fbpx
Vand
Sommer Artikel

Endelig begynder kartoffelplanterne at se flotte ud. Store dele af landet har haft godt gavn af tordenregnen, men da det ikke alle steder har givet så store mængder vand, skal du til at vande efter. Kartoflerne fortsætter deres vækst, og mangler de vand, bliver de stressede og mindre modstandsdygtige overfor sygdomme og skadedyr. Faktisk er det allerede her i foråret, at kimen til et angreb af kartoffelskimmel er sået. MEN, det undgår du ved at vande kartoffelbedet. Sæt havevanderen til og montér regnvandsmåleren under den. Når du har vandet 20 mm, har det fået nok.

  • Undgå at vande i blæsevejr
  • Undgå at vande midt på dagen
  • Vand tidlig morgen eller sen eftermiddag

TIPS Du skal IKKE gøde dine kartoffelplanter. Toppen bliver kæmpestor, men knoldene bliver både færre og mindre.


Af Marianne Bachmann Andersen