fbpx
Kom før pensionisterne

Kom før pensionisterne

Figner
Efteraar Artikel

Der er kamp om sensommerfrugterne i haven, for de pensionerede gedehamse eller hvepse, som de i folkemunde kendes som, har enormt travlt med at forsøde resten af deres tilværelse. Er du så heldig at være den lykkelige ejer af en frugtbærende figenbusk eller træ, så er det lige nu, du skal sørge for at få høstet nogle af de skønneste frugter i haven.

Grillede figner med ost og rosiner

Når du ikke at spise de friske figner med det samme, kan du opbevare dem i køleskabet i 2 – 4 dage. De lækre frugter skal helst spises tempererede.
Du kan også flambere denne dessert – uhm!

Halve figner
Flødeost smagt til med lidt honning, rosiner og revet limeskræl fordeles over de halve figner
Sherry der dækker tallerkenen
Grill til osten bliver gylden

Sveskeblommer skal også bjerges

Blommesuppe med brombær og vaniljeis Sveskeblommer er bedst, men prøv også gerne andre sorter.
1 kg blommer
1 flaske let rødvin
175 g sukker
1 stang kanel
300 g brombær
2 spiseskefulde vand
Kog vaskede blommer med rødvin, sukker og kanelstang i ca. 40 min. til stenene begynder at løsne sig og flyder til toppen. Sigt suppen og afkøl.
Kog brombær i vandet i ca. 3 min. til de begynder at safte. Smag evt. til med lidt sukker.
Server blommesuppen i dybe tallerkner med en kugle vaniljeis og brombær fordelt rundt om.

Af Marianne Bachmann Andersen

Æblets Dag d. 9. oktober 2016

Æblets Dag d. 9. oktober 2016

Æblets Dag 2016 plakat
Efteraar Artikel

Hele efteråret byder på dejlige kager og retter, hvor æbler indgår. Når du planter æbletræer i din have, har du hurtigt et fint resultat, for æbletræer bærer frugt i en meget tidlig alder.

De nemmeste frugter i haven

Æbler er helt klart førstevalget til frugt i haven, og det er der flere grunde til. Først og fremmest elsker vi den søde/syrlige smag fra friskplukkede æbler, og så kan æblerne anvendes på så mange forskellige måder. Nemt er det også at dyrke æbletræer, for de skal kun gødes om foråret, holdes med vand de første år, hvis det er for tørt, og så varer det flere år, før de unge træer har brug for beskæring.

Æblets Dag

Som noget helt nyt, sætter vi fokus på æbler d. 9. oktober. I mange af landets havecentre vil du kunne se og høre om de mange forskellige æblesorter de har i sortimentet. På Æblets Dag kan du få nyttigt materiale om æbler – også om hvordan du planter og plejer samt et par aktuelle opskrifter.

2016 aeblets dag plakat stor

Af Marianne Bachmann Andersen

Lang blomstringstid

Lang blomstringstid

Dahlia
Efteraar Artikel

Det er tid til store voluminøse buketter med blomster i regnbuens mange farver, for georginerne står lige nu på deres allerhøjeste. Jo flere buketter du plukker, jo flere vil der være på vej lige indtil frosten gør sit til planternes endelige afsked – for i år. For så kommer tiden, hvor du skal i gang med at grave knoldene op!

Hvorfor kan georginer ikke overvintre?

Georginer, eller Dahlia, som de hedder på latinsk, stammer oprindeligt fra Mellemamerika, hvilket er hovedårsagen til at de ikke kan overvintre på vores breddegrader. Planterne danner en underjordisk knold, og den tåler ikke frost.

Hvordan overvintres georginer?

Når den første frost har svedet de kraftige blomsterstængler, der vil ligge som en flad, slimet klat på jorden, så klippes toppen fri. Grav nu alle knoldene op, ryst så meget jord af, som muligt og læg dem i trådkasser, eller kasser med god luftcirkulation. Strø gerne lidt spagnum i bunden af kasserne.

Hvordan opbevares knoldene?

Frostfri opbevaring er et must. Får knoldene frost, vil de hurtigt rådne op. Dog går det ikke at sætte knoldene ind i udestuen, hvor temperaturen om dagen bliver for høj. En kælder med konstant temperatur under 10 grader C er perfekt. Knoldene behøver ikke lys.

Hvornår kan de plantes ud igen?

Tilse løbende knoldene vinteren over og tilfør lidt vand, hvis de virker tørre. Fra april måned kan de trækkes frem i lyset og ”vækkes” af dvalen ved lidt højere temperaturer. Plant først knoldene ud i slutningen af maj måned, hvor risikoen for frost er minimal.

Af Marianne Bachmann Andersen

Bedre indeklima med planter

Bedre indeklima med planter

Bedre-indeklima
Vinter Forår Sommer Efterår Artikel

Målrette brug af planter kan afhjælpe mange problemer med dårligt arbejdsmiljø. En lang række videnskabelige undersøgelser peger i samme retning. Grønne planter på kontoret, i klasselokalet og på hospitalet gavner både helbredet, humøret og arbejdsindsatsen.

Luk øjnene og tænk på, hvordan der lugter i et klasselokale efter tredje time. Æggemadder, tavlesvamp og vådt overtøj…

(more…)

Brogetbladede planter

Brogetbladede planter


brogetblad

Planter, hvor blomsterne enten sidder gemt eller er uanseelige har i mange tilfælde andre egenskaber, der gør dem attraktive. I gruppen af prydbuske til haven findes mange tilfælde af brogetbladede planter. At de er brogetbladede betyder, at bladene ud over den grønne farve har endnu en farve. Ofte er den farve hvidlig eller gullig.

(more…)