fbpx
Hegn med nytteværdi

Hegn med nytteværdi

Plant et spiseligt hegn

 

Paradisæble - spiseligt hegn
Lige nu modner de mange paradisæbler

Nyttehave

 

Haven skal være til nytte for både mennesker og dyr. Planternes nytteværdi dækker ofte over det behov, de skal dække. Skal planterne skærme for naboen? Skal planterne kranse grunden ind eller skal planterne levere blomsterbuketter?

 

Spiseligt hegn
 

Lige nu kan man føle sig som lidt af en viking, når man går tur og spiser løs af de vilde brombær, mirabellerne og de bedske slåen. Hyldebærrene modner og ved stranden kan du være heldig at finde havtorn.

I det helt nye nummer af Haveglæder, viser vi hvordan du relativt let kan plante et spiseligt hegn, hvor planterne er til at styre, men hvor du kan fornøje dig af at kunne spise frugterne på planterne.

Vi forslår disse planter:

  • Paradisæble
  • Hyld
  • Havtorn
  • Hassel
  • Surbær
  • Hybenroser
  • Japansk kvæde
  • Kirsebærkornel

Vil du se hele magasinet Haveglæder Efterår 2021, så kan du hente et gratis eksemplar i dit havecenter. Du kan også se bladet i en elektronisk form via dette link.

Plant nye rækker med jordbær nu

Plant nye rækker med jordbær nu

Forny dit jordbærbed nu

jordbær plantning

Forbered næste sommers høst af skønne jordbær nu

 

Plantevejr

Vi er begunstiget af en vejrmæssig stabil periode med dejlig varme, svag vind og solskin. Morgenen er kølig og meget fugtig, men op ad dagen tørrer duggen og havearbejdet føles som en leg. Jorden er fugtig (i de fleste haver) og når der skal planter i jorden, så er der gode chancer for at de vil gro godt til. 

Hvorfor skal jordbærbedet fornyes?

Jordbær er en forholdsvis kortlivet plante, der efter 3 – 4 år ikke længere giver så mange bær. Har du eks. 3 rækker jordbær, så nedlæg den ældste og plante en ny række – på den måde vil du altid have friske jordbærplanter og muligheden for at plukke store, flotte og velsmagende jordbær i juni – juli måned.

Brug et par timer i dit jordbærbed lige nu

Et par timer i jordbærbedet i denne tid er rigtig godt givet ud. 

  1. Grav den/de ældste jordbærplanter op
  2. Gå resten af rækkerne igennem og klip alle udløbere af – så står rækkerne fint tilbage
  3. Mål ud og sæt en snor, så der er 80 – 100 cm til nærmeste række (plant altid i jord, der ikke har været jordbær i tidligere)
  4. Plant nye jordbærplanter 3 – 4 pr. meter
  5. Vand godt til
  6. Afslut dit job i jordbærbedet med at gøde planterne. Køb en organisk gødning eller fordel et lag kompost

Kan man ikke bruge sine egne jordbærplanter?

Vi får tit stillet spørgsmålet om, hvorfor man ikke bare selv kan lave nye planter af de udløbere, som jordbærplanterne danner. Det kan man jo godt, MEN vil du sikre dig sunde og vitale planter, så bør du anskaffe dig et par bakker jordbær fra dit havecenter. Disse planter kommer fra kontrollerede opformeringsplanteskoler og er de samme, som de professionelle jordbæravlere anvender. De er testet i laboratorier, så sygdomme og skadedyr ikke spredes. Eksempler på irriterende sygdomme i jordbær:
 
  • Rødmarv er en svampesygdom, der angriber rødderne og den er meget smitsom.
  • Dværgmider giver krøllede blade og meget små og misdannede bær.

Hvor kommer jordbærret egentligt fra?

Handelsrejsende bragte tilbage i 1600 – 1700 tallet mange forskellige planter med til Europa fra hele verden. Fra den østlige del af Amerika blev to forskellige arter af jordbær bragt til Europa, hvor der skete en helt naturlig krydsning mellem dem. Det resulterede i de planter vi i dag kender som jordbær, Fragaria x ananassa. Gennem årene er der videreudviklet på krydsningen, og det er der kommet en lang række spændende sorter ud af.

September – Sølvlys

September – Sølvlys

Kender du sølvlys?

 

Staude sølvlys
De lange smukke blomsterspir på sølvlys dufter dejligt og er en insektmagnet, når den blomstrer fra september – november

 

Vi er gået ind i den første efterårsmåned, men det betyder ikke, at haven lukker ned for denne sæson. Du har mulighed for at sikre, at din have også blomstrer på denne årstid, når du vælger at plante stauden sølvlys.

 

Oprette blomsterspir

 

Sølvlys er en staude, der hver vinter visner helt ned. Under jorden vokser lodrette rodstængler, der i det tidlige forår dukker op med helt sammenkrøllede blade. Sølvlys fås overordnet med to forskellige løvfarver – de grønne og dem, der har mørke purpurfarvede blade. Begge typer har fine flersnitdelte blade, der dekorativt fylder op i dit bed helt frem til august, hvor der langsomt udvikles lange oprette flergrenede blomsterstængler, der vajer let for vinden. Blomsterstænglerne er stærke og skal ikke bindes op.

Når blomsterspiret er helt udviklet, åbner de kuglerunde knopper sig op og nu ses et mylder af små hvide blomster hele vejen rundt på blomsterstænglen. Dekorative hvide støvdragere får blomsten til at se fyldt ud. Der opstår hurtigt travlhed omkring de blomstrende sølvlys, for blomsterne tiltrækker bier og andre insekter.

 

En dejlig duft breder sig

”Hvad er det for en duft”, er en typisk kommentar, hvis du har sølvlys i haven. De lange blomsterspir udsender en meget kraftig duft, som kan fornemmes mange meter væk. Den tunge søde duft minder mest om stueplanten Gardenia, og har du lyst til at invitere duften indenfor, så er det muligt at klippe sølvlys til en buket. Dog er holdbarheden ikke særlig lang, så de fleste foretrækker nok at lade den stå i haven, hvor blomstringen står på helt hen mod november.

 

Flere størrelser

Sølvlys med mørke blade er meget populære, og når blomsten er på vej i udspring, så giver de mørke knopper i kombination med de helt rent hvide blomster en god virkning. Størrelsen på planter med blomsterspir varierer fra 50 – 180 cm, så der er lidt forskelligt at vælge mellem. Du finder sortimentet af sølvlys i dit lokale havecenter.

 

Sådan lykkes du med sølvlys

Sølvlys er en staude der ikke spreder sig. Den er trofast og kommer frem fra vinterens hi hvert forår, og med årene bliver den lidt større i omfang, men decideret spredning er der ikke tale om.

Placeringen i haven kan være alt fra fuld sol eller halvskygge. Vigtigst er det, at finde et sted, hvor jorden er god til at holde på fugtigheden. Det kan evt. være et nordvendt bed. Sølvlys tåler udtørring dårligt.

  • Grav et hul, der er 1½ gang større end den potte, som planten står i
  • Løsn jorden godt i bunden
  • Sørg for at potteklumpen er godt vandmættet og fjern så potten
  • Nu sænkes planten ned i hullet og den opgravede jord fyldes i
  • Justér planten, så plantehøjden passer med, at der dækkes til med ca. 2 – 4 cm jord
  • Vand til med mindst 5 l vand pr. plante, og sørg for at give din nyplantede sølvlys vand i tørre perioder de første år i din have
  • Vælger du at plante sølvlys i en krukke, så vælg én med stor volumen, så du nemmere kan holde planten opvandet

 

 

Hortensia i sensommerhaven

Hortensia i sensommerhaven

Magiske hortensia

 

Havehortensia
Lige nu lyser de syrenblomstrende hortensia godt op i haven

Sensommerens pryd

 

Havehortensia – eller syrenblomstrende hortensia – hedder på latin Hydrangea paniculata og den fås i et væld af forskellige former og farver.

Forklaringen på, at syren pludselig dukker op i navnet på denne plante findes i blomstens udformning – den har simpelthen næsten samme form som en syrenblomst. Her vil jeg dog holde mig til det danske navn havehortensia.

Havehortensia blomstrer allerede fra slutningen af juli måned og fortsætter helt hen til frostens indtog. Blomsten er altså dannet på indeværende års skud, og det er godt at skrive sig bag øret.

Oprindeligt stammer havehortensia fra Kina, Japan og Sakhalin, hvor man kan se prægtige eksemplarer af op til 7 m høje planter. Sådan går det ikke her, hvor havehortensia ofte bliver 2 – 2,5 m høje. Dog afhænger højden meget af sortsvalget, for nogle sorter bliver sågar kun 1 m. I dit lokale havecenter kan du se det store sortsudvalg, for du kan få havehortensia med hvide, cremefarvede, limegrønne og rosa blomster. Mange sorter skifter farve hen over efteråret, så der er rig mulighed for en stor oplevelse i haven med havehortensia.

Beskæring

Det er en god idé at beskære havehortensia for at bevare den kompakte form, men ikke mindst for at få mange grene og sidegrene, der kan danne blomster. Hvert forår inden bladene springer ud (marts måned) kan du klippe skuddene tilbage, så der kun er 1 – 2 knopper tilbage. 

Plantning

Find et solrigt sted i din have. Plant havehortensia i din jord – den er ikke kræsen. Har du meget sandblandet jord, er det en fordel at iblande plantejord, så du lettere kan holde planten vandet op. Hortensia er generelt lidt mere vandkrævende, end så mange andre buske i haven.

Vanding i forbindelse med plantningen er vigtig. Brug mindst 20 l vand pr. plante og sørg for, at jorden slutter godt til omkring planteklumpen. 

Til foråret gives en smule organisk gødning og der skal vandes i tørre perioder de første 2 – 3 år. 

Planter du i krukker eller kurve, så sørg for god stor rodvolumen, så du kan fylde godt op med vand.

Snegle i haven

Snegle i haven

Jagten går ind

Solhat med snegl

Iført handsker og skarp saks er jagten på havens uønskede gæster i den grad sat ind

Har du også brug for at nyde dine blomster uden uvelkomne slibrige snegle, så er det lige nu aktuelt at gøre en indsats for at mindske bestanden.

Ubudne gæster

Her i haven har der i mange år været mange snegle. Både dem med hus og især dræbersneglene (iberisk skovsnegl) synes godt om at være her. Selvom jeg ingen jagttegn har, så går øvelsen i øjeblikket ud på at regulere bestanden, så mængden af snegle bliver mindre. 

Nyttig viden

Dræbersnegle lægger de fleste æg i august og september. De er hermafroditter (har både hanlige og hunlige kønsorganer) og kan hver især nå at lægge 500 æg!
Netop dette høje formeringstal gør, at det er værd at slå dem ihjel. (gange 500 hver gang du slår én ihjel)

De fleste æg klækkes allerede inden vinteren og de små snegle graver sig ned i jorden, så de kan overvintre.

Sneglene har også naturlige fjender. Især i foråret, hvor sneglene er ganske små, æder løbebiller, tudser og fugle sneglene. Pindsvin er glade for snegleæggene, som de snuser sig frem til med de spidse snuder.

Indiske løbeænder og moskusænder er effektive sneglejægere, men skelner ikke mellem dræbersnegle og andre snegle.

Tips til bekæmpelse

  1. Giv ikke op. Selv om det virker nyttesløst, så er hver en snegl du får ram på med til at holde snegletrykket nede.
  2. Kig allerede i det tidlige forår efter tegn på, at der er snegle i haven. Er blomsterne på vintergækker hullede, så er en ny sneglegeneration på vej.
  3. Havens frodige planter skaber gode betingelser. Find sneglenes gemmesteder, så er det lettere at jage dem.
  4. Når duggen falder kryber sneglene frem fra skjul – gå en aftentur med saksen eller kniven.
  5. Klip eller skær sneglene over – det er den mest humane metode at dræbe dem på.
  6. Har du kompostbeholder, så benyt muligheden for at finde sneglene her.
  7. Skab gode vilkår for sneglenes naturlige fjender. Lad visne grene og andet haveaffald ligge tilbage i haven.
  8. Kom øl i bunden af mælkekartoner – det lokker sneglene til. Pas på du ikke drukner sneglene!
  9. Nematoder (Nemaslug) kan være en metode, der virker for dig. Når sneglene sluger nematoderne, æder de sneglen indenfra. Når sneglen dør, vil andre snegle æde kadaveret og nu kan nematoderne endnu engang æde en snegl. 
  10. Sneglekorn er effektive. De indeholder en jern fosfat forbindelse og er giftige for alle snegle. Anvend sneglekorn strategiske steder – de opløses hurtigt i fugtigt vejr. Tidlig udlægning i foråret er oftest mere effektivt end her i sensommeren, hvor sneglene er meget store