Julestemningen er nem at finde i en buket med knaldrøde Amaryllis
Der skal lyde en tak for, at du holder ved og forhåbentlig hygger dig med at læse vores nyhedsbreve. Vi er glade for vores trofaste læsere og glæder os til at sende flere gode råd, årstidsrelaterede gøremål, tips og inspiration.
Nyhedsbrevet Haveglæder er gratis og finansieres af fondsmidler til den grønne branche.
På glædeligt genhør
Så kom vi om på den anden side. Dagene bliver fra nu af længere og længere. Den kun 7 timers korte dag er endelig nået og har du været i haven for at se efter tegn på forår, så har du måske allerede set de første forårsløg, som er i gang med at bryde jordskorpen for at blomstre indenfor de næste uger.
Da fredagen gryede, kom også muligheden for at se om alle havens træer stadig stod oprejste. I vores have er det kun grene, som er knækket hist og her, men naboens kæmpe hestekastanje opgav ævred og lagde sig ned i vores have!
Kombinationen af al regnen og et gammelt træ, der i flere år har kæmpet med minérlarver og svamp i bladene har fået kæmpen til at lægge sig ned.
Spørgsmålet er nu om det er naboen, der skal rydde op eller?
Lidt søgen efter svar på internettet gav hurtigt det indtryk, at vi som haveejere ikke umiddelbart kan kræve, at naboen rydder op efter stormskaden. Dog siger Byggeloven, at enhver grundejer forpligter sig til at holde både ejendom og ubebyggede arealer i forsvarlig stand. Det betyder bl.a. at naboens træer ikke må være i risiko for at vælte. Vi ønsker at beholde det gode nabovenskab, så mon ikke vi i fællesskab kan få ryddet op og udbedret de skader, som det store træ har forvoldt?
Det er langt fra alle fugle, der er rejst mod sydens varme, og derfor kan du gøre en forskel ved at fodre de sultne flyvere.
Jeg har tidligere skrevet denne artikel, som ligger her på www.haveglæder.dk
Fuglene skal nemlig helst fodres, så de ikke skider i maden – det kan nemlig gøre dem syge!
Artikel indeholder også min opskrift på jule-fuglemad lavet med de samme kagefigurer, som julens kager er udstukket med.
Kom direkte til indlægget med opskriften på at lave de fine jule-fuglefigurer her
De næste dages ekstra fedt fra and og flæskesteg kan med rette blandes op med frø og gryn til stor glæde og fornøjelse for havens fugle.
Det er ofte svært at undgå bladfald fra julestjernen
Traditionel, men også en lidt svær plante
Vi er mange som elsker at pynte op med blomster til jul. Især julestjernen, Euphorbia, er en kær gæst i tiden op til jul, men den er ikke altid lige tilfreds med beværtningen og resultatet er blade, der krøller og falder af.
Den mest sandsynlige årsag til at bladene falder af skyldes overvanding. Julestjernen vokser naturligt omkring Middelhavet og i Centralamerika, hvor den i lange perioder ingen vand får. Gartnerier, der dyrker masser af julestjerner taler om at holde potteklumpens hjerte fugtigt samtidig med at holde top og bund tørre. Det kan jo ikke helt lade sig gøre, men det er en god huskeregel at følge, når du skal sikre dine planters holdbarhed.
Vander du din julestjerne ovenfra, så vand kun hver tredje dag og hæld overskydende vand ud af skjuleren
Har du lyst til at prøve at sætte din julestjerne i en vase, så har jeg tidligere skrevet et indlæg på www.haveglæder.dk
Her er det minijulestjerner, som jeg fjerner jorden fra og sætter i vand.
Det fungerer rigtig godt og de holder i mange uger.
Forberedelser til næste års druer i drivhuset starter nu
Hvornår de forskellige haveplanter skal beskæres kan være svært at holde styr på. D. 1/1 er som regel en dato, de fleste kan forholde sig til, og det er en god dato at minde om rette tid for beskæring af vinranken i drivhuset.
I drivhuset står vinranken godt beskyttet mod kolde vintervinde og vil derfor ofte få forårsfornemmelser ret tidligt. Saften i planten stiger, og hvis du venter med at udføre vinterbeskæringen til efter nytår, så stiger risikoen også for, at planten allerede er i gang med at sende væske til de svulmende knopper. Klipper du i en plante med opadgående saftspænding, vil du måske opleve at planten gutterer (at der dannes dråber på de ar, som beskæringen efterlader).
Jeg blev sidste år spurgt, om man så ikke skal beskære sin vinranke, hvis man ikke nåede at gøre det inden nytår? Vi kan ikke altid nå ting på det rettet tidspunkt, og hvis du ikke når at klippe dette års sidegrene ind inden safterne stiger i planten i det nye år, så vil jeg anbefale, at du udsætter beskæringen til det tidspunkt, hvor de første grønne blade åbner sig. Det vil, afhængigt af vinteren, være omkring starten af marts måned.
Når du udsætter beskæringen, sikrer du dig, at planten med de nye blade har kræfter nok til at ”lappe sig selv”, hvis der flyder væske ud af sårene.
Bonussen ved at beskære nu i rette tid er, at de grene du klipper af ikke bruger af plantens ressourcer, men kan sende hele energiladningen efter de knopper, som du bestemmer, den skal bygge videre på.
Se med her, når vi viser, hvordan du vinterbeskærer vinranken i drivhuset – videoen tager kun godt 4 min.
Mange elsker alt ved den kommende årligt tilbagevendende tradition. Røde julestjerner, masser af pynt og duften af appelsin og julens sulemad. Hvis du (også) synes, at mindre kan gøre det, så vil lidt grønne juleinspirerede planter skabe en fin stemning.
I min vindueskarm har jeg sat en stuegran, Araucaria heterophylla. Den har næsten form som et lille juletræ, og det er nemt at hænge lidt pynt på grenene. Den er forholdsvis tørstig, så den skal vandes 2 – 3 gange om ugen.
Stuegran har fået selskab af det lille Pinus pinea træ, som har de blødeste grene. Her er det en helt naturlig grøn version, men den fås også med pyntede grene i hvide og andre farver. Pinus pinea kan også tåle at stå ude, hvis det ikke er alt for koldt. Pinus pinea er faktisk det træ, der er leveringsdygtig i pinjekerner, men det varer vist lidt før denne lille plante bliver klar til at sætte kogler, og så skal det plantes i Frankrig, for at sikre høsten.
De små cypresser i miniformat hedder hvid cypres, Chamaecyparis thyoides, og er vist ikke hårdføre, men er ret fine. Den lille potteklump udfordrer vandingen – planten må ikke tørre ud.
En anden oplagt og rigtig fin miniplante er Kristi tornekrone, Euphorbia mlii, som jeg har valgt at sætte i en lille glasklokke. Den må gerne tørre lidt ud mellem vandingerne, men jeg skal holde et vågent øje, når pottejorden er så begrænset. Heldigvis står den i en lille skål, som jeg kan fylde med vand, så den kan tage det, som den behøver.
Denne kristtornligende plante hedder Silver saltbush, og den kendte jeg ikke. Dens latinske navn er Atriplex nummularia og stammer fra Australien, hvor den vokser i saltlejre og i ørkenen. Den skal så ikke vandes for meget…
Inspiration til jul finder du mere af, hvis du kigger forbi dit lokale havecenter, som også har forskellige materialer til at binde kranse og lave dekorationer med.
Det er ikke kun børnene og barnlige sjæle, der nyder godt af det tykke lag sne, som vi i mange dele af landet er blevet begunstiget med. Sneen gør godt i mange dele af haven. Den lægger sig nærmest som en dyne og beskytter jorden mod dybfrost – faktisk vil sneen kunne beskytte rodfrugter i køkkenhaven.