fbpx
Maj måneds syrener

Maj måneds syrener

Berusende syrener

Syrener i buketter

Syrener i en vase inde eller ude bringer smilet frem

Syringa

Er det latinske navn for planteslægten, som vi i øjeblikket kan nyde duften og synet af. I de sydfynske egne kan man ligefrem være syrenturist og blive kørt rundt i busser ad ruter, hvor der langs vejene er hegn af vilde syrener i fuldt flor. Imponerende syn!

I haverne er det ofte de podede sorter af syrener, som mange har plantet. Her er blomsterhovederne lidt større og farvespillet ofte lidt kraftigere. De podede syrener er også dem, som er kommet i vaser på billederne herover. På billedet til venstre er buketten sammensat af de mange syrener, som Ole Heide har samlet på i mange år. Ole Heide er passioneret syrensamler, planteskolemand og driver sammen med sin kone Grethe et smukt og skønt havecenter nær Thisted. Ole har lært mig, hvordan man får syrener til at holde bedre i vasen.
 

Vand – klip og bank
Syrenblomster udvikles i enden af grene, som ikke så nemt suger vand op. Det er årsagen til, at det kan være svært at få syrenblomster til at holde i vasen. Som du kan se på buketterne, så er der ingen grønne blade. Bladene fjerner Ole, så de ikke bruger af den sparsomme vandmængde, som grenene suger. Når Ole går i sin samling for at plukke syrener, så har han en spand med vand med. Så snart han har klippet og fjernet blade, så kommer grenene med blomster i vand.Inden de sættes sammen til en overdådig buket, så banker han den nederste del af grenene – så trænger vandet bedre ind.

Elsker du også syrener?

I dit lokale havecenter finder du et stort og bredt sortiment af de skønne syrener. Planterne sælges i potter, så du kan sagtens plante syrener i din have og nå at nyde duften og synet af blomsterne allerede i dette forår – og selvfølgelig mange, mange år frem i tiden.

 

Jeg har lavet den skønneste syrensaft flere gange. Det kræver lidt tålmodighed at pille blomsterne af, for hvis man “brygger” saften på hele blomsterstanden bliver den bitter. I videoen viser jeg også hvordan jeg klipper grene af, fjerne blade og sætter dem direkte i en spand med vand. 

PS videoen varer lidt mere end 4 min.

Mangfoldige hosta

Mangfoldige hosta

Hosta i mange variationer

Hosta

Der er fart på denne sort af Hosta, som kan blive 1,3 m høj

Hosta – funkia

Hvorfor Hosta har fået det danske navn funkia, skal jeg ikke gøre mig klog på. Mange kender planten som Hosta, og egentlig gør det ikke så stor en forskel. Faktum er, at mangfoldigheden er kæmpestor og bliver man først grebet af denne skønne plante, så kan det være svært at stoppe med at udforske og plante nye sorter.

Her i vores have er den største Hosta den, som jeg har taget et billede af herover. Sorten hedder ‘Empress Wu’ og bliver kæmpestor. Derfor står den det sted i haven, hvor jeg ved, at der er mest fugtig jord. Her er jeg sikker på, at den ikke tørrer ud. I samme område står der også andre mellemstore Hosta, og de trives også fint, men når det kommer til de små og meget langsomtvoksende Hosta, så er de plantet andre steder i haven, hvor der sjældent er fuld vandmættet jord. De små Hosta skal nemlig ikke bruge ret meget vand for at trives – faktisk mistrives de, hvis de står i for fugtig jord.

 

Hosta og snegle

I år er det ikke nemt at være ibirisk skovsnegl. Der er ikke mange fugtige gemmesteder at søge hen. Alligevel er de der igen i år, og netop snegle og Hosta går ligesom hånd i hånd. Nogle år æder de løs på snart sagt alle de forskellige Hosta, som er her i haven, mens de i år har mest fokus på dem, der er brogede og lidt tynde i bladene. Sneglene er irriterende, men hvis du betragter Hosta som sneglefælder, så kan du få bugt med et stort antal snegle ret nemt. Sneglekorn er små blå korn, der er lavet af en speciel jernforbindelse, som sneglene ikke kan tåle. Især her i foråret er det et effektivt middel mod sneglene, der endnu ikke er fuldt udvoksede. Det tørre forår giver gode muligheder for at få sneglekorn til at virke optimalt, og når en snegl først er død af kornene, så lokkes andre til og dør.

Stort sortiment

Find inspiration til nye Hosta til haven i dit lokale havecenter. Her finder du et stort og bredt sortiment af Hosta – find dem i afdelingen for stauder.

Spis haven

Spis haven

Spis forårets spæde løvblade

Birkeblade til te

Pluk de nye birkeblade til en kop te

Birketræet

Birk er et almindeligt træ i Danmark. De flotte hvide stammer og de smukke bøjelige grene med små rakler og fine lysegrønne blade gør træet letgenkendeligt. I udspring er bladenes indhold af garvesyre meget lavt, mens indholdet af C-vitamin er højt, og det er oplagt at høste nogle blade og spise dem.

Det kan du bruge bladene til:

  • kog te på de unge blade
  • lav birkesnaps (hæld vodka eller snaps over – er klar efter en uge)
  • kom bladene i en salat
  • i gryderetter
  • supper
  • i brød
TIPS
Du kan også høste de unge blade og tørre dem til senere brug i te eller bagværk.
 

Bøgeblade

Bøgen er det mest almindelige løvtræ i Danmark. Det kan blive op til 40 m højt og danner en solid skygge under den brede krone. Mange danske haver har plantet bøgehække, der klippes og holdes i den juvenile fase og derfor beholder de brune visne blade vinteren over. De høje bøgetræer og bøgehækken er den samme plante.

De helt unge bøgeblade er lige nu ved at rulle sig ud og folde de plisserede rynker ud for at blive helt glatte. Bladene er spiselige og smager mildt, friskt, syrligt og lidt nøddeagtigt. Det siges, at man kan undgå dårlig ånde, hvis man tygger et par friske unge bøgeblade.

Det kan du bruge bladene til:

  • kom bladene i en salat
  • vikl bladene om små ostekugler
  • brug bladene i en burger eller bagel
  • hæld vodka over bladene og lav en bøgesnaps

OBS – OBS – OBS

Når du plukker blade af bøgehækken eller dit birketræ, så gælder det om at plukke lidt hist og her for ikke at forstyrre planten for meget. Planterne har brug for deres blade til at lave fotosyntese, så vær varsom, hvis træet eller hækken er meget ung og planterne små.

Høst ramsløg lige nu

Høst ramsløg lige nu

Lækker ramsløgspesto

 

Ramsløg

De første blomster er sprunget ud

Længe har vi haft glæde af at pifte salaten op med ramsløgblade, men snart er det slut – det er de hvide blomster, som minder os om, at planterne snart visner ned. Vil du forlænge glæden ved ramsløg, så er det en god idé at lave ramsløgspesto.

Sådan laver du pesto af ramsløg

Den friskgrønne pesto er velsmagende og holder i lang tid, hvis du opbevarer den i køleskab i tætsluttede glas.

Du får en fin portion ud af denne mængde:

5 håndfulde rensede ramsløgblade
50 g cashewnødder (eller solsikkekerner)
60 g grovhakket parmasanost
ca. 5 spsk. olivenolie
Saften fra en lille citron
Salt og peber

Ramsløgblade, nødder eller kerner, parmasanost, olie og citronsaft blændes og smages til med salt og peber. Hæld på rengjorte glas og stil i køleskab. Pestoen kan også fryses ned.

Beskær sommerfuglebusken VIDEO

Beskær sommerfuglebusken VIDEO

Du kan stadig nå at beskære sommerfuglebusken

En af de mest sete videoer på Haveglæders Youtube kanal lige nu handler om beskæring af sommerfuglebusken. Vinteren 2021 var hård ved mange sommerfuglebuske. Store grene døde af frosten.

Vinteren 2022 har ikke på samme måde været hård, men en beskæring sikrer dig en mere kompakt og knapt så høj busk med flere grene og blomster. Har du endnu ikke været ude og klippe din busk ned, så kan du stadig nå det. Se eller gense den 5.13 minutter lange video her.