En af sommeren største udfordringer
Buksbom
”Hvad skal vi dog gøre?”
Trøstesløse haveejere er dybt fortvivlede over, at buksbomhække, buksbomkugler og buksbomkegler bliver spist op af halvmøllets glubske larver.
Når man nærmer sig de angrebne planter breder der sig en animalsk lugt blandet med lugten af visne blade. Larverne efterlader store klumper af afføring, som hænger fast i det spind, som larverne danner som beskyttelse mod naturlige fjender.
Traditionsrig plante
I danske og europæiske haver har buksbom gennem hundrede år været anvendt som en prydplante. Tænk blot på de store monogrammer på adelige slotte. Lave sirligt klippede hække er brugt til at omkranse gravene på kirkegårde og i traditionelle rosenhaver. I mange haver har buksbom rollen som markør året rundt.
Hvor kommer buksbomhalvmøllet fra?
Når buksbom har prydet haverne i så mange år, hvorfor udfordres de så pludseligt af et enkelt skadedyr?
Det latinske navn på buksbomhalvmøllet er Cydalima perspectalis og hører oprindeligt hjemme i fugtige subtropiske områder i Østasien. I England fik man de første meldinger om larver af halvmøllet i 2011 omkring London. Tre år senere findes den i store dele af Wales og Irland.
I Danmark har man konstateret angreb af larven fra 2013, hvor den er blevet fundet i en planteskole. For syv år siden kunne områder omkring Ringsted, Sydsjælland og Odense melde om kraftige angreb, og fra 2022 til nu er udfordringerne med larver, der æder planten kun vokset.
Er en kold vinter ikke nok?
Mange har haft den opfattelse, at kulde slår mange af vores insekter ihjel. Vinteren 2025-2026 har budt på meget lange perioder med stabilt koldt vejr. Netop den form for vinter giver insekter mulighed for at gå helt i dvale i modsætning til vintre, der har milde perioder, hvor især de mere eksotiske insekter tror det er forår, og derfor bliver aktive. En efterfølgende kold periode er risikabel for disse insekter.
Når vi derfor i marts måned i år har fundet overvintrede larver af halvmøllet, så skyldes det, at larverne har formået at gå så meget i dvale i den lange kolde periode, at de ikke har taget skade.
Det kan være forklaringen på, at der i år er ekstra mange larver.
Mange bliver til flere
En anden faktor er også, at buksbomhalvmøllet er et effektivt formeringsinsekt. Tænk på dræbersneglen, som også har en høj opformeringsrate – det samme gælder for dette møl, som kommer fra Østasien.
Hvad skal man gøre?
Det korte svar er, at man ikke længere skal plante buksbom i haven eller i krukkerne.
Hvis man er lidt stædig og gerne vil beholde enkelte planter, så er her en kort opskrift på, hvordan du kan mindske angreb:
- Hold øje allerede i marts og april – er der overvintrede larver
- Første flyvning med voksne halvmøl er fra slutningen af juni – juli. Da møllet er nataktivt, kan du ikke fange det, men du kan dække dine planter af (insektnet til kål), så møllet ikke kan komme ind og lægge æg på bladene.
- Hvis hunmøllet når at lægge æg på bagsiden af bladene, vil larven i første stadie æde efter ca. 10 dage. Nu vil Larvex midlet virke mest effektivt, da larverne er ganske små. Behandling med Larvex fra midt juli til midt august med ugentlige sprøjtninger vil mindske angrebet.
- En ny generation af larver vil igen true buksbomplanten i slutningen af august – september. Dæk igen planten med net, der forhindrer møllet i at lægge æg. Igen er det vigtigt at fortsætte Larvex behandlingerne, så der ikke kommer larver i planten, for disse larver kan muligvis overvintre og æde allerede fra tidligt forår.
Søg hjælp i dit lokale havecenter
Der er mange, som gerne vil give et bud på, hvad man kan erstatte buksbom med. Det er ikke nyt, at buksbom har haft udfordringer, men tidligere har det drejet sig om en svamp, som fik grenene til at visne, og her har man forædlet sig til sorter, der har tykkere blade. Det hjælper desværre ikke med nye sorter, når det handler om glubske larver.
Alternative vintergrønne planter i stedet for buksbom findes ikke en til en. Hvis man skal bruge planter, der kan formklippes, er der andre nålebærende planter, man nemt kan formklippe. Taks er et godt bud og Ilex crenata, som er en småbladet kristtorn, er også en løsning. Der er desuden kommet fine gråløvede klippe-venlige planter på markedet. Udover den kendte havtornsort ’Hikul’, så er sølvblad, Elaeagnus, et bud på en hæk, som er vintergrøn og som kan klippes.
Handler det om at få en ny hæk, der er vintergrøn, så er der ud over liguster den vintergrønne Bloombux® som i foråret danner lyserøde blomster. Udover kirsebærlaurbær, så vil flere sorter af Rhododendron også kunne anvendes.
Konklusionen er, at der ikke er et enkelt svar – det kræver dialog med en erfaringsrig gartner, og den person finder du i dit lokale havecenter.
Tilbage til den visne hæk
Billedet er fra min egen have. Lige nu er de store larver tæt på at forpuppe sig i planterne eller på jorden omkring planten. Om ca. en uge vil jeg klippe hækken, så jeg på den måde får de fleste pupper væk. Så vil jeg dække hækken med insektnet, så der ikke kommer et nyt angreb fra slutningen af juli – august.
Samtidig håber jeg på, at der er så meget grokraft tilbage i hækken, at den skyder igen.