11 | Nyhedsbrev
Et alternativt juletræ
Brug de særdeles dekorative cedertræer til juletræ, og plant dem efterfølgende ud i din have
Libanonceder eller himalayaceder er blevet et spændende input til de ellers så traditionelle nordmannsgrantræer, som vi i mange år har anset for at være ”juletræet”.
Et mindre oprør mod traditionerne har givet plads til én af yndlingene iblandt nåletræerne – cedertræet. Det er et meget smukt og karakteristisk træ, der i skudopbygningen ligner lærketræet, men jo beholder nålene hele året rundt.
Hop med på trenden og få først glæde af ceder som juletræ, og plant det derefter ud i din have.
Vidste du at…
Cedertræet stammer fra bjergegnene i det sydlige Middelhavsområde og i den vestlige del af Himalaya? Her kan det blive meget høje træer og opnå stammediameter på 3 m. I Danmark bliver himalayaceder fuldt udvokset omkring 10 m højt. Libanonceder når på hjemegnen en højde på 40 m, mens den hurtigstvoksende sort herhjemme – ’Glauca’ – kun når en højde på omkring 12 m. Det er især de gråblå sorter af ceder, som mange finder spændende, men der findes nu også sorter med grønne nåle.
Du kan kende forskel på de to mest almindelige cedertræer ved at kigge på topskuddet. Himalayaceder har overhængende topskud, mens libanonceder har opret topskud.
Himalayaceder ’Karl Fuchs’ er meget hårdfør og har flotte blå nåle.
Himalayaceder ’Bush’s Electra’ er en slank udgave.
Libanonceder ’Glauca’ er den mest plantede ceder i Danmark og er meget hårdfør.
Almindelig libanonceder har grønne nåle og bliver et meget flot træ med vandrette grene.
Sådan skal du gøre
Plantestedet må meget gerne være på en vindbeskyttet plads i god muldrig jord et lunt og solrigt sted i haven. Har du planer om at dyrke ceder i krukker, skal du sørge for at vælge en stor krukke.
Vand i forbindelse med plantningen og i tørre perioder.
Pasning er minimal. Gød hvert forår med almindelig havegødning.
OBS – Cedertræet er november måneds plante, så kig forbi i dit lokale havecenter og se, hvilke sorter du kan vælge mellem
Mortens aften med rødkål
Mortensaften den 10. november fejres til minde om biskoppen Martin af Tours, som ikke ville være biskop
Martin af Tours blev født af romerske forældre og levede tilbage i 300-tallet i Romerriget. Den 11. november er det mortensdag, og det fejrer vi aftenen før ved at spise gås eller and. Den Morten, som vi fejrer hed altså Martin af Tours.
Ville ikke være biskop
Martin af Tours havde et godt hjerte, men var en fattig soldat. Han kunne helbrede syge og hjalp andre fattige. Hans ry var så godt, at befolkningen i Tours ville have ham som biskop, men det ville Martin ikke. Da de kom for at udnævne ham til biskop, gemte han sig i en gåsesti, hvor gæssene hurtigt afslørede ham, hvormed han blev tvunget til at påtage embedet som biskop for byen.
For at råde bod på den oplevelse, bestemte biskop Martin, at alle husstande en gang om året skulle slagte mindst én gås og spise den – det var den dag, han blev udnævnt.
Sådan kom Mortens aften til Danmark
I Danmark kom historien om Martin og gæssene første gang på tryk i 1616. Festen for helgen Martin af Tours fik det nye danske navn Morten Bisp. I Danmark spiser vi traditionelt gåse- eller andesteg mortensaften.
Tilbehør
Det er altid godt med kål, når rettens fedtindhold er lidt til den høje side. Kål indeholder bitterstoffer, der modsvarer den fede smag, og rødkålen er selvskrevet til Mortens aftens and eller gås. Rødkålen kan tilberedes som kogt – traditionel rødkål, eller du kan lave en lækker råkostsalat.
Opskrift på rødkålsalat med et islæt af waldorfsalat
(4 personer)
300 g rødkål
200 g blegselleri
200 g grønne druer uden kerner/halveres
100 g tørrede dadler uden sten skæres i mindre stykker
150 g æbler i små tern
50 g valnødder
Rødkålen og blegselleristængler snittes fint. Valnødder ristes på en varm pande og hakkes i mindre stykker. Alt blandes sammen og du kan bruge denne dressing, eller selv lave den, du bedst kan lide:
Dressing
riv skallen af en økologisk appelsin
3 spsk friskpresset appelsinsaft
1 spsk flydende honning
1 tsk æblecidereddike
salt og peber
10 | Nyhedsbrev
Undgå giftstof i din æblemost
Patulin er navnet på det naturlige giftstof, som kan forekomme i blandt andet æbler og æblemost
Patulin dannes af en rådsvamp, der angriber sårede æbler. Svampens sporer findes nemlig helt naturligt, og de sårede æbler er mere følsomme overfor et angreb. Inden panikken breder sig, skal man dog lige have in mente, at der endnu ikke er indberetninger om mennesker med patulinforgiftning, og det internationale kræftcenter betegner ikke Patulin som et stof, der klassificeres som kræftfremkaldende.
STORE SORTSFORSKELLE
I Danmark undersøgte man i 2006 tre æblesorter for deres modtagelighed for den råd, der er årsag til Patulinudviklingen i æbler.
De tre sorter var Ingrid Marie, Jonagold og Cox Orange.
Jonagold havde den højeste koncentration, mens Ingrid Marie lå middel og Cox Orange havde et meget lavt indhold af Patulin.
I Danmark lavede fødevarestyrelsen en større undersøgelse af æbleprodukter i 2014. Der blev fundet Patulin i 5 ud af 41 prøver, og niveauet af giftstoffet var i alle 5 prøver under den grænseværdi, som EU har fastsat. Du kan altså med sindsro købe mosteriernes æbleprodukter, men hvad med dem, du selv fremstiller?
SÅDAN UNDGÅR DU PATULIN
Akademisk medarbejder på Københavns Universitet, Maren Korsgaard anbefaler:
– Lav mosten af så friske æbler som muligt
– Æblemost produceret inden nytår har en ret lav risiko for Patulin
– Sortér altid mostæblerne inden de presses, så alle rådne æbler ikke kommer med
– Kun helt friske, sorterede og grundigt vaskede nedfaldsæbler kan bruges til most. De stødpletter, som nedfaldsæbler får, er indfaldsport for råd og dermed øges risikoen for udviklingen af Patulin
Kan man spise snebær?
Trods nordlige vinde, lader sneen dog vente på sig og vi må nøjes med rim på græsset og de smukke hvide og rosafarvede snebær
Det latinske navn for snebær er Symphoricarpos, og de meget smukke og lysende bær på buskene er hverken velsmagende eller sunde. Bærrene indeholder en del forskellige stoffer, der gør dem usmagelige, så det er helt naturligt, at vi ikke anvender bærrene. Tilsyneladende er vi ikke de eneste, som ikke bryder os om smagen af bærrene på buskene, for de sidder nemlig altid temmelig længe – også selvom alle bladene er for længst er faldet af.
GENIALE BUSKE
Snebær er solide og robuste buske til haven. Du kan især støde på plantninger af snebær i parker og anlæg, hvor planterne ofte skal være meget hårdføre. De tåler både kraftig vind, solrige og meget skyggefulde forhold, og så vokser de også lystigt, selvom der er konkurrence fra andre træer og buske i nærheden. Snebær vokser på de fleste typer jord, og er derfor geniale til bunddække eller underplantning. Grenbygningen er meget elegant, og bladene er små og kønne. Sommerblomstringen er ikke så tydelig, men blomsterne tiltrækker en masse bier og andre insekter. Bærrene farves hvide eller rosa fra september og holdes friske på buskene resten af kalenderåret.
SORTER
Leder du efter en lav bunddækkende snebær, der dækker bunden i dit bed godt, så er ‘Hankock’ lige sagen. Den danner masser af rodskud og laver et tæt bunddække.
Kunne du tænke dig en lidt større snebærspryd, så er der forædlet nogle meget smukke hvide og rosa typer af snebær. De er velegnede som uklippede hække eller plantet i mindre grupper under større træer eller lignende. Disse sorter danner sjældent rodskud.
‘Amethyst’ og ‘Sweet’ får rosa bær. Oprette ca. 1,3 – 1,5 m høje buske med overhængende grene.
‘Galaxy’ får snehvide bær. Opret ca. 1,3 – 1,5 m høj busk med overhængende grene.
P:S. Børn plukker ofte de lidt sjove bær, som har luftlommer under skrællen. Når man kaster dem hårdt mod en hård overflade, kan man fremkalde en knaldende lyd. Skulle det ske, at børnene spiser bærrene (selvom de smager grimt), vil stofferne i bærrene fremkalde opkastning. HUSK altid at kontakte lægen, hvis du har mistanke om forgiftning
Følg haveglæder på Instagram
Hvis du også inspireres og hygger dig med at se billeder med planter, blomster og årstidsrelevante gøremål, så følg os på Instagram
10 | Nyhedsbrev
Hvad er Haloween egentlig?
Uhygge med hyggelige elementer
Haloween er blevet en højtid, som vi i Danmark har taget til os. For det meste hygger vi os med lys i græskarlamper, men flere og flere går all in og klæder sig uhyggeligt ud for at tigge slik og boller hos naboerne.
Haloween er en forkortelse af ”All Hallows’ Eve” som henviser til allehelgensaften, der fejres før allehelgenssøndag, som i den danske folkekirke hvert år falder den første søndag i november. Folketroen mener, at allehelgensaften er den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter vanærer og håner de helgener, der festligholdes den efterfølgende allehelgenssøndag. Haloween er nært tilknyttet allehelgensaften og fejres altid d. 31. oktober.
Vidste du at:
- Tivoli i København har fejret Haloween i 11 år?
- Græskardyrkningen nærmer sig 1 mio. stk. i Danmark?
- Nogle græskar har nøgne frø, mens andre har en skal om den inderste kerne?
I det hele taget er græskar blevet en skattet afgrøde for både landmænd og haveejere. Flere bøger handler udelukkende om de mange typer af græskar, som man kan dyrke og ikke mindst tilberede og spise. Haloween græskar er spiselige og du kan få glæde af de mange græskarkerner, som du fjerner fra hovederne. (Køber du et ekstra græskar, kan du også lave suppe eller pumpkin-pie)
Ristede græskarkerner:
De trevlede kerner skal renses. En metode er at tilføre lunkent vand i en balje og så gnide kernerne rene én efter en. De rene kerner lægges på en bageplade, hvor de dryppes med olivenolie og strøs med lidt salt. Bages ved ca. 180 grader til de er sprøde og gyldne.
Plant et træ med lysende gule efterårsblade
Tempeltræet Ginkgo biloba
Der er en helt fantastisk historie bag tempeltræet, som har fået sit danske navn, fordi det ofte ses foran templer i Kina og Japan. Man har fundet fossiler af tempeltræet tilbage til permtiden, som ligger 230 millioner år tilbage. Træet har været udbredt over hele jordkloden, og man har fundet forstenede blade på Grønland.
Myter og legender
Træerne ved templerne er gamle, men hvorfor de har fået lov til at stå så længe, vides ikke med sikkerhed. Måske skyldes det træets religiøse betydning, eller blot den, at munkene kunne nyde godt af frugterne, som nedsatte vandladningstrangen under de lange ceremonier. Flere steder i historien har tempeltræet sat sine fodspor.
Naturmedicin
I dag forskes der i bladenes gode egenskaber til bl.a. at udvide vores blodårer. Man kan ikke få evig ungdom af at drikke Ginkgo te, men måske strømmer blodet nemmere i årene? Også problemer med hukommelsestab og svimmelhed synes at blive forbedret, når man indtager udtræk af Ginkgoblade.
Løv- eller nåletræ?
Botanisk set er tempeltræet rigtig spændende. Træet, som hele foråret og sommeren bærer grønne blade, smider dem alle, når de har haft deres “lysende” efterårssæson. Det er altså et løvfældende træ. Ingen regler uden undtagelser. Da Ginkgo hører til den type planter, der er nøgenfrøede, så bliver vi nødt til at acceptere, at det er et nåletræ. (Alle løvfældende planter er dækfrøede)
Kigger du nærmere på bladene, så ligner det faktisk nåle, der er vokset sammen.
Størrelse
Tempeltræet vokser meget langsomt. Det bliver meget gammelt, og i Europa har man målt 100 år gamle tempeltræer med en højde på 20 m og et stammeomfang på 2-3 m. Træet tåler beskæring, og du kan finde flere forskellige dværgformer af tempeltræet i dit havecenter.
Følg haveglæder på Instagram
Hvis du også inspireres og hygger dig med at se billeder med planter, blomster og årstidsrelevante gøremål, så følg os på Instagram
10 | Nyhedsbrev
Den første frost
Rimfrost og morgendrop af temperaturen er helt normalt på denne årstid
Der er stadig lang tid til vinter, men vi får allerede nu en forsmag på kulden
Når månen er fuld, og himlen er uden skyer om natten, så stiger sandsynligheden for, at vi kan få så lave temperaturer, at det giver rim på bilruden om morgenen. Også græsplænen pyntes fint med et lag iskrystaller, og er man heldig, så kan man få rigtig smukke billeder af hele sceneriet.
Er havens planter i fare?
Ja, og nej. De fleste planter i din have er sikkert det man kalder for flerårige planter. Planter, der har vokset i din have i årevis. De første frostnætter sætter blot gang i den proces, som helt naturligt er ved at ske for havens planter – indledningen til vinterdvale. Flere blade farves gule og røde og de urteagtige stauder bliver slappe og visner. Det hele sker ikke efter en enkelt morgen med rimfrost, men de lave temperaturer er med til at sætte selve processen i gang for mange af vores planter.
Når det drejer sig om de planter, som er kortlivede eller etårige, så er frosten med til at slutte deres liv. Sommerblomster er et rigtig godt eksempel på disse planter.
Sarte planter
Der er dog en tredje gruppe af planter, som er flerårige, men som ikke normalt stammer fra vores nordlige egne, og derfor har svært ved at klare vores kolde vintre. Det er planter, der meget ofte stammer fra Middelhavsområdet, og som vi bare elsker at nyde i og omkring vores have. Her tænker jeg især på alle citrusplanter, ægte laurbær, oliven og rosmarin. De kan alle tåle lidt frost, men lader man dem vokse udenfor hele året rundt, kan man ikke være sikker på, at de igen til næste år vil se friske og flotte ud.
Byg en plantecarport
Vil du beskytte dine sarte planter udenfor vinteren igennem, så skal du skabe læ og ly for dem. Byg en mini carport, hvor der stadig er luftcirkulation, men med beskyttelse mod udtørrende vinde i siderne og på toppen. Pak endelig ikke planterne fuldstændig ind med plastik – så vil de rådne. Husk at sætte musefælder ind i “carporten”, hvis du vil undgå, at musene går til angreb.
Red dine krukker
Det er nu, du skal ud og hente de sarte planter ind under mere beskyttede forhold. Flyt alle krukker med planter ind nær husmuren under tagudhænget, det reder faktisk mange planter. Har du sarte planter som ikke tåler nævneværdigt frost, så skal krukkerne ind, hvor du har kontrol over temperaturen. Husk at der skal være lyst og gerne lave temperaturer (ikke 22 grader i en mørk stue).
Georginebedet haster ikke
Når du skal redde dine blomsterknolde, som georginer jo danner, så vent med at gå i gang med gravearbejdet, til toppen er faldet helt sammen. Det varer længe, inden jorden er fastfrossen og knoldene ødelagt, så det haster ikke med den del af redningsarbejdet.
Hvorfor er der ikke så mange æbler i år?
Mange frustreres over, at æbletræerne bærer så få frugter i år
Det er med meget blandede resultater, at æbletræerne har bidraget til diverse dejlige desserter og kager i år. Rigtig mange oplever, at træerne næsten ingen frugt har båret. MEN der er stor forskel på de forskellige egne af Danmark. Har du flere forskellige æbletræer, har du måske oplevet, at sommeræbler som ‘Discovery’ og ‘Ananas’ har givet masser af frugt, men at det kniber med æblerne af de lidt sene sorter som ‘Ingrid Marie’ og ‘Filippa’.
Dårlig bestøvning
Vi skal spole tiden tilbage til foråret, for at finde forklaringen på, at der er mindre frugt i år. Foråret anno 2017 var rigtig drilsk. Meget sen nattefrost gjorde det nemlig svært for bierne at bestøve frugttræerne, og der hvor biernes arbejde bar frugt, tog frosten livet af de helt små frugtanlæg, som allerede var dannet. Vi opdagede ingenting, for blomsterne var der jo stadig – men nattefrosten kom på et meget kritisk tidspunkt.
Hvorfor er alle ikke ramt?
Der er forskel på, hvornår æbletræerne blomstrer. Både indenfor sorterne indbyrdes, men især fra egn til egn. Afhængigt af hvilket udviklingstrin frugttræerne var i, da frosten ramte, er resultatet at se her et halvt år senere.
Kan/skal man gøre noget?
Nyd den frugt, som dine træer har givet. Lad træerne hvile vinteren over. Beskær grenene inden knopperne åbner sig, gød træerne godt til foråret og kryds så fingre for, at foråret anno 2018 arter sig, så vi igen kan nyde frugten af vores haver.
10 | Nyhedsbrev
Sure sunde sorte bær
Høst dine egne sunde bær og lav smoothies eller prøv opskriften til råsyltede aronia
Aronia er en lille busk, som både kan pryde haven og samtidig bidrage med sunde bær. Fungerer godt som uklippet hæk.
Indianerne i den nordlige del af det centrale USA benyttede aronia til mad og medicin. Te af dampede aronia blev brugt mod forkølelse, og mosede bær blev brugt som sårheler. I begyndelsen af 1900 tallet kom planten først til Rusland og Skandinavien, mens resten af Europa måtte vente en del år.
Vidste du at…
Aronia i dag er en sund fødevarekilde, og du kan bl.a. finde aronia juice eller saft i mange specialbutikker. Bærrene stammer fra de samme sorter af buske, som dem, du selv kan plante i din have. Du kan altså selv fremstille lækre smoothies, juicer, saft og marmelade af egne dyrkede aroniabær. Bærrene smager ikke godt direkte fra busken, så de skal råsyltes først.
Råsyltede aronia
1 kg bær
300 g sukker
1 dl vand
1 tsk. citronsyre
Opløs citronsyren i vandet og ibland sukker og bær, som først skal mases, så saften kan trænge ud. Hæld på rene glas og lad bærrene trække i 2 – 3 dage. De råsyltede aronia kan holde sig i køleskabet ca. 2 uger. Aroniabærrenes indholdstoffer er videnskabeligt kortlagt, og bærret tilhører gruppen af super sunde bær. Mineraler som kalk, jern, molybdæn, mangan, kobber, bor, jod, kobolt samt vitaminerne A, B2, B6, C og E findes i aronia.
Sådan skal du gøre
Plantedybden har mindre betydning, når du planter aroniabuske, som trives i helt almindelig veldrænet havejord.
Vanding i forbindelse med plantningen og i tørre perioder. Aronia tåler en del tørke.
Beskæring af ældre buske fremmer bærsætningen, og du skal i det tidlige forår klippe op til 1/3 af grenene af ved basis af planten. Vælg de tykkeste og ældste grene.
P.s. Aronia (surbær) er månedens plante i oktober, så kig ud i dit havecenter og få mere at vide om den dejlige busk med de mange anvendelsesmuligheder
5 planter med flot efterårsløv
Nu farves løvet gyldent på mange løvfældende planter
Rigtig mange elsker efteråret, hvor naturen langsomt, men sikkert trækker energien ud af bladene for at berede sig på vinterens komme. Den proces udspiller sig ofte som et helt festfyrværkeri, når bladene skifter farve fra grøn til adskillelige nuancer af gyldne og varme farver. Det er ren kemi, for når de grønne chlorofyl farvestoffer forsvinder, giver det plads til de røde anthocyaner og de gule carotiner. Processen er ikke lige tydelig hos alle planter, så her får du et bud på 5 sikre planter, der bidrager til fest og farver i efteråret:
VINGET BENVED
Opret og ret kompakt busk, der bliver ca. 1 m høj og noget bredere. Bladene farves lysende røde i september – oktober.
KLATREHORTENSIA
Højde: 6-7 m
Bredde: 3-4 m
Elsker du også hortensia? Vidste du, at du også kan få glæde af den klatrende version af hortensia, som har rigtig mange highlights gennem hele året? De nøgne grene står vinteren over med kobberagtig bark. I det tidlige forår springer lysende grønne blade ud, og i juni – juli måned ses de smukke skærme af hvide blomster. Inden løvfald står den længe med gule blade og lyser op. Plant den op ad en træstamme, en stolpe, et hegn eller husmur, hvor den selv hæfter sig fast med rødder på grenene. Vokser i helt almindelig havejord.
RØN ‘DODONG’
Hos alle rønnetræer skifter bladene farve om efteråret. De flotteste efterårsfarver ser vi på sorterne ’Dodong’ og ’Autumn Spire’, som er fundet i Japan og Sydkorea.
’Dodong’ bliver omkring 5 m højt og har en middelstor krone. Får orangerøde bær.
’Autumn Spire’ bliver omkring 4 m højt og har en tæt slank opret vækstform. Får orangerøde bær.
HJERTETRÆET
Lille træ eller flergrenet stor busk, der danner er pyramideformet krone. Vil typisk nå en højde på 5 – 6 m. Bronzefarvede blade i udspring, blågrønne blade hele sommeren og som én af de første træer, får hjertetræet de skønneste efterårsfarver i gule, orange, rødlige og ligefrem lilla farver. Dufter desuden krydret og lidt af jordbær i forfaldet.
Vokser i helt almindelig fugtig havejord og tåler beskæring, hvis det bliver for stort.
SPIRÆA ‘TOR’
Har du brug for en god bunddækkende busk under havens større buske og træer? Så er denne spiræa et godt bud. Bliver knapt 1 m høj og har en tæt forgrenet vækst. Blomstrer med hvide blomster i juni og afslutter året med rødlige blade, som holder relativt lang tid. Nem og sikker plante i haven.
09 | Nyhedsbrev
Plant din egen buket
Du kan nemt blive selvforsynende med flotte buketter fra haven
Det er blevet meget mere behageligt at bruge et par timer i haven. Solen tørrer godt op på alle de våde flader, og mange af havens planter giver deres bedste sensommerbud på, hvorfor de er blevet plantet.
DU KAN PLANTE DIN EGEN BUKET
I buketten kan du se en lang række af de planter, som jeg rigtig godt kan lide.
Asters i alle afskygninger med hvide, rosa eller lilla blomster – enkle og fyldte blomster.
Sankthansurt i flere forskellige sorter med rosarøde, hvide eller helt sart rosa blomster i skærme.
Sølvlys er nok ikke så kendt, men er en fantastisk plante i haven. Sorten ‘Brunette’ får rødbrune blade, som den dekorativt pryder med forår og sommer. Først i august begynder de hvide lange blomsterspir med meget kraftig duft at vise sig.
Prydgræsser er højaktuelle og eminente til buketter. Nogle af de mindst pasningskrævende planter i haven – og der er masser af fornøjelse hele året rundt.
Stjerneskærm er uundværlig i haven – og ikke mindst i buketten, hvor den altid er utrolig smuk. Fås med rosarøde, rosa og hvide blomster.
Pileurt med de lange slanke spir og den gode evne til at dække jorden, så der ikke kommer ukrudt, er selvfølgelig også med.
Måske kan du ane et par havehortensiablomster? Efterårets flotte buske med de syrenlignende blomster kan faktisk sagtens klare en tur i vasen, hvis du kan nænne at klippe dem af.
PLANTETID
Helt hen til det tidspunkt, hvor frosten sætter ind, er det rigtig godt at plante i din have. Lige nu er det alle planter, der står i potter, men inden ret længe vil det også være muligt at plante det, som vi i fagsproget kalder, barrodede planter. Det er oftest hækplanter, der nænsomt løftes af planteskolens jord. Derefter sorteres og bundtes planterne. Indtil de bliver solgt, opbevares de enten i et kølerum eller graves i jorden. Barrods planter kan nemlig ikke tåle at tørre ud.
P.s. Det store og brede sortiment af blomstrende stauder og buske finder du i dit lokale havecenter
Klip højt!
Du skal indstille græsslåmaskinen, så den klipper plænen højt
Det har ikke været den nemmeste opgave at sørge for, at græsset står flot og ensartet, når dagene er fyldt med fugtigt vejr og masser af nedbør. Måske har du også prøvet at stå med en plæneklipper, der stopper helt til med vådt græs, en klinge der sætter sig fast, og et særdeles blandet resultat?
Om efteråret er det en god idé at begynde at klippe græsset højt. Ja, det lyder måske lidt skørt at klippe noget højt, men ikke desto mindre er det, hvad du bør gøre. Du sparer ikke noget ved at klippe plænen i bund. Derved “fortæller” du græsset, at det skal arbejde ekstra meget for at klare sig. Indstiller du klippehøjden, så plænen står med længere græsstrå, så “fortæller” du græsset, at det godt kan begynde at indstille groningen og berede sig på en vinter, hvor det slet ikke bliver slået.
GØDNING ELLER EJ?
Om man skal gøde plænen om efteråret eller ej, kandiderer nok mere til at “tro”, end rent videnskabelig og faglig diskussion. En helt almindelig grøn plæne, kan sagtens klare sig vinteren igennem, uden at du giver den gødning i efteråret. Står du derimod med en græsplæne, der ikke rigtig vokser, og som har det meget svært, så er det fornuftigt at sprede organisk plænegødning på den.
KALK GERNE
Plæne med mos er blød og dejlig at gå på en lun sommerdag, men mos kvæler ofte græsset og hindrer græsplænen i at stå frisk og flot. Der findes mange metoder til at få mos ud af plænen, og det er ofte en opgave, som skal foregå om foråret. Vil du gøre noget godt for, at din plænen skal være mosfri her sidst på havesæsonen, så skal du give den kalk. Kalk er med til at hæve pH i jorden, og mos bryder sig ikke om at vokse, hvor pH er høj. Du kan finde flere forskellige kalkprodukter i dit lokale havecenter, hvor du også kan få gode råd omkring dosering og udbringning.
