fbpx
Juni måneds mange stauder

Juni måneds mange stauder

Paeonia

Havens favoritter som pæon, valmuer, lupiner og stjerneskærm blomstrer om kap med hinanden, og det flotte sommervejr får planterne til at tage sig godt ud. Det er næsten et af de største højdepunkter hvert år, når bedet med pæoner blomstrer – og ja, mange af sorterne har svært ved at holde de tunge blomsterstande, men enten kan du hjælpe ved at binde en snor rundt om planterne, eller finde saksen frem og lave overdådige og berusende duftende buketter til husets vaser. Der findes rigtig mange sorter af pæoner og ikke alle bliver lige høje. Lavere sorter har nemmere ved at holde blomsterstænglerne, ligesom de enkeltblomstrende sorter generelt nemmere bærer blomstringen.

Sådan får du succes med pæoner i din have:

  • Pæoner elsker sol, så husk at plante især silkepæoner solrigt
  • Jordens beskaffenhed er medvirkende til resultatet. Leret jord med masser af næring duer – mager sandjord duer ikke
  • Fugtighed. Pæoner tåler ikke at stå plantet, hvor der er meget fugtig jord, men omvendt er pæoner desværre ikke særlig tørketolerante
  • Plantehøjden er afgørende for succesfuld blomstring. Ved basis af planten dannes en knold, og toppen af denne knold må ikke graves dybere end 3 cm under jordens overflade
  • Du kan stort set plante pæoner året rundt – planter du nu, skal du blot sørge for at få vandet jævnligt til planten har fået godt fat

Husk at dit havecenter er et stort udvalg af både bonderoser og silkepæoner.

2016 paeonia vase


Af Marianne Bachmann Andersen

Funkia (Hosta) til haven og i krukker

Funkia (Hosta) til haven og i krukker

funka
Forår Sommer Efterår Artikel

Én af forårets bedste tilbagevendende overraskelser i haven er Hosta – eller funkia, som de retmæssigt hedder på dansk.

På en eller anden måde er der altid plads til en ekstra plante et sted i min have. For funkia kan nemlig gro både under træer og buske i staudebedet eller i en krukke, hvor jeg kan lære sorten at kende, inden det endelige voksested udpeges.

De dækker bunden 100 % og glæder mig ved at gøre arealet ukrudtsfrit.

(more…)

Krydderi fra haven

Krydderi fra haven

Krydderurter
Supermarkedernes små potter med krydderurter har en forholdsvis kort levetid, men sådan er det ikke med de krydderurter, som vokser haven. De er nu vågnet op til dåd med lækre friske nye skud, der er særdeles velsmagende.Hele vinteren har de friske krydderurter til maden været hjembragt fra supermarkederne, og nu kan vi endelig bruge løs af de skønne aromatiske krydderurter fra egen avl.

(more…)

Agurkeplanter i drivhuset

Agurkeplanter i drivhuset

Agurker

Agurker er mere varmekrævende end tomater, men kan plantes fra slutningen af maj måned. Agurkeplanters tilvækst er langt større, end tomatplanternes, så her skal man huske at passe planterne godt – især i starten.

  • Ved plantning er det en god idé at fjerne jorden omkring rodhalsen, så den ikke rådner. Rodhalsen er agurkeplantens svageste punkt
  • Placér en lille bambuspind tæt på planten og bind en snor ned fra taget af drivhuset. Snoren skal være så lang, at den kan bindes om både plante og pind
  • Agurkeplanter har tynde fangarme, som de ofte selv snor omkring snoren, men de kan også fange naboens snor, og så skal du knække dem af. Du kan sno agurkens top rundt om snoren på samme måde, som man gør ved tomater
  • For at sikre god vækst i agurkeplanten, anbefaler man at fjerne alle sideskud og blomsteranlæg fra de nederste 50 cm af planten
  • Over 50 cm af planten kan du lade sideskud vokse ud, men du skal standse hvert sideskuds vækst efter 3. blad
  • De første skoleagurker er klar til høst i begyndelsen af juni måned
  • Har du mod på at ”binde planterne ned”, kan du høste agurker helt hen i oktober måned. Du binder planterne ned ved at løsne dem fra snoren og trække de udtjente halve og hele metre ned mod jorden. Du kan med fordel fjerne bladene og resultatet er en ”bunke” af agurkestængel. Fortsæt med at lade toppen vokse og sætte nye sideskud og masser af agurker

2016 agurk


Af Marianne Bachmann Andersen

Rosens uge 24. juni – 2. juli

Rosens uge 24. juni – 2. juli

Rosenduft 1000x1000

Vær klar til rosens uge d. 24. juni – 2. juli

Roserne er havens ukronede dronninger, der med deres helt specielle ynde forstår at varme hjerterne. Roser sætter straks trangen til at sætte næsen i blomsten i gang – en handling, som kommer instinktivt fra hjernen.

NYT-NYT-NYT
Nu fejrer dit lokale havecenter også, at de i det Danske Rosenselskab fejrer Rosens uge fra slutningen af juni – først i juli måned. I mange år har selskabet fejret Rosens Dag i slutningen af juni, hvor roserne netop står i deres mest blomsterrige pragt. Nu er Rosens Dag blevet til Rosens uge, og der bydes op til en hel uges rosenfestival med masser af fokus på de dejlige roser.

Få succes med dine roser
Roser hører til blandt havens yndlinge, når de skal nydes, men når det kommer til pasningen, så efterlader det af og til dybe panderynker. Sjovt er det jo ikke at præsentere havens rosenbed med planter, der mistrives og slet, slet ikke lever op til forventningerne.

Gartneren i dit lokale havecenter har masser af tricks i ærmet, når det gælder om at få roser til at trække i den smukkeste blomsterdragt år efter år. Den erfaring kan du få del i, når du med hjælp af rosensaks, rosenhavehandsker, rosenjord og rosengødning kommer i gang med at plante i din have.

Sol og varme
De fleste roser elsker sol og varme. Enkelte slyngroser egner sig også til at stå i mere skygge, men som udgangspunkt, skal du plante roserne sydvendt i masser af sol. Jordens beskaffenhed er der skrevet meget om, når det handler om at få roser til at lykkes. Det er egentlig ikke så svært. Hvis du iblander den næringsrige kompostblandede rosenjord, så har rosen den basisform, som skal til for at komme godt fra start. Rosenjord er udviklet gennem mange års dyrkning af roser, og er en formidabel blanding, hvis du ønsker at dyrke roser i krukker.

Vand og gødning er, som hos andre planter, essentielt for et godt resultat. Roser hører til blandt de mest sultne planter i haven, så sørg for at følge gødningsplanen måned for måned.

Til pryd, duft og smag
Roser i havens bede er smukke, men roser kan anvendes til en hel masse mere. Først og fremmest er roser bare toppen, når vi snakker afskæringsblomster. Rosenblomsterne kan også bruges som dekoration uden at være i buketter – det gælder bare om at være kreativ, for hovedernes holdbarhed er faktisk ganske lang.

Desuden kan du lave rosenparfume, rosengelé, rosenbrød og hybenmarmelade af de sorter, som danner hyben efter blomstringen.

Se og oplev endnu mere til Rosens uge d. 24. juni – 2. juli i dit lokale havecenter

Rododendron – jord, vand og næring

Rododendron – jord, vand og næring


rhododendron-blomstrer

Har du allerede et rododendronbed, ved du allerede, hvor meget beundring det får hvert forår og forsommer, når de forskellige sorters blomster springer ud. Den store variation i farver, former og størrelser på planter er et stor overflødighedshorn, når man skal vælge nye planter til haven.

Men hvordan opnår du, at bedet fortsat ser lige så prægtigt ud?

(more…)