtigt, udfylde og aflevere kuponen.

Vel mødt!

Haveglæder nyhedsbrev nr. 9/2017

Haveglæder nyhedsbrev nr. 9/2017

Kål skal da spises

Rimmet kål 950

Det er blevet trendy at bruge bladkål som grønkål, palmekål og rød grønkål sammen med sommerblomster i bede og krukker, men den sunde spiselige kål skal da spises!

De er så smukke med krøllede blade og en opret vækst, der giver et flot udtryk sammen med blomstrende planter, men det er jo mad – og mad skal da ikke kun anskues, det skal da også spises. Vi er vant til at spise broccoli, spidskål og blomkål, men de flotte bladkål er faktisk ret lækre at sætte tænderne i. Kokke, der sværger til rå grøntsager snitter alle kål i mikroskopiske stykker og blander dem i delikate salater. På den måde er de ikke svære at fortære – blot lidt svære at tilberede, hvis man ikke har en masse snitteudstyr i køkkenet.

RIMMET GRØNKÅL

Hvis du savner inspiration til at spise bladkål på en ny måde, så kan jeg varmt anbefale at lave rimmet grønkål (virker også med palmekål og rød grønkål).
Rengjorte blade af kål brækkes i små stykker og lægges i en skål. En mængde svarende til ca. 8 håndfulde tilsættes 2 spsk. sukker og 2 spsk. salt (gerne den helt fine). Det hele vendes godt rundt og skal nu trække i ca. 10 minutter.
Knug kålen med hænderne og oplev, hvordan væden kommer ud og kålen nu bliver helt blød. Gentag “æltningen” over den næste halve time og skyl så kålen, så den ikke er salt og sød. Lad kålen dryppe godt af.
Nu kan den rimmede kål anvendes i alle mulige salater – helt efter eget frit valg, men både æbler, pærer, rødbeder, jordskokker og nødder passer eminent sammen med kålen.

Tomatplanterne skal toppes

Tomater950

Når du standser topvæksten på dine tomatplanter, kanaliseres plantens kræfter ud til alle de endnu ikke helt udviklede nyansatte tomater og sikrer dig en god høst

Dagene er blevet betydeligt kortere, og selvom det stadig er dejligt varmt, så begynder nætterne også at være kølige. Det har betydning for tomatplanterne i drivhuset, som stadig har masser af nye tomater på vej. De skal nemlig ikke kun vokse i toppen – de skal også sørge for, at de mange tomater vokser og modner. Det koster på energikontoen, og er der ikke kræfter nok, så går det ud over kvaliteten af dine tomater.

TOP PLANTERNE
Det er ret nemt at toppe tomatplanterne, men måske kræver det, at du skal stå på en skammel, for du skal nemlig standse toppens vækst ved at klippe eller knibe de spæde skud væk ved yderste hele blad.
Ved at gøre dette, giver du planten mulighed for at bruge energi til modning i stedet for en masse vækst.

FJERN DÅRLIGT UDSEENDE BLADE
I bunden af tomatplanterne er de første klaser af tomater allerede høstet og spist. De lavest siddende blade kan godt se lidt slidte ud, så dem må du gerne klippe af ved hovedstammen. Fjern dem fra drivhuset, da de godt kan være befængt med lidt skimmelsvamp.

HUSK AT GØDE OG VANDE
Selvom planterne ikke bruger helt så meget vand, så er det stadig nødvendigt at sørge for, at der er vandet og gødet resten af sæsonen. Skulle der stadig være ivrige små skud fra bladhjørnerne, så skal du også blive ved med at fjerne dem.