05 | Månedens plante 2015
Solbær, Ribes nigrum
Solbær er en bærbusk, der bør være i enhver have. Det er en pæn og velformet busk med friskt grønt løv, der dufter skønt, ved den mindste berøring. Dertil kommer de lækre, sorte solbær, der giver velsmagende og vitaminrig saft og syltetøj.
Solbær er oven i købet nem at dyrke i haven, hvor den ikke stiller de store krav til vækstbetingelserne. Plant busken et solrigt sted, hvor solens stråler fremmer bærrenes modning. En løbende foryngelse af planten i form af årligt tilbageskæring af grene, der er ældre end tre år øger udyttet og bevarer busken smuk og velformet.
RIBES NIGRUM ‘TITANIA’
Hindbær, Rubus idaeus ‘Glen Moy’
Friske hindbær er måske den største luksus man kan høste i haven, og de er oven i købet utroligt nemme at dyrke.
Hindbær trives godt på en god, muldrig havejord med masser af solskin. Plant dem i rækker med 50-60 cm mellem planterne og et par meter mellem rækkerne, hvis der er plads til flere rækker. Hindbær bærer på toårige skud.
Derfor er det vigtigt, at de skud, der har båret bær, skæres af ved jordoverfladen umiddelbart efter høst. Det giver plads til, at nye skud kan skyde frem. Og det er de nye skud, der kan høstes på den kommende sommer.
‘Glen Moy’ er en god sort til havebrug med kraftige, oprette skud uden torne, tidlig modning og lang sæson. Bærrene er store og velformede og ret lyse i farven.
RUBUS IDAEUS ‘GLEN MOY’
Ribs, Ribes rubrum ‘Stanza’
Med en ribsbusk i haven er man næsten 100 procent sikker på at kunne høste hjemmedyrkede bær til syltekrukkerne. Ribs er meget nem at dyrke og stiller ikke ret store krav til sine omgivelser. En solrig placering fremmer bærudviklingen, og er jorden sandet og sommeren tør, er der et betragteligt merudbytte at hente ved vanding.
Ribsbusken er en pæn, velformet busk, der bliver et par meter høj og omtrent lige så bred. Fra busken er fire år gammel er det en god ide at fjerne et par af de ældste grene ved grunden hvert år for at holde den ung og i god bæring.
‘Stanza’ er en god og sund sort, der modner tidligt og giver rigeligt med bær af god kvalitet.
RIBES RUBRUM ‘STANZA’
04 | Månedens plante 2015
Hornviol, Viola cornuta
Forårsbebudere, som faktisk blomstrer længe. Hornvioler er både hårdføre og pryder havens bede og krukkernes bund hele sommeren igennem. Og så er det tilmed en nem bunddækkende plante at passe.
Stor varietet
Hornvioler findes i mange udgaver. Der er den helt sortviolette ’Molly Sanderson’, den gule ’Lutea Splendens’, mange blå nuancer og så er der de tofarvede.
’Rebecca Cawthorne’ er én af hornviolerne, som har meget store blomsterhoveder og er tofarvet blå og hvid. Tilmed ses spættede partier i blomsten, som gør den endnu mere speciel.
Mange hornvioler dufter desuden – heriblandt ’Rebecca Cawthorne’.
Hornvioler kan plantes i større eller mindre grupper i samme farve eller sort, men man kan også lave et flot farvekort med kontrastfarver, der fremhæver hinanden. Sørg blot for, at der anvendes minimum 5-7 planter af hver farve eller sort.
Plant også gerne i krukker og altankasser og vær varsom med at plante mere end én slags pr. beholder. Det giver meget mere ro. Plant hornvioler i god spagnumblandet jord med gødning. Vand og gød jævnligt hele sommeren. Klip gerne de afblomstrede hoveder af, men de generer sjældent og kan sagtens blive siddende på planten – den skal nok blomstre videre alligevel.
Hornvioler er vinterhårdføre og vil stå med grønne blade hele vinteren. Plantes så de ikke dem mod kraftig fugt.
Viola cornuta ’Molly Sanderson’
Viola cornuta ’Lutea Splendens’
Viola cornuta ’Rebecca Cawthorne’
02 | Månedens plante 2015
Seljepil, Salix caprea ’ Kilmarnock’
– et lille træ med stor charme
Endnu før blomster og blade begynder at røre på sig for alvor. Endnu før dens eget løv bliver grønt. Da folder seljepil sin charme ud med et mylder af fine, bløde “gæslinger”. Synet er en nydelse i marts, når længslen efter farve og frodighed er størst. Derfor er Seljepil ’Kilmarnock’ Månedens Plante i marts.
Seljepil, Salix caprea ’Kilmarnock’ er et sødt, lille træ med mange anvendelsesmuligheder. Men egentlig ligger der et større bedrag bag. Seljepil er i virkeligheden en lav busk. Når den til forveksling ligner et lille, velformet træ, hænger det sammen med, at busken er podet på en stamme.
På stammen kommer den hængende vækstform rigtigt til sin ret, og der dannes en tæt, regelmæssig krone. Bedraget er fuldkomment men ikke til at stå for. Samtidig betyder podningen, at man har styr på sit træ. Det bliver ikke højere med alderen men bevarer den højde, der passer til voksestedet. Normalt podes seljepil på stammer, der er 1-1 1/2 meter høje.
Sorten ’Kilmarnock’ danner et charmerende, lille træ, der egner sig godt ved terrassen, i forbindelse med en stenhøj eller i en stor, smuk krukke. Træet er så lille, at der altid er plads nok. Det er vigtigt, at det får godt med lys, og det kommer absolut bedst til sin ret, hvis der er plads og luft omkring det. Det bliver hurtigt klemt mellem buske og træer, men ser smukt ud i en lav, bunddækkende beplantning.
Med den tætte krone skabt af de stærkt hængende grene, er det lille piletræ smukt hele året rundt. Det er skulpturelt, når det i vinterens løb står med de tætte nøgne grene, der har en smuk, gulbrun lød. Det er fornøjeligt og frodigt sommeren igennem, når det grågrønne løv fylder kronen. Bladene er aflange og smalle med en mat grøn overside og en grågrøn underside dækket af et filtet hårlag, der giver et fint farvespil i løvet.
Men allermest charmerende er træet nok i sin blomstringsperiode. Den begynder for alvor, når de små dunede rakler, der kaldes gæslinger, begynder at folde sig ud. De er silkebløde og næsten ikke til at lade være med at røre ved. Det sker allerede i marts. Som forårsdagene mildnes, udvikler raklerne sig. De rummer hundredevis af bittesmå blomster med støvdragere, der titter forsigtigt frem. Støvdragerne har guldgule støvknapper, der lyser op på de første forårsdage.
Sorten ’Kilmarnock’ er hanlig. Det har betydning, for det er pilens hanplanter, der får de smukkeste og mest farverige rakler. I det tidligste udviklingsstadie er “gæslingerne” alletiders dekorationsmateriale, der ikke mindst passer perfekt til påskens forårsglade blomsterdekorationer inden døre. Når gæslingerne springer ud, er det ganske vist. Foråret er en realitet.
Salix caprea ‘Kilmarnock’ |
01 | Månedens plante 2015
Forsytia, Forsythia x intermedia ’Lynwood’
I det store udvalg af dejlige planter til haven er der én, der er meget svær at undvære. Forsytia er Månedens Plante i februar, fordi den bringer et af de første helt sikre tegn på, at foråret er nær.
Forsytia, Forsythia x intermedia, har ventet hele vinteren på det rigtige tegn. De gule kronblade har tittet frem i spidsen af de svulmende knopper og spillet en flot farveharmoni sammen med buskens olivengrønne grene. Ved de første strejf af forårssolen begynder de gule knopper at røre på sig. Og snart er busken forvandlet til et sandt blomsterhav i lysende gult.
Forsytia ’Lynwood’ er en af de smukkeste sorter. De guldgule blomsterklokker er et par cm lange, og der er kaskader af dem. Hele vejen op ad grenene sidder de parvis eller tre og tre sammen. De første blomster folder sig ud allerede i februar, hvis vejret er mildt, og i begyndelsen af april står busken i fuldt flor.
Da er det endnu for tidligt for løvet at springe ud, men efterhånden som blomstringen klinger af, dukker de slanke, forårsgrønne blade frem. Sommeren igennem er forsytia busken en elegant grøn busk med graciøse, overhængende grene. God i blandede busketter og som solitærbusk. Når efteråret kommer, skifter løvet farve til gyldne toner med et strejf af violet. Og når løvet falder, træder grenene frem med en markant olivengrøn farve, der lyser op i haven, når det meste går i gråt. Derfor er forsytia ikke alene en dejlig forårsbebuder. Den er dejlig året rundt.
Forårssolen giver signalet til udspring ude i haven. Men de utålmodige kan tage forskud på foråret allerede ved juletid. Det er nemlig let at drive forsytia grene i blomst inden døre. Skær et par grene med masser af knopper.
Sæt dem lyst i en vase med rent vand, der skiftes hyppigt. Stuens varme lokker blomsterne frem, så foråret springer ud inde i stuen, selv om kulden stadig bider uden for. Forsytia busken kan blive 2-3 meter høj men kan holdes lidt i ave med beskæring, hvis pladsen er trang. Den forgrener sig godt fra basis og kan løbende forynges ved fjernelse af de ældste skud ved grunden. Det bevarer buskens skønhed årene igennem.
Blandt forsytias mange fortrin er også, at den er meget nem at dyrke. Der findes næppe den have, hvor busken ikke vil trives. Den er ikke kræsen, når det gælder jordtype, men udvikler sig smukkest, hvor jorden hverken er alt for fugtig eller alt for tør. Læ behøver den ikke og derfor er den god som afskærmning for eksempel ved terrassen. Den trives i både sol og halvskygge men kvitterer for en solrig placering med en forrygende blomstring.
Forsytia ’Lynwood’
|
