Dejlige sommerkrukker Haveglæder

 

Sommerblomster i krukker

Terrassen, fordøren og de hyggelige sommerborde bliver bare smukkere, hvis de fyldes med sommerblomster. Det har vi heldigvis en god tradition for i Danmark. Snart springer studenterne ud, nogle fejrer deres fødselsdage i sommerens lune vejr og mange tilbringer dejlige stunder med kaffen eller aftensmaden på terrassen eller altanen.

Hvor meget jord?

Beregn 2 – 3 l jord til hver plante i en krukke. Da der sjældent oplyses, hvor mange liter din krukke indeholder, kan du her se et vejledende skema, som tager udgangspunkt i krukkens diameter.

Diameter på krukken Volumen
14 – 15 cm 1 l
17 cm 2 l
19 cm 3 l
21 cm 4 l
24 cm 6 l
27 cm 9 l
30 cm 12 l

 

 

Gødningskugler Haveglæder

Hvor meget gødning?

En god kvalitets krukkemuld indeholder en lille mængde gødning, så planterne har noget at starte op med. Gødningen er mineralsk og vil hurtigt blive opløst i vandet, som du tildeler jorden. Efter 2 – 3 uger vil gødningen være brugt op.

Nu kan du:

  • Tildele flydende gødning, når du vander
  • Tilsætte gødningstabletter

Gødningstabletter består af små runde gødningsholdige kugler, der over en periode på 3 måneder frigiver gødning i små mængder. Frigivelsen afhænger af, hvor høje temperaturen er, og om der er fugtigt i jorden. Det er altså først når tabletterne kommer i jorden, at de begynder at virke.

Du skal dosere gødningstabletterne efter den mængde jord, du har i din krukke, kurv eller kasse.

 

Volumen Antal gødningstabletter
1 l 1
2 l 1
3 l 2
4 l 2
6 l 3
9 l 4-5
12 l 6-7