fbpx
Skærehave i drivhuset

Skærehave i drivhuset

Tulipaner i drivhus

Indtil det er varmt nok til at plante tomater, chili og agurkeplanter i drivhuset, så kan arealet sagtens udnyttes til en lille skærehave. Et par kvadratmeter er fyldt op med tulipanløg, og nu er de klar til at blive skåret ind til vaserne i huset.

Sådan gør du

Sidst på efteråret køber du en masse tulipanløg i din yndlingsfarver. Dem lægger du ned i drivhusets bed i en dybde, der svarer til løgets højde x tre. De fleste tulipanløg er ca. 2 – 3 cm høje og skal derfor lægges i 6 – 9 cm dybde. Bagefter vandes der godt til og så topdresses med lidt god og næringsrig plantemuld.

Hele vinteren er det vigtigt at holde øje med, at jorden ikke tørrer ud i bedet. Det betyder at der skal bringes nogle kander vand ca. hver anden uge til dette areal.

Tidligt i foråret begynder tulipanerne at vokse og nu er det selvfølgelig stadig vigtigt at holde øje med fugtigheden i jorden.

Høst dine egne buketter

Når tulipanerne viser farve, så kan du begynde at skære buketter fra bedet. De resterende bliver bare stående til du igen har brug for en ny buket. Det er en god idé at åbne vinduerne i drivhuset på solrige dage – så holder tulipanblomsterne længere.

Afhængigt af temperaturen, så er der friske tulipaner fra bedet i 2 – 3 uger.

Plant ud i haven bagefter

Efter endt høst, så skal jorden i drivhuset plantes til med tomater, agurker, chili, auberginer og meloner. Du kan så grave de brugte tulipanløg op af bedet og flytte dem ud i et af havens bede. Løgene vil så langsomt visne ned og kan muligvis bidrage med fine nye blomster til næste forår. Husk at vande godt.

Kamp til Hækken

Kamp til Hækken

Fire spændende haver

Når TV 2 og TV 2 Play på mandag d. 2. april sender det helt nye haveprogram “Kamp til Hækken”, så skal du møde disse fire par og deres første tilløb til hver deres have. I seks programmer skal vi følge deres “Kamp til Hækken” og se, hvem der løber med sejren og præmien på 200.000 kr.


HUSK AT SE MED KL. 20.00

Hele holdet

JAPANSK HAVE MED ROMANTISK TOUCH
Ægteparret Jonna og Nickolas har store ambitioner med deres japanske have. På Egeskov Slot skal de nemlig vise os alle, at det at anlægge en japansk have måske kræver lidt armkræfter, men at haven bagefter vil være meget overskuelig at passe. Her er der nemlig ikke en græsplæne, som skal slås hver uge, og bedene er “færdige” med det samme og skal ikke klippes ned og beskæres.
Det bliver spændende at følge parrets mange ambtioner om haven, som også skal indeholde blomster, hvilket er lidt usædvanligt for en japansk have.
NATURHAVEN
Veninderne Lilli og Katrine har et budskab. De ønsker at demonstrere, hvordan en have sagtens kan være rar at være i – også selvom den ser rodet ud. Der er tale om en mindre haverevolution, for den kantklippede græsplæne hører ikke hjemme i de to veninders naturhave. Hvordan får de to uddannede biologer mon anlagt en have, hvor de har ekstra stort fokus på naturen og især dyrelivet?
DEN MODERNE PRYDHAVE
Når Rasmus og Mathias’ have står klar om fire måneder, så skal der inviteres til fest og leg. Det unge kærestepar har kastet sig ud i en opgave om at skabe en have, hvor der på magiske vis er en stemning, som gæsterne vil blive fortryllet af. De vil vise, at man kan anlægge en blomsterhave med flerårige planter, så den ikke skal plantes til fra ny hvert år.
FAMILIEHAVE
Hos Tina, Michael og deres fireårige søn Noah, skal der være fokus på børn i haven, men også levnes plads til, at de voksne synes, at det er dejligt at opholde sig i haven. De er næsten helt nybegyndere hvad have angår, men når det kommer til arbejdsfordelingen, så er de anderledes sikre på hånden. Tina og Michaels familiehave skal være det uderum, som de holder så meget af at være i.
Forårskrukker

Forårskrukker


Forårskrukker

Løgplanter til krukker
Fremdrevne løgplanter som påskeliljer, skilla og hyacinter er velegnede til de tidlige forårskrukker. Det er nemt at tilplante krukkerne med løg. De placeres blot i overfladen på en spagnumfyldt krukke med et ca. 15 cm højt drænlag bestående af lecanødder eller sten i bunden.

Holdbarheden er lang og de skal blot tilses for en eventuel vanding. Når de afblomstrer fjernes de fra krukken og plantes evt. ud i havens bede.

De må ikke klippes tilbage endnu, da løget selv skal trække næringsstoffer fra blade og stængel tilbage. På den måde, får man varig glæde af sine forårskrukkeplanter.

Forårsbebudere
I skovens bund, skovbrynet og på enge vokser kodrivere. Det er én af de første blomstrende forårsbebudere vi har.

Kodrivere tilhører Primula-slægten. De danske gartnere har gennem årene forædlet på Primula og derfor er udbuddet af dejligt blomstrende Primula stort hvert forår. Fordelen ved Primula er, at de blomstrer i kølige omgivelser. Bruges de som potteplanter inden i huset holder de ikke længe, men anvendes de i krukker eller i kølige rum, er Primula en meget længeblomstrende plante. Husk at vande, hvis de bliver lidt slatne i udseendet.

Stedmoder
Have stedmoder hedder på latin Viola x wittrockiana. Det er toårige planter med forholdsvis store blomsterhoveder i mange forskellige farver. Have stedmoder blomstrer i lang tid og er ikke så sarte, hvis det er lidt koldt om natten i det tidlige forår.

En anden type stedmoder er hornvioler. Viola cornuta er det latinske navn. Der er ofte duft i hornvioler og de kan betegnes som stauder om end de ikke lever i så mange år. Blomsterhovederne er ikke altid så store på hornvioler, men der er mange og de blomstrer længe. Både have stedmoder og hornvioler kan med fordel plantes ud fra krukkerne, og blomstrer ofte igen om efteråret, hvis de klippes tilbage.

Beskyttelse af krukker mod vejr og vind
De første krukker plantes ofte allerførst i foråret. Allerede i marts måned eller i starten af april ofte i forbindelse med påsken, som jo hvert år falder forskelligt. På den årstid er nattefrost stadig meget udbredt og længere perioder med nedbør hører også til almindeligheder.

Forårskrukkerne skal derfor beskyttes for ikke at blive ødelagt af kulde og vand. Placér gerne krukkerne under et tagudhæng, så kan du selv styre vandingen. Sørg for at der er godt med drænlag i krukkens bund i form af lecanødder eller sten/potteskår. Stil gerne krukken på små fødder, så vandet kan løbe ud.

De lave temperaturer kan være meget skadelig for planterne. Lave temperaturer kombineret med kraftig vind eller blæst er dødbringende for planterne, da de tørrer ud og al væske forsvinder fra plantevævet.

Stilles planterne i læ for kraftig vind eller dækkes de med lidt salatdug eller acryl, beskyttes de også mod udtørring. Plastic er ikke en god løsning, da det nemt får planterne til at rådne. Brug hellere tomme kartoffelnet eller andet luftigt og ikke for tungt materiale til at lægge over planterne. Lover metrologerne hård frost, skal krukkerne sættes ind i bygninger, hvor der ikke bliver frostvejr.

Af Marianne Bachmann Andersen

Drømmen om en skærehave

Drømmen om en skærehave

Skærehave Collage

Drømmer du også om at kunne lave endnu flere flotte buketter fra din egen have, så kan du planlægge din skærehave nu.

Et af de steder i haven, hvor det er sjovt at eksperimentere og lave om, er i skærehaven, for her er der flere muligheder for at lege med planter, der skal sås hver år.

Her får du lige en lynguide til de trin, du bør igennem for at lykkes med en god skærehave:

  1. Mærk dit areal af. Det skal ligge solfyldt.
  2. Mål nu stykket op og lav en detailtegning over dine bede, så du også ved, hvor gangarealerne skal være
  3. Tænk igennem om du kun vil have blomster forår og sommer, eller om der skal være noget til det meste af året
  4. Blomsterne kan komme fra etårige, flerårige stauder, løgvækster, buske og måske små træer
  5. Husk at placere de flerårige planter i samme bed
  6. Har du planer om at dyrke slyngende planter som ærteblomster og pragtsnerle, skal du planlægge hvor stativer eller espalier skal sættes op
  7. Andre sommerblomster har brug for støtte, så de ikke vælter – husk også at gøre plads til at kunne binde dem op
  8. Lav en indkøbsliste, så der bliver plads til det hele
  9. Du kan allerede nu begynde at så mange af de etårige sommerblomster
  10. Når frosten slipper jorden kan du tildele den en portion kompost, som skal graves ned. Husk at sørge for at der ikke er rodukrudt og store sten i dit jordstykke
  11. Hvis du vil have forårsløg i din skærehave, så skal du vente med at lægge løggene til det bliver efterår. Du kan så bruge jordstykket til at have enårige planter, der jo visner ned hver vinter og først behøver at blive plantet ud efter løgblomsternes sæson

HUSK at der er et stort og bredt udvalg af sommerblomster på frøhylderne i dit havecenter, som også snart kan tilbyde friske stauder, buske og træer til din have.

Du kan få yderligere inspiration i den folder, som vi lavede til Havens Dag i 2016. Den finder du her

Såning af frø i drivhuset

Såning af frø i drivhuset

Salat

Slutningen af marts måned
Selvom jordens temperatur udenfor er nær frysepunktet på dette meget tidlige tidspunkt af året, er jordtemperaturen inde i drivhuset noget højere.

Mange gange vil jordtemperaturen ligge på godt 10 graders varme og melder DMI om overskyet og koldt vejr i en periode, kan man blot tildække jorden med fiberdug eller plastik.

(more…)

Derfor skal du vælge læggekartofler

Derfor skal du vælge læggekartofler

Derfor skal du vælge læggekartofler

 

Kartoffel NY

Februar er den måned, hvor vi ikke kun taler om at sætte haveprocessen i gang, men hvor vi faktisk også gør noget ved det.
Vinterferien er et godt tidspunkt til at få hentet læggekartofler i havecentret og få dem lagt til forspiring. Jeg bliver ofte mødt med spørgsmålet om der er forskel på de kartofler, som man kan købe i supermarkedet til madlavning og så de kartoffelknolde, som ligger i fine net eller poser, hvor der så står læggekartofler uden på.

JA, det er der. Der findes kartoffelavlere, som laver spisekartofler og kartoffelavlere, som kun laver læggekartofler. Spisekartoffelavleren lægger altid nye friske knolde fra læggekartoffelavleren, og det gør han for at sikre sig, at der ikke kommer sygdom i hans mark. Kartoflen er desværre offer for en lang række fatale sygdomme, der kan rydde et helt års produktion, så spisekartoffelavleren kunne aldrig finde på at lægge sine egne knolde.

Hos læggekartoffelavleren er der særlige krav til den måde, han dyrker sine jorde på. Han skal forny sine læggekartofler med kontrollerede knolde fra en forsøgsstation, der sikrer sunde knolde.

Derfor kunne jeg aldrig finde på at lægge mine egne knolde!

En anden fordel ved at bruge læggekartofler er, at så får jeg mulighed for at afprøve nye sorter.

Du kan læse mere om at forspire kartofler her