fbpx
Red dine planter fra druknedøden

Red dine planter fra druknedøden

Vand i haven

Det er et trist syn der møder én, når man går tur i haven i disse dage

I skrivende stund regner det ikke! Det er nærmest ugens breaking news, for regnvejr synes at være en vejrtype, der fylder alt for meget. De rekordstore mængder nedbør begynder også at have en negativ effekt på haverne.

NÅR HAVEN STÅR UNDER VAND

Det er ikke første gang, at haverne oplever så meget vand, men ofte er det om efteråret det sker, og her formår mange planter at bruge vandet. Det tidlige forår har også fået mange planter til at reagere med nyvækst, og så må vi håbe, at de store regnmængder kommer planterne til gode. April måned er altid nedbørsfattig, så måske er det faktisk en fordel med al den regn?
Faktum er, at græsset gror – flere har allerede slået plænen, mens andre må vente til vandet har trukket ned i jorden, så man kan færdes med græsslåmaskinen. Lidt panik kan nemt opstå, men det gode råd her må være, at så længe græsset gror, så bruger det også af vandet i jorden. Hvis du klipper græsset og laver dybe kørespor i plænen, så hæmmer du iltindholdet i rodzonen og hæmmer græsset i at vokse (og bruge vandet).

HER SKAL DU SÆTTE IND

De planter, som er mest pressede af den store regnmængde er de nyplantede. De har et mindre rodnet, og vil derfor være i fare for at drukne eller simpelthen falde om. Rodnettet er nemlig også med til at fastholde planterne, og er rodnettet svagt, så er planterne også svage.
Har du nyplantede træer eller store buske, så kan det være nødvendigt at sætte en støttepæl ned. Når planten er bundet til, så rykkes rodnettet ikke rundt, men får fred til at etablere sig.

Står de nye planter under vand, så skal du grave en rende og lede vandet væk. Med lidt snilde og ingeniør-agtig planlægning er det faktisk muligt at grave en lille rille, hvor vandet kan løbe væk. Tjek flere gange at der er frit løb, og at der er et lavtliggende område, som kan aftage vandet.

Metoden kan selvfølgelig også anvendes til planter, der har stået længe, men som nu står under vand.
Har du mulighed for at prikke dybe huller med en gravegreb, så kan det være med til at lede vandet ned i jorden. Det virker især godt på de dele af haven, hvor du sjældent graver og dermed løsner jorden.

 

Det er en god idé at forsøge at lede vandet væk fra de oversvømmede bede

MANGLENDE ILT ØDELÆGGER PLANTERNE

Vandlidende jord hindrer ilt i at komme til. Ilt skal planterne bruge til at vokse med. Ilt bruges også af mikroorganismer og mindre dyr som eks. regnorme, der er med til at omsætte de visne blade. Når der over en længere periode er iltfattige forhold, så går der forrådnelse i de organiske materialer – også i rødder fra planter.
Jordens struktur ødelægges også. Vandmættet jord falder sammen, og det kan du sikkert fornemme, når du kører med en trillebør på vandmættet jord – den er svær at få til at blive luftig og fungere igen. Et godt råd er derfor at undlade færdsel på de vandlidende dele af haven.

Kartoffeltid

Kartoffeltid

Nu kan du forspire kartofler

 

Æggebakker er meget anvendelige, når kartofler skal forspires, og det er en dejlig beskæftigelse for familiens yngste

Med en forventning om, at det milde vintervejr fortsætter, så kan du godt komme i gang med at forspire dine læggekartofler allerede nu. Forspiringen tager mindst 3 uger, og du kan komme kartoflerne i jorden, når dens temperatur når op på omkring 8 grader. Lige nu svinger jordtemperaturen mellem 3 og 7 grader, så vejret skal ikke skifte meget før knoldene kan komme i jorden.

SÅDAN FORSPIRER DU LÆGGEKARTOFLER

Spirer kommer frem fra de “øjne”, der sidder i kartoflens overflade. Det går hurtigst, hvis de ligger lyst og ved en temperatur på 12 – 15 grader. Ligger de ved højere temperatur, så vil fordampningen være meget højere og de vil hurtigt blive runkne. Du kan også fugte lidt spagnum i en kasse og så lægge kartoflerne heri. Fugten fra jorden vil sikre en bedre balance i knoldene, og du kan holde dem fugtige uden at gøre knoldene alt for våde. Skulle spirerne blive for lange, og har du stadig ikke mulighed for at få dem lagt i jorden, så kan du flytte de forspirede knolde på et køligere sted – det vil bremse dem.

CERTIFICEREDE KARTOFLER – HVORFOR?

Man kan godt være fristet til at bruge de kartofler, som er blevet overset i madlavningen eller glemt fra sidste års høst. Dem bør du smide på komposten, så de ikke går til spilde – læggekartofler skal du købe i dit havecenter, som kun handler med certificerede læggekartoffelavlere. Det sikrer dig sunde knolde – kartofler er desværre ofte forbundet med smitsomme svampe- og bakteriesygdomme, så hold dig til de “rigtige” læggekartofler.

Du kan læse mere i denne artikel

STORT UDVALG

Lige nu har havecentrene travlt med at få fyldt varer på hylderne og gøre forårsklar. Èn af de populære varegrupper er netop læggekartofler, som hos faghandlen findes i mange forskellige sorter. Kig efter tidlighed, størrelse, farve og smag.

Du finder det nærmeste havecenter her

Genbrug forårsløg

Genbrug forårsløg

Læg afblomstrede løg i haven

 


Når hyacinterne ikke længere er pæne
Når hyacinternes blomster er færdige og ser triste ud, så behøver de ikke komme på komposten.
  • Lad planten og de grønne dele hvile i et køligt rum eller udenfor (ikke når det fryser)
  • Når de grønne blade er lidt mere visne, så kan du tage dem med ud til havens bede
  • Løget skal lægges så dybt, at det kommer ned i en dybde, der svarer til løgets højde x 3. Et hyacintløg er ca. 4 cm højt og skal derfor ned i 12 cm dybde
  • Løg, som du lægger her i foråret 2020 vil højst sandsynligt nå at danne nye blomster til foråret 2021
PS Det samme gælder for andre blomsterløg – når du har nydt dem i en potte eller et glas, så kan de plantes i haven bagefter
Nu kan du begynde at forspire

Nu kan du begynde at forspire

Forspiring kan begynde

Dagene er blevet længere og energien er ved at vende tilbage til både planter og havens flittige grønne fingre. Der er stor interesse for at komme i gang med at så afgrøder til det nye år, og man kan så småt gå i gang med nogle planter.

DE NEMME
De første frø, som jeg kommer i små potter er tomatfrø og peberfrugter (herunder chili). Især peberfrugter og chili er lang tid om at spire, så de skal sættes til forspiring i god tid. Tomatfrøene er lidt hurtigere, men for at sikre hurtig høst til sommer, så skal planterne startes op her i det spæde forår. Både tomatfrø og frø til peber og chili skal spire ved stuetemperatur.

Når de spirer frem af pottens muld, så skal de have masser af lys. Hvis de ikke skal strække sig meget, så kræver det tilskudslys med en speciel plantelyspære. Jeg benytter mig af små potter eller bakker, så de ikke fylder alle husets vindueskarme, men når de spirer frem skal de prikles i større potter. Har planterne først dannet rod og flere blade, så er de mere robuste for lavere temperaturer og lysmangel.

Fortsætter det lune forår, så kan de måske komme ud i drivhuset omkring 1. april. Indtil da må de stå indenfor.

DE LIDT MERE BESVÆRLIGE

Der er heldigvis også nogle frø, som kræver lidt mere snilde. Vi er mange, som ikke helt er i den kategori, men nævnes skal de – det lidt mere besværlige. Her tænker jeg på de frø som har en frøhvile, der skal ophæves for at kunne spire. Det betyder, at frøene, når de er sået, skal stå ved stuetemperatur i nogle uger for så at komme på køl (køleskab) eller ud i et baghus. Her i kulden ophæves frøhvilen, og når frøene igen kommer ud i varmen, så spirer de. Det er frø som går under betegnelsen kuldekimerfrø, og nogle af de mest almindelige er:
 

  • Julerose og påskeklokker, Helleborus niger H. orientalis, som først skal have 2 måneders varme og derefter 2 måneders kulde
  • Alunrod, Heuchera, som skal i 2 – 4 ugers kulde udenfor (dog ikke i frostvejr)
  • Stjerneskærm, Astrantia, som skal stå i 4 uger udenfor her i det tidlige forår (dog ikke i frostvejr)
  • Violstjerne, Thalictrum, som skal have 2 – 4 ugers kulde efter såning i februar-marts

Andre stauder skal sås i august-september for derefter at skulle i kulde i 2 – 3 måneder. Det klarer naturen ofte selv, men længerevarende frostperioder skader frøene. 

  • Lodden løvefod, Alchemilla mollis
  • Lungeurt, Pulmonaria
  • Valmuesøster, Meconopsis betonicifolia

 

FÅ SUCCES MED FORSPIRRING

Der er ikke mange forholdsregler, som skal opfyldes for at få succes med forspirring. Hvis du tager hensyn til disse få anvisninger, så skal du nok lykkes med at starte din egen lille planteskole op.
 

  1. Rene potter/bakker. Genanvendelse er godt, men materialerne skal være rene
  2. God såjord. Ved god jord forstås ensartet jord med god krumme, der ikke klasker helt sammen. Jorden må ikke være næringsberiget
  3. Frø, der spirer. Er du usikker på, om dine frø er spiredygtige, så lav en spiretest på lidt vat (vatrondeller er gode)
  4. Placeres lyst og i en konstant temperatur. Ikke alle frø kræver stuetemperatur, men mange af de frø, som skal sås tidligt behøver varme
  5. Pas på udtørring. En vindueskarm over radiatoren giver ekstra udtørring. Potter og bakker med frø kan godt stå med låg, men lufttætte plastposer er ikke altid en god løsning. Husk at holde øje og vand, når det er nødvendigt

Der er mange løsningsmodeller på såbakker og minidrivhuse i dit lokale havecenter

Kalk til græsplænen

Kalk til græsplænen

Hvornår skal plænen have kalk?

 

Kalk til græsplænen er en god investering, men hvorfor?

Når man beskæftiger sig med have og planter, så risikerer man at få orakelstatus, når man møder op til en fejring af fødselsdag eller i andre forsamlinger, hvor samtalen nemt går i retning af, hvad man beskæftiger sig med. Sådan var det også i sidste weekend til familiefesten. Det milde vejr blev der selvsagt talt om, og så faldt snakken på græsplænen (nogle af gæsterne spiller nemlig golf). Og jeg behøver ikke finde luppen frem for at konstatere, at vores græsplæne ikke kun består af græs! 

Mos er igen i år et kæmpeproblem, og mit “middags” råd lød på at få kalket plænen.

SUR JORD
Uden at komme med det store foredrag om planternes ernæring og pH-værdier, så er det et faktum, at jorden, hvor græsset vokser mister lidt af pusten. Jorden bliver mere og mere sur, og netop de lidt sure forhold fremmer mosvæksten. Når jorden er sur, så er pH-værdien lavere end 7, mens den vil være basisk, når værdien er over 7. Når jordens surhedsgrad falder over årene, er det derfor ikke noget, som du gør forkert – det er almindeligt at græsvækst får jordens “kemi” til at indeholde flere ioner, der er + ladede og derfor bliver jorden sur. 

KALK
For at rette op på jordens surhed, så kan man tildele den kalk. Kalken snupper de frie + ladninger, og nu er jorden mere neutral. Det hæmmer mængden af mos, men det slår ikke mosset ihjel. Kalk kan du med fordel strø ud på din græsplæne her i det tidlige forår inden du skal i gang med at klippe den. Har du allerede givet plænen kalk i efteråret, så er du bare foran på point.

FLERE TYPER KALK
Der findes flere forskellige typer kalk. I dit havecenter kan du få vejledning i dosering og høre mere om forskellen mellem de enkelte typer. Selv synes jeg at det forholdsvis nye produkt Aqua kalk, som er granuleret og derfor ikke støver, er lettere at anvende. Det er nemmere at fordele, og man kan færdes på græsplænen uden at få kalken på fodtøjet. Fordelen ved Aqua kalk er også, at det virker over en længere periode og produktet indeholder desuden lidt mikroorganismer, der er med til at øge livet i jorden under græsdækket.

SÅDAN FINDER DU DIN PLÆNES PH-VÆRDI
Hvis du er i tvivl om, hvor din egen plænes surhedsgrad ligger, så er det muligt at måle den. Dit havecenter kan hjælpe dig med at få det målt eller vejlede dig i at gøre det med en simpel pH test. Når man har givet plænen kalk vil der gå 1 – 2 måneder inden effekten af kalkningen igen kan måles. 

NÆSTE SKRIDT I KAMPEN OM EN FLOT GRÆSPLÆNE 
Nu løste det jo ikke udfordringen med mos i plænen, men lige nu er der ikke så meget mere man kan gøre for at rette op på problemet. Mosset må vi vente lidt endnu med inden det skal fjernes. Græsset er endnu i en sårbar fase, så går du hårdhændet til værks med vertikalskærer og mosrive, så skader det mere end godt er.

Fortsætter det lune vintervejr og er temperaturen i jorden oppe og ramme de 7 – 10 grader, så er det tid til at sprede den første portion gødning.

Hvis du vil vide, hvor høj jordtemperaturen er i dit område, så kan du selvfølgelig selv måle det, men du kan også søge dit postnummer i landbrugets måling og prognose – prøv at klikke her