En af årstidens mest opsigtsvækkende planter er pampasgræs
Eksotisk græs i haven
Nogle år går det godt, andre går det slet ikke. Sådan er det med pampasgræs her i haven. En kombination af meget våde vintre og frost inden foråret går i gang, er hæmmende for pampasgræs, men jeg giver ikke op.
For jeg er så imponeret over de smukke og meget majestætiske eksemplarer, som jeg møder på min vej. Lige netop på denne årstid, hvor det faktisk er lidt dystert, så står blomsteraksene som en fakkel og lyser op i haven.
Hjemlandet er laangt væk
Pampassen ligger i Argentina og er en stor græssteppe. Den selvsamme pampasgræs, som vi så gerne vil nye på vores breddegrader har altså sin oprindelse så lagt væk som Sydamerika. Her vokser den naturligt i Chile, Brasilien og Argentina.
Det gælder derfor om at finde det rette voksested, for at få succes med pampasgræs. Der skal være masser af lys og sol, jorden skal være porøs og der må aldrig stå så meget vand, at rødderne står i vand om vinteren.
Lidt beskyttelse hjælper
Gennem vinteren vil pampasgræs nyde godt af at få lidt dække på selve tuen, som planten vokser fra. Klip juletræets grene af og fordel dem omkring basis – har du andre stedsegrønne i haven, som skal beskæres, så gem grenene til dette formål.
Test din jord
Min erfaring er, at det især er fugtigheden i jorden der afgør, om planten klarer udfordringerne. Når du planter pampasgræs skal du derfor sikre dig, at der er godt med dræn i din jord. De fleste egne af landet har fået en del nedbør, og netop nu kan du teste din jord i haven. Tag en spade med og grav et fuldt spadestik ned. Er jorden porøs og minder om groft rugbrød, så er den tilpas god at plante i. Er jorden derimod helt klistret, tung og minder om mørkt ler, så er der ikke dræn nok til, at du kan plante pampas på det sted.
Krukker kan noget
Jeg har derfor besluttet at min nye minipampasgræs skal overvintres i en krukke. Sorten hedder ’Tiny Pampas’ og bliver ikke så høj (60 cm). Alle pampasgræs kan dyrkes i krukker, når bare du sørger for, at overskydende vand kan løbe ud af krukken, og du har mulighed for at flytte krukken i skjul, hvis der er hård vinter på vej.
Cortaderia selloana ’Pumila’ bliver 1,3 m høj
Cortaderia selloana når helt op til 2 m
Cortaderia selloana ’Patagonia’ når op til 2 m og denne sort menes at være den mest frosthårdføre sort til de danske haver.
I drivhuset er det ved at være tid til at rydde op. Tomatplanterne begynder at få gråskimmel, og har du stadig agurkeplanter, er det sikkert det samme billede, du ser. I mit lille drivhus dyrker vi mange forskellige tomater som billedet herover viser. Nogle af de sidste tomater var næsten modne, mens andre stadig er helt hårde og grønne.
Vigtig oprydning
De mange svampesporer kildrer i næsen, når tomattoppene vikles ud af snorene, som de har støttet sig til i løbet af sommeren. Mange af bladene er nemlig fyldt med gråskimmelsporer. Sådan reagerer naturen, når plantevæv skal nedbrydes, og det er hverken overraskende eller forkert. Alligevel har jeg det bedst med at tomattoppen fjernes fra drivhuset, så mængden af gråskimmel reduceres.
I samme drivhus vokser også en vinstok. Dens blade er så småt begyndt at få efterårsfarver, men bladene er langt fra faldet af. Gråskimlen skal nok også få fat på dem – ligesom den har sit indtog i tomattoppene. Igen er der ingen alarmklokker, der ringer.
Oprydning og forberedelse til vinteropbevaring
Tomaterne er høstet, toppen er kørt på komposten og næste step er at få fjernet de selvvandingskasser, som tomaterne har groet i. Plantesækkene tømmes i højbedet eller køkkenhaven. De groveste rødder i poserne rystes fri og følger toppenes vej på komposten.
Når vinstokkens blade er løsnet, samles de sammen og nu kan jeg komme til at gøre rent. Jeg vasker huset ned indvendigt, men venter med at skrubbe glas og sprosser udvendigt til det bliver forår.
Det rengjorte hus er nu klar til at modtage krukker med planter, som ikke er helt hårdføre nok til at stå ude i vinter. Jeg kan også finde på at sætte krukker med nylagte tulipanløg ind i huset. Krukkerne kan stå i ly for regn og sne (måske). Når de starter deres vækst inde i huset, så vil de også være lidt længere fremme til foråret.
Huset vil muligvis også få selskab af et par havestole, som jo skal ind i weekenden😊
Tilbage til tomaterne i vindueskarmen
De modne tomater her på tærsklen til november er ikke så smagfulde, som de har været. De bruges til salater eller kommer med i pastasovsen. Dem, der er semimodne og helt grønne får lov til at eftermodne i en uges tid. Næste, og sidste, stadie handler om at få syltet de umodne tomater.
Det har jeg tidligere lavet et indlæg om – især tomatmarmeladen er et stort hit her i huset😊
I meget gamle dage fik børnene fri midt i oktober, for der var brug for ekstra hænder, når kartoflerne skulle tages op og sikre familierne deres føde vinteren igennem. Traditionen med at holde en uges ferie i uge 42 er heldigvis bevaret, og har du selv kartofler, som du endnu ikke har gravet op, så brug endelig anledningen til at få høstet dem nu.
Andre gøremål i haven lige nu
Ud over afslapning, familiehygge, læsetid og friske traveture i naturen, så er det oplagt at bruge ugen til at få plantet, beskåret, sået græs og flytte stauder rundt. Det er ofte arbejdsopgaver, der passer godt ind, når man trænger til lidt frisk luft – trænger til at få bevæget sig og brændt energi af.
Børnene kan sagtens være med. En lille sav eller saks til at hjælpe med at beskære eller klippe grene i mindre stykker, en trillebør til at flytte jord eller planter eller en tur i skov og strand for at samle dekorative sten, nødder, kastanjer og mos sammen. Inde i stuens varme kan naturens forunderlige frugter og grene forvandles til fantasilandskaber.
I dette tidligere oplæg har jeg uddybet nogle af de mange aktiviteter, som efteråret byder på.
Erantis er en elsket vinterblomst. Med de gule kronblade foldet ud, er der åben buffet for både bier og andre insekter.
Gør noget ved dine drømme
Jeg ved godt, at der er lang tid til det igen er forår. Efteråret har nemlig sat ind med storm og regn. Skal man så virkelig bruge tid i haven? Ja, det skal du, hvis du vil opleve et brus af blomster med skønne brumme- og summelyde i havens bede til foråret.
Læg blomsterløg nu og få blomstring allerede til vinter og foråret
Krokus er én af de vigtige nektarholdige blomster, som bierne elsker at få fyldt energitanken op hos. De findes i mange sorter og farver. Krokus dukker op i haverne omkring februar – marts. De er robuste og vil blomstre år efter år.
Vintergækker er ligeledes vigtige nektar- og pollenudbydere. De smukke hvide blomster dukker først op, når erantis er ved at være visne, og lige inden de først krokus folder sig ud.
Perlehyasint
Fuglemælk
Honningløg
Fra marts måned overtager perlehyasint, fuglemælk og honningløg madboden og senere mod sommeren er det især prydallium, der er vigtige næringskilder blandt blomsterknoldene.
Hvis du nu ikke har en have?
Ja, så er det muligt at lægge blomsterløg i en krukke eller altankasse. Sørg for, at overskydende vand kan løbe ud af beholderen.
Det eneste, du skal gøre er at få lagt løget dybt nok. Når krukken er vandet godt til, så sæt den i ly under tagudhæng eller lignende. Krukken lader du blot stå ude vinteren over – løgene kan sagtens klare kulden, men jorden skal helst kunne dræne overskydende vand væk.
Læggedybde
Blomsterløg skal lægges i en dybde, der svarer til løgets højde x 3. De skal nemlig have plads nok til at udvikle sig, og dybden sikrer også, at løgene ikke springer ud før årstiden er helt rigtig.
Hvis du nu sidder og rynker panden og tænker, jamen sådan ser potter med blomsterløg jo ikke ud, når jeg køber dem i det tidlige forår, så kan jeg sagtens forstå dig. Gartneren har nemlig snydt lidt. Ved hjælp af køleteknik, ophæves løgenes ”hvile” og ved lave temperaturer i de store drivhuse udvikler løgene sig. På den måde er det muligt at lægge løgene helt ovenpå potten. Når pottens blomsterløg er afblomstret, så kan du med fordel lægge løgene ned i din haves jord – denne gang i 3 x løgets højde.
Netop denne naturlige hvile sker helt automatisk, når du kommer løg her i efteråret og de får lov til at danne lidt nye rødder ned i jorden. Når løgene er klar, vil de danne blade og blomster.
Video om at lægge løg
Her kan du på 3 min. se, hvordan jeg forklarer det med dybden, når du lægger blomsterløg.
De smukke hvide spir og de purpurfarvede blade på sølvlys sammen med himalayabirk
Billedet er taget på en plantefagmesse
Staude med danske aner
Jeg er ikke i tvivl, når den tunge søde og krydrede duft i haven finder mine næsebor. Det betyder, at sølvlys blomstrer, og i år har den allerede i skrivende stund blomstret i omkring 3 uger. Jeg har en enkelt plante af den danske sort ’Brunette’ stående i min have, men de findes i andre sorter – både med purpurfarvede blade og med grønne blade.
Blomstringstiden strækker sig fra september til oktober.
’Brunette’ er fundet og navngivet i Lynge Virum Staudegartneri, hvor Haubert sammen med sin datter Grete producerede stauder. Planteskolen (og Haubert) er der ikke længere, men jeg nyder hvert år gensynet med de smukke mørke blade og de stærkt duftende blomster.
Sorten ’Brunette’ er kendt og anvendt i store dele af verden.
Trives ikke alle steder
Sølvlys er en af de stauder, som det er godt at kende, før man kaster sig ud i at plante den. Dens blade får nemlig hurtigt tørre rande, hvis der ikke er vand nok til rødderne. Den kan faktisk godt gro i en krukke, men det kræver, at du vander flittigt. Har du ikke mulighed for at passe den optimalt i en krukke, så vil jeg anbefale, at du placerer den i halvskygge – selv har jeg mit eksemplar stående nordvendt med skygge fra en bøgehæk.
Sølvlys trives i almindelig lerholdig, humusrig jord, og vokser også rigtig fint i surbundsbedet.
Tuedannende, længelevende og lavt plejeniveau
På det rigtige voksested vil sølvlys langsomt udvikle sig til en fint afgrænset tue. Den kan plantes enkeltvis som solitær staude eller i mindre grupper med 3 planter pr. m2. Blomsterstandene er stærke og kræver ingen opbinding. Blomsterne tiltrækker insekter og du kan bruge dem i en buket. Plantens blade og blomsterstande visner helt ned og til foråret kan du let fjerne de få rester af organisk materiale, der er tilbage.
Hvert forår er det en god idé at give lidt organisk gødning, når de første spæde skud bryder frem fra jorden.
Det er vigtigt at overfladetørre nyhøstede valnødder for at undgå svampe og råd
Det bugner med valnødder
Nogle frø er meget små – tænk på de små birkefrø, der dukker op mange steder, hvis man bor tæt på et træ. Andre træer har temmelig store frø. Et godt eksempel er valnøddetræet, hvorfra der lige nu dratter store mængder frø ned. Under træets store krone ligger de flotte lyse valnødder, som for det meste er løsnet fra deres tykke grønne skal, men som i nogle tilfælde skal hjælpes på vej det sidste stykke.
Jamen tager det ikke mange år?
Valnøddetræer findes groft sagt i to versioner. Dem, der er frembragt fra et frø (en valnød) og som derfor er en frøplante. De fleste frøformerede valnødder har en forholdsvis tynd skal, hvilket gør, at kernen hurtigere tørrer ud. Den anden version er en podet valnød. De udvalgte sorter har ofte tykkere skal, større bæring og bedre kvalitet af nødder. De udvalgte sorter er podet på en grundstamme.
Et frøformeret valnøddetræ skal være omkring 7 – 10 år gammel, inden den danner valnødder. Et træ med en podet sort af valnød giver ofte nødder allerede efter 2 – 3 år. Du kan derfor ret hurtigt få fornøjelsen af at knække en frisk moden valnød og opleve den meget intense og sprøde smag af valnød.
Gavnligt træ
Almindelig valnød, Juglans regia, stammer oprindeligt fra Balkan, Afghanistan og Kashmir. I Danmark trives træet bedst i lune egne. Det bærer ikke altid nødder, men er et smukt træ, der formår at give masser af skygge. Den sorte valnød, Juglans nigra, er af og til plantet i skoven til tømmer.
I folkemedicinen nød man godt af bladenes store indhold af karotin, vitaminer, garvestoffer og farvestoffet juglon, der også er bakteriedræbende. Måler man indholdet af C-vitamin i de grønne umodne frugter, så er der næsten lige så meget indhold, som i hyben.
Ønsker du at udvinde de smagsfulde stoffer på umodne valnødder, så kan du lave valnøddesnaps.
Det er langt fra hvert år, at valnødder bærer så rigt, som de gør i år. Valnøddetræer plantet i Danmark ligger klimatisk på den nordligste breddegrad, er der er ikke garanti for frugtsætning hvert år. Klimaet spiller en stor rolle – især forårets lunefulde vejr er lidt af en joker.
Jeg er lige hjemvendt efter en faglig studierejse i Holland. På en planteskole kunne ejeren berette om, at de slet ingen frø kan høste på stilkeg og vintereg i år. I foråret fik de netop nattefrost, da bestøvningen fandt sted. I Danmark har vi i nogle år ikke haft mulighed for at høste frø fra bøgen. Vi antager både ege- og bøgetræer for at være særdeles robuste og klimastærke, men selv vores sikre kort på hånden, viser sig at være usikre.
Heldigvis er der i år både frø på bøge- og egetræer i Danmark.
