Hvornår skal kartoflerne i jorden?

Hvornår skal kartoflerne i jorden?

Tjek jordens temperatur

De forspirede kartofler viser tegn på forår, men hvornår kan man egentlig gå i gang med at lægge kartofler?

Hvornår er jorden klar til at lægge kartofler i?

I disse feberrige influenzatider, så er husets termometer måske lidt hyppigere i brug. Vi måler også temperaturen i køleskabet, i frysere og i husets opholdsrum, men hvordan måler man egentlig temperaturen i jorden – og hvad skal man bruge den information til?

Mange planters livsfunktioner går mere eller mindre i stå om vinteren, hvor temperaturen er lav. Forårets komme vækker planterne, og her er temperaturen ofte afgørende for, hvornår planterne for alvor kommer i gang. Det gælder også for de planter, som vi gerne vil dyrke i eks. køkkenhaven, i højbedet og på terrassen.

Måske har du lagt mærke til de marker, der i øjeblikket dækkes af plast eller fiberdug? Det er de grøntsagsavlere, som allerede nu har lagt kartofler, og som benytter plasten eller dugens evne til at hæve temperaturen i jorden – og dermed fremme processen hos de nylagte læggekartofler. Det kan synes som et stort arbejde, men hvem vil ikke gerne være med til at sælge de første nyopgravede danske kartofler?

Du kan selv måle jordens temperatur
Ved brug af et jordtermometer er det enkelt at holde øje med temperaturen, men har du ikke lige sådan et, så er der hjælp at hente. Landbruget har nemlig udarbejdet en service, hvor jordbrugerne kan få oplyst den temperatur, som er netop i deres område.

HER KAN DU SE JORDTEMPERATUREN I DIT POSTNUMMER

Når du klikker på ovenstående link, så kommer du ind op Landbrugets hjemmeside med jordmålinger. Du søger på dit postnummer under grafen og venter nogle sekunder – så dukker en ny graf op.

Det er lidt sjovt at følge med i jordtemperaturen, og når jorden er omkring 8 grader varm, så kan de forspirede kartofler komme i jorden. (så er regnen måske også løbet igennem)

Har du lyst til at prøve nye typer af læggekartofler, så har dit havecenter fået friske forsyninger hjem, og de har ofte mange sorter at vælge imellem.

Hvornår skal haven gødes?

Hvornår skal haven gødes?

Vent med at gøde haven

Marts måned er altid lidt lumsk og uforudsigelig – i hvertfald vejrmæssigt

For et år siden var landet dækket af sne omkring d. 8. marts, og på min telefon er der foto af de botaniske krokus i haven d. 20. marts – de selv samme krokus har allerede været på retur den seneste uge i dette forår. Erantis stod i 2018 gule og flotte til påsken, som faldt den sidste uge af marts – de stråler ikke længere i min have, men dækker bunden med en friskgrøn farve. Forårsløgene har i den grad sat gang i foråret meget tidligt i år, og snart kan vi glæde os over de mange narcisser, hyacinter, scilla og perlehyacinter.

Marts måned er også det tidspunkt, hvor der ryddes op i havens bede og gøres klar til en ny sæson i haven. Nu skal der klippes, rives og gødes. Gødningen skal ud i bedene og på græsset – MEN sådan som regnen har fyldt alle depoter op de sidste uger, vil gødningen ikke blive – men hurtigt blive vasket ud og ned til grundvandet.

Inden weekendens regnsystemer har passeret landet, er det meget sandsynligt at vi når over 100 mm regn i marts – hvilket tangere rekorden!

FORSKELLIGE GØDNINGSTYPER
Handelsgødning – eller NPK gødning og kalksalpeter er gødning kemisk fremstillet af næringssalte. De er hurtigtopløselige og meget flygtige. Under “normale” omstændigheder vil gødskning med handelsgødning lige inden en regnbyge på 5 – 10 mm være optimalt, men lige nu er havens jord fyldt op til randen med vand, og så kan gødningen slet ikke blive, hvor planterne har brug for den. Vent derfor med at sprede handelsgødning i haven til det ikke længere “svupper”, når du går på græsset eller betræder bedene.

Naturgødning er, som ordet så retteligt antyder, lavet på naturlige gødninger fra planter, tang, dyremøg eller noget helt fjerde. Naturgødning er ikke letopløseligt og frigives meget langsommere, end en traditionel handelsgødning. Naturgødning er ikke flygtig på samme måde, som handelsgødning, så rykker det i dig for at give gødning til haven i det regnvåde vejr, så bør du vælge en naturgødning. Mange af havens planter er allerede i fuld gang med at vokse, så det er oplagt at bringe gødning ud, men vent gerne til midten af næste uge, hvor meteorologerne kan se mildere temperaturer og TØRVEJR ude i horisonten- jubii!

Har du brug for yderligere råd og vejledning om gødning til din have, så er gartneren i dit lokale havecenter klar med anvisninger og gode råd.

Vidste du dette om krokus?

Vidste du dette om krokus?

Lidt om krokus

Krokus er én af forårets tidlige løgblomster. I midten ses en storblomstret gul, mens de to blå højst sandsynligt er botaniske sorter

Der er fart på løgblomsterne i haven

Mens tulipanerne har travlt med at skyde op af jorden med de første grønne blade, nyder vi de mange krokus, som netop nu er i fuldt flor. Der er stor variation i farver og former – og ikke mindst størrelsen på krokusblomsterne, så her får du et lille indblik i planteslægten Crocus.

Tilbage i efteråret kunne man frit vælge blandt en masse dejlige sorter af krokus på hylderne med løgplanter. Nu kan vi glæde os over dem vi fik lagt i efteråret, men også dem der hvert år frivilligt genblomstrer i haven. Det er nemt at kende krokus. Deres helt smalle blade med den genkendelige hvide midterstribe kommer først op af jorden, men snart følger de smukke vaseformede blomster.Krokus deles op i de forårsblomstrende og de efterårsblomstrende – her handler det kun om dem, der blomstrer i foråret.

Crocus chrysanthus– botaniske krokus i sorter
Arten stammer fra det sydøstlige Europa, og de mange sorter fås med hvide, gule, citrongule, svovlgule, cremegule, orangegule, lyseblå, blå og lilla toner. De har forholdsvis små blomster og bliver kun omkring 6 – 10 cm høje.

Crocus tommasinianus – snekrokus
Denne art er oftest den, man planter i græsplæner. Den danner mange blomster fra hver knold og har karakteristisk lys midte.Den fås i flere sorter med hvide og blålilla farvenuancer. Blomstrer som nogle af de første.

Storblomstrede krokus – vårkrokus
Sortimentet af de storblomstrede krokus er opstået som resultat af krydsning mellem den gule Crocus flavus og den blålige Crocus vernus. Plantesamlere går en stor bue uden om disse storblomstrede typer, men i haverne har vi stor glæde af dem. Disse krokus blomstrer først senere end de botaniske. Da de er mere kraftfulde i farverne, er det ofte de storblomstrende krokus, der er lagt i kommunale anlæg i byerne – og det er jo et fantastisk syn.

‘Jeanne D’Arc’ er en hvid sort
‘Dutch Yellow’ – eller store gule krokus dækker behovet for gule storblomstrede krokus
‘Pickwick’ er et godt bud på en stribet sort
‘Remembrace’ er lilla
‘Vanguard’ er en mere sart blå sort

Det er nu, du skal lægge en plan for, hvor i haven disse dejlige forårsbebudere skal placeres – og hvilke sorter du skal på udkig efter, når havecentrene igen til efteråret får hylderne fyldt op med friske blomsterløg.

Hvad kan beskæres nu?

Hvad kan beskæres nu?

Aktuelt i marts

 

Er det tid til beskæring?

Den daglige tur rundt i haven er ren fryd for øjnene – hvis man vel og mærke har vintergækker, erantis, dorthealiljer og krokus. Kigger man nærmere, så er der liv i rigtig mange planter, for det milde vintervejr har lokket mange planter til allerede nu at starte deres tilvækst. Foruroligende sagde en staudegartner til mig den anden dag. Han var bekymret for de mange stauder, der ikke kan holde sig tilbage i det lune vintervejr. Hvis og måske når vi får et snert af vinter, så vil de nye skud blive ramt af frost og derved blive skadet.Med den besked in mente, så skal forårskådheden måske tøjles lidt endnu. Det er ellers nærliggende at klippe alt ned, fjerne det beskyttende lag af visne toppe og “åbne” staudebedene op, så der er lys og luft til de nye fremspirede skud. Meteorologerne forsøger at tage deres forbehold for en slud- eller snebyge i de næste uger, men reel kuldeperiode med dagsfrost ser det ikke ud til.

Der er flere faktorer, som spiller ind, når beskæringstidspunktet skal fastsættes:
  1. Den enkelte plantes saftspænding
  2. Havens geografiske placering
  3. Vejrudsigten
  4. Kalenderen

1. Et eksempel er den ferskenplante, som vokser i mit drivhus. Den har irriterende tværgående grene, som jeg gerne vil klippe i, men fersken (og andre sydfrugter) bør man ikke klippe i, før der er blade på planterne. De er nemlig “blødere” og vil trække en masse plantesaft op og ud gennem sårene, og det har planten ikke godt af.

2. Det lokale vejr har stor betydning for, om vi får frostskader i haven. Bor man midt inde i landet, så er døgnets temperatur som regel lavere, end den er ved kysten. Du kan følge temperaturerne på hjemmesider og i TV for at få en fornemmelse af, om du bor i et koldt område af landet. De kolde egne bør afvente nedklipning og oprydning i staudebedene.

3. Trods udsving i troværdigheden blandt de flinke meteorologer, så må vi skæve til 5-dages prognoser, men også langtidsprognoserne, inden vi farer ud med saks og sav i haven. Forventes frost, så vent med at klippe.

4. I dag er det officielt forår. Nogle planter – eks. roserne bør først klippes tilbage i april, så kalenderen bør være bestemmende for nogle af havens nedklipninger.

 

DETTE HAR JEG KLIPPET NED ELLER BESKÅRET NU

  • Prydbuske som dværgsyren, pibeved, klokkebusk, træagtig hortensia, havehortensia
  • Stedsegrønne planter som taks, cypres, tuja
  • Sommerhindbær, efterårshindbær
  • Solbær, ribs, jostabær, stikkelsbær, blåbær og brombær
  • Stauder
  • Figen i drivhuset
  • Vinstok i drivhuset
  • Klematis med blomstring fra juli – september
  • Æbletræer, pæretræer, kvæde
  • Hasselbuske
DETTE VENTER JEG MED AT KLIPPE NED/BESKÆRE
  • Roser
  • Prydgræsser
  • Sydfrugter
  • Alm. hortensia
  • Valnøddetræet
  • Birk
  • Ahorn
  • Kirsebær, blommer
  • Rododendron
  • Klematis med forårsblomstring
Marts – Citrusfrugter

Marts – Citrusfrugter

 

 

Dyrk selv dine citrusfrugter

 

SommerdrikX900

Drømmen om egne citroner til en drink på terrassen på en lun forårsdag kan nemt gå i opfyldelse

Citrusplanters evne til at skabe en eksotisk stemning i drivhuset og på terrassen om sommeren er uovertruffen. De mange forskellige citrusfrugter giver rig mulighed for at indrette en skøn oase, som du og din familie kan nyde hele sommeren.

Citrusplanter vokser ganske langsomt, og de stedsegrønne planter med små dejligt duftende blomster danner nemt frugter, som du kan plukke og anvende til drinks, kager og desserter. Pasning af citrusfrugter er ikke besværligt, når du blot følger nedenstående anvisninger; og der er mange forskellige muligheder for høje og store planter, men også for mindre planter, der lettere kan flyttes ind og ud.

Vidste du at…

Citrusplanten tilbage i 1700-tallet var en vigtig prestigeplante i Europa? Dengang var planterne dyre, og hvis man kunne fremvise de eksotiske og dekorative planter i større antal, så voksede man i anseelse. Anretning med egne dyrkede citrusfrugter på taffelbordet vakte opsigt, og udvindingen af æteriske olier fra planterne både var og er stadig vigtig.

Der blev eksperimenteret med krydsninger for at vise sjældne frugter frem, og den indsats kan vi i dag nyde godt af, for udbuddet er stort og bredt.

Sådan gør du

Plantning i citrusjord er vigtig. Når du hvert 3. – 5. år omplanter dine citrusplanter, så skal du købe specialjord. Mange citrusplanter er gravet op i marker omkring Middelhavet, og her er jorden lerholdig og tung. Når du planter om, så fjern gerne noget af den gamle lerjord.

Vanding med regnvand er bedst. Undgå at vande planterne, så de er for vandmættede, men pas på ikke at tørre potten helt ud. Du skal tilføre citrusgødning ved hver vanding fra maj – oktober, mens planten om vinteren kun vandes med rent vand.

Pasning af citrusplanter behøver ikke være besværligt. Køb kun de citrusplanter, der passer til dine opbevaringsmuligheder, for mange citrusplanter skal opbevares frostfrit og ved 5 – 15 grader C hele vinteren igennem. Stil planterne, så de får gavn af så meget lys som muligt eller tænd en lampe med grolys. Også luftfugtigheden har indflydelse på resultatet. En luftfugtighed mellem 50 – 70% er optimal, og jævnlige overbrusninger er meget effektive. Når foråret skifter til sommer, så skal planterne hærdes udenfor drivhuset i to uger, hvor de kun står i skygge. Derefter er de klar til at komme ud i fuld sol på en lun plads med godt læ.

Beskæring kan være nødvendig, og du skal klippe større grene og skud i april/maj, mens du resten af sommeren kniber endeskuddene af for at bevare en kompakt og fin form på planten.

 

Pollen i hasselbuskene

Pollen i hasselbuskene

 

Nu bestøves hasselnødderne

Dragende og fascinerende hænger de lange blomsterstande på hasselnøddebuskene

Har man pollenallergi, så skal man nok holde sig fra at stryge hånden gennem de nedhængende tæpper med hasselrakler, som lige nu spreder pollen i alle afkroge af landet. Selv os uden allergi kan nemt fremtvinge et nys ude i hasselbusken lige nu.

Lidt botanik er aldrig af vejen
Disse lange rakler er buskenes blomsterstande og består af et stort antal uanselige enkønnede blomster. Egentlig har de været der længe – for siden efteråret har buskene dannet raklerne, men det er først nu, at varmen og solens stråler har foldet dem ud. Raklerne er udelukkende hanblomster, og pollen spredes gennem luften – busken klarer bestøvningen selv og har ikke brug for bier til at flytte den.

Hunblomsten er de små tykke knopper (ved pilene) og ud af disse blomster ses de purpurfarvede grifler, der opfanger pollen og derefter danner frugten – altså hasselnødden.

Billedet er taget i min have, hvor vi har fire podede hasselnøddebuske, som hvert år bliver større og bredere. Et andet sted i haven har vi et nøddehegn med nøddebuske, som er frøformerede, de danner også rakler og nødder, men sammenholder vi høsten af de to nøddehegn, så er der stor forskel på antal nødder og især på størrelsen af nødderne. De podede typer af hassel giver klart de flotteste og bedste nødder.

Du kan sagtens plante hasselbuske på denne årstid, og i dit havecenter har de flere forskellige sorter at vælge imellem.

Du finder dit nærmeste havecenter via dette link