fbpx
December – Juleroser

December – Juleroser

Julens rose holder længe

 

Julens rose kan pynte op både ude og inde. Når den anvendes ude, så holder blomsten i flere måneder

Årets sidste blomstrende staude runder året af med manér. Rank og stolt står de jomfruelige hvide blomster med generte nikkende blomsterhoveder fyldt med lange gule støvdragere. Skulle der komme en sulten bi forbi, så er julerosen også klar med et måltid.

Tåler frostgrader


Der er langt mellem de blomstrende planter, som godt kan tåle at stå udenfor i den bidende kulde, men julerosen hører blandt de planter, som godt kan tåle det. Når frosten rammer, så lægger planten sig fladt ned. Den ser aldeles punkteret og helt død ud, men så snart temperaturen igen stiger, så fyldes blade og blomsterstængler med vand, og nu står den igen, som om intet var hændt.

Nogle taler om, at planten har en form for frostvæske, så plantecellerne ikke sprænges ved negative temperaturer.

Klæder de grønne graner


December er en hyggelig måned, hvor mørket får os til at tænde lys. Når vi hænger lyskæder på grantræer, så spreder julehyggen sig for alvor. Store og mindre kegleformede grantræer med kæder af små LED lyskæder plantet i krukker byder både dig, din familie og besøgende velkommen. Det er oplagt at supplere juleudstillingen med de fine hvide juleroser, der med en fin bund af mørkegrønne blade binder det hele godt sammen. Juleroser står også flot plantet sammen i en større krukke – måske pyntet af med mos og grankogler?

Til inde og ude


Blomsterne på juleroser holder i længst tid, når det kølige vejr holder dem lidt tilbage. Det betyder dog ikke, at du ikke kan få glæde af de fine juleroser indenfor, men det betyder, at blomsternes holdbarhed mindskes. I en potte eller sammenplantning ved stuetemperatur, vil der gå omkring 10 dage inden støvdragerne falder af. Derefter vil de hvide kronblade stadig være dekorative i ca. en uge.

Til buketter


Julerosens blomst kan også anvendes til buketter, men planten har lidt svært ved at forblive saftspændt. Rids derfor stænglerne og sørg for at bruge en vase, hvor vandet kan stå højt.

 

Genanvendelig

Juleroserne kan med fordel stå i krukker til den dag, hvor du synes de skal videre i deres liv. Derefter skal du finde et passende voksested til dem i din have.

 

Lysforhold:     skygge eller halvskygge
Jordbund:       almindelig fugtigholdende havejord
Pasning:         i februar/marts klippes de gamle blade af, så der er plads til nye og friske. Efter blomstringen skal du give planterne lidt gødning. Hvis sommeren er meget varm og tør, så er det nødvendigt at give juleroser vand.

 

Juleroser sår sig selv, så pas på med at luge de små spæde frøplanter op – de vokser lige under planten.

November – Skimmia

November – Skimmia

Robust og dekorativ før-jul plante

Sorten ’Rubella’ er med sine røde blomsterknopper oplagt til brug i en krukke på terrassen eller foran døren i måneden op til jul

 

Når lyskæder og grantræer i potter trænger sig på, så er det rart med lidt afveksling i de mere ”julede” planter, og denne måneds plante kan gøre en forskel. De tykke læderagtige mørkegrønne blade og tætte klaser af blomsterknopper giver skimmia et perfekt udseende på en årstid, hvor der ikke er ret mange blomster i haven.

 

Brug den i krukker

Skimmiaplanten danner sine blomsterknopper helt naturligt på denne årstid. Faktisk formår planten at holde blomstringen tilbage over meget lang tid. Skimmia blomstrer først til foråret.  I en stor krukke vil den klare sig godt og helt fantastisk dekorerer med sine farverige blomsterknopper over en meget lang periode.

Krukken skal være så stor, at rodklumpen kan være i den. Fyld krukken med lecakugler eller andet dræn og plant så skimmia i surbundsjord. Da årstiden ofte er nedbørsrig, så er vanding ikke påkrævet, men sørg for, at overskydende vand kan løbe ud af krukken. Du kan enten sætte små krukkefødder under potten – eller du kan hæve den op på små sten (pas på du ikke blokerer for drænhullerne i krukken).

Plant den i haven

Skimmia er en robust og hårdfør vintergrøn kompaktvoksende busk. Den hører til i surbundsbedet, og har du ikke et surbundsbed, så skal du forberede dit plantehul, så det kan fyldes op med en stor pose surbundsjord. Der skal være surbundsjord i bunden og hele vejen rundt, så plantens rodnet kan brede sig ud i en diameter på ca. 40 cm.

Skimmia vokser mest optimalt i halvskygge eller skygge. Husk at passe den med vand – især en varm og tør sommer kræver jævnlig vanding, og det er især vigtigt i plantens første 2 – 3 år i haven.

Hvis vi får en vinter, hvor der er risiko for at kolde vinde blæser vintergrønne planter i stykker, så skal du dække planten med granris eller frostbeskyttende klæde. Kulden kan planten godt klare, men de udtørrende vinde svider bladene.

Skulle det alligevel ske, at planten får vinterskader, så kan du til foråret klippe de skadede dele af planten – den skal nok danne nye grene, blade og blomster.

Røde, rosa og hvide

De dekorative skimmia er at finde i dit havecenter netop nu. Den mest populære sort har røde blomsterknopper, men der findes andre sorter med rosafarvede eller cremehvide blomsterknopper – så der er lidt at vælge mellem.

Bestøverplante

Til foråret, når skimmias blomsterknopper springer ud, så kan du glæde dig til den dejlige duft. Planten er også populær blandt bierne, for planten har et højt indhold af både nektar og pollen.

Oktober – Pampasgræs

Oktober – Pampasgræs

Magisk græsfontæne

 

Nogle sorter af pampasgræs bliver kun godt 1 m høje og er gode til store baljer eller krukker

 

 

Man kan med rette kalde pampasgræs for græssernes konge. Stor og mægtig står den med de elegante fyldige blomsteraks fra august måned og frem mod vinteren. Først er de cremehvide, men senere bliver de mere brune, men dekorative er de længe. Pampasgræs er velegnet som tørret blomst, og du har måske lagt mærke til brugen af den i de mange trendy tørrede buketter?

 

Langt fra hjemmehørende

Pampasgræs hører ikke naturligt til på vores breddegrader. Vi skal helt over til Sydamerika, hvor den vokser naturligt i Argentina, Chile og Brasilien. Navnet pampas kommer fra betegnelsen for området, hvor den stammer fra – pampassen. Det beskrives som et frugtbart steppelandskab i en noget lunere klimazone end vores. Pampasgræs er derfor mindre kuldetolerante, end andre af vores græsser til haven.

 

Elsker sol og varme

Der er et par ting, som skal opfyldes, for at få succes med at plante pampas i din have. Først og fremmest skal de stå i fuld sol. Solen giver optimal varme, men også læ er med til at sikre en høj temperatur omkring planten. Den gode placering i læ er også med til at beskytte mod kolde udtørrende vinde i vinterhalvåret. Pampasgræs vokser nemlig fra hjerteskud, der sidder forholdsvis højt i planten, så skades disse, vokser planten ikke videre.

 

Beskyt den om vinteren

Især de helt unge og nyplantede pampasgræsser har godt af at blive beskyttet om vinteren. Det gøres nemt ved at lægge grangrene omkring den nederste del af planten. Du skal endelig ikke klippe toppen af, for den er ligeledes med til at hindre frosten i at lave skader. Har du erfaring med, at der i din have ofte sker frostskader, så bør du plante pampas i store baljer eller krukker, som du kan sætte ind i ly for vinteren.

HUSK at plante i en god muldrig jord, som kan holde vand i tørre perioder, men som SKAL være veldrænet, så planten ikke drukner og rådner i en nedbørsrig vinter.

 

De høje og de mindre høje

Det latinske navn for pampasgræs er Cortaderia selloana. Det er en græs med aflange 1 – 1,5 cm brede grågrønne blade. Den bestøver sig selv, så det er muligt at finde nye små planter omkring den. Dog er vinterhårdførheden ikke så god, og de fine frøplanter vil som regel ikke klare det. Derfor har gartnere udvalgt nogle gode sorter med større mulighed for at klare det skandinaviske kolde vejr. Disse sorter er formeret ved deling for at sikre samme genetik i alle planterne.

Den almindelige pampasgræs når nemt at blive 1 m høj, og når blomsteraksene bryder frem i august, så er det ikke ualmindeligt, at planten når fulde 2 m.

Dværgpampasgræs fås i flere forskellige sorter – heriblandt ’Pumila’, som bliver omkring 80 cm høj med blomsteraks på 1,2 m.

 

Den videre pasning

I modsætning til mange andre prydgræsser, så må du ikke klippe pampasgræs tilbage i foråret. Du må dog altid fjerne visne blade og skud. Du kan studse noget af længden af, mens de visne aks inde i planten måske lettest fjernes med en rive, som du nænsomt ”reder” planten med. Gød hvert forår og giv nyplantede planter godt med vand. Planter du i krukker eller baljer, skal du også huske at vande hyppigt.

 

PAS PÅ – pampasgræs har meget skarpe blade, som man let skærer sig på, hvis man ikke anvender handsker.

September – Alunrod

September – Alunrod

Glødende staude


Der er mange forskellige sorter at vælge mellem, når dine krukker skal plantes til med alunrod

 

 

September er en slags overgangsmåned fra den sidste rest af sommeren og begyndelsen på det glødende og meget smukke efterår. Planterne er med til at understrege forandringen, og månedens plante i september – alunrod – er på fornemste vis et pragtfuldt eksempel på dette.

 

På denne årstid giver solens indstråling et smukt lys. Vejret skifter ofte hurtigt på denne tid. Varm luft får os til at smide jakken, og i næste øjeblik går solen bag en sky, og nu skal jakken på igen. Sommerens varme har forplantet sig i alt det hav, som vores land omgives af, og den varmebuffer er med til at holde temperaturen oppe lidt endnu, og det skal udnyttes i livet udenfor.

Kølige nætter giver farve

De purpurrøde farver forstærkes, når nætterne bliver kølige. Bladnerverne bliver også tydeligere i planter med grønne, orange og gule blade. De træder på en måde i karakter og får et endnu mere dekorativt udtryk. De er, med deres flotte glødende farver, med til at byde efteråret velkommen.

Eminente krukkeplanter

Det tager ikke mange minutter at fylde en krukke med dræn, jord og alunrod. Planterne er ofte dyrket i relativt store potter, så der skal ikke bruges lang tid på at fuldføre jobbet. En enkelt plante i de forholdsvis små krukker, eller en større krukke med flere forskellige (eller helt ens) alunrod, får hurtigt din terrasse, altan eller velkomstkrukkerne ved hoveddøren til at se flot ud. På dette tidspunkt er planterne fuldt udvoksede, og du får derfor et færdigt resultat med det samme.

Genanvendelige

Alunrod, som bærer det latinske navn Heuchera er en staude. Den er delvis vintergrøn – hvilket betyder, at den beholder det meste af bladpragten vinteren over. Det er flerårige planter, og derfor kan du med fordel beholde planterne i dine krukker vinteren over. Når foråret melder sin ankomst er det tidspunktet, hvor du kan tømme krukkerne og plante alunrod ud i din have. Her vil den år efter år pryde med sine blade og oprette blomster.

Stort og bredt sortiment

Alunrod er en meget populær plante. Det er derfor ikke mærkeligt, at forædlerne har kastet deres kræfter ind i arbejdet med at finde nye spændende sorter. Højden varierer fra 30 – 60 cm, og bladenes farver, form og tegninger kan du finde i mange varianter. Bladenes farve ses fra limegule, gule, orange, rødbrune, rødlige, purpurfarvede, næsten sorte og grønne. Blomsterne er enten cremefarvede, hvide, rosa eller røde og dannes på lange oprette blomsterstængler. Blomstringstiden varierer fra sort til sort, men sker i sommerens måneder.

Placering og pasning

I haven kan du plante alunrod i sol eller halvskygge. Sorter med meget lyse blade trives bedst i fuld skygge. Alunrod vokser i muldrig og almindelig jord, som ikke er vandlidende. De skal passes godt med vand – især i krukkerne.
Efter en lang kold vinter, ser planterne lidt triste ud. Du kan godt klippe gamle slidte blade af, men vær varsom med at klippe dybt i planten – al ny vækst kommer nemlig fra et højtliggende hjerteskud.

August – hindbær

August – hindbær

Hindbær uden orm

 


Friske hindbær på morgenmaden, til desserten i drinks eller sammen med is på pandekager er et sikkert hit

 

Drømmen om flotte bær fra egen have kan nemt briste, når bærrene bliver ”levende” og der kravler små gullige larver ud af dem. Disse orm, eller rettelig larver, kan du undgå, hvis du i stedet for de almindelige sommerhindbær, beslutter dig for at plante efterårshindbær.

De røde og de gule


Du kan plante sorter af efterårshindbær med røde eller gule frugter. Nogle mener, at efterårshindbær har en mildere smag, end dem, der modner i sommerens solrige varme. De seneste års forædling mod sorter af efterårshindbær har givet en forbedring på smagsoplevelsen, men om den er helt på ”hindbær-højde” med sommerhindbær skal ikke kunne siges. Tvivler du på, om de gule overhovedet er søde (og ikke sure som citroner), så kan det hermed bekræftes, at det gule efterårshindbær smager overraskende godt!

Hvorfor får efterårshindbær ikke orm?


De små gule orm, som kravler ud af modne sommerhindbær er egentlig larver. Larverne er klækket fra hindbærbillens æg, som larven lagde i hindbærblomsten tilbage i maj måned. Det er derfor kun de hindbær, som har blomsteranlæg i maj måned, som risikerer at blive brugt som rugested for hindbærbillen.

Efterårshindbær starter forfra hvert år. Helt fra jordens overflade dannes lange kraftige skud. Blomstringen finder sted over en længere periode begyndende fra juni – juli måned. Derfor varer det lidt længere før du kan høste hindbær på disse sorter. Til gengæld undgås angreb af hindbærbillen.

Sol og varme


Bær bliver søde, når solens stråler varmer dem op. Du skal derfor planlægge dine bærhave, så den får så meget sol, som muligt. Ekstra varmt er det, når der også er læ. Du kan plante hindbær i et højbed eller i havens jord. Der findes også flere sorter, der er så kompakte i deres vækst, at du kan dyrke dem i en krukke. Husk at vande i tørre perioder – især nye planter skal passes godt med vand.

Sorter af efterårshindbær

Røde hindbær

’Aroma Queen’ – kraftige planter med store flotte bær fra august – oktober

’Autumn Bliss’ – middelkraftig med store flotte bær fra august – oktober

’Autumn First’ – sort med tidlig modning i august og frem til oktober. God smag

’Boheme’ – mellemstore faste let syrlige bær fra september – oktober

’Little Sweet Sister’ – lav tornfri sort til krukker. Tidlig modning

Gule sorter

’Fallgold’ – store gulorange bær med stor smag fra september – oktober

’Golden Everest’ – lækre søde bær som modner fra september – oktober

’Godda’s Gold’ – lav tornfri sort til krukker

Beskæring af hindbær


Efterårshindbær skal klippes tilbage, så der kun er ca. 5 cm tilbage. De nye skud bryder frem fra jordoverfladen og vokser sig store og kraftige. (Har du sommerhindbær, er det kun de dele af planten, som sidste år bar frugter, som du skal fjerne)

 

Juli – Kirsebær

Juli – Kirsebær

Undskyld herr, må jeg byde Dem et kirsebær?

 


Sommerens søde og forfriskende bær fås i mange forskellige sorter

-et, der er sødt, et der er blødt, et der er rosenrødt. Sådan lyder omkvædet på den velkendte vise fra filmen Landmandsliv, hvor kirsebærret bliver en del af legen mellem en ung kvinde og en mand.

Sommerens lækre kirsebær er det nemt at holde af, og en skål friske kirsebær på terrassens bord tømmes hurtigt. Skønt er det også at hoppe op efter bærrene på grene, der er tynget af perlerækker af fuldt modne kirsebær. Sirligt hænger de som øreringe i en lang stilk – lige til at gribe om og proppe i munden.

De sure og de søde

Surkirsebær er små og meget saftige. Smagen er syrlig, og surkirsebær bruges enten til at lave saft på eller til at sylte. Hvis du ynder at spise risalamande til jul, så er kirsebærsovsen lavet på surkirsebær.

De søde kirsebær bærer større bær, og de er så søde, at du ikke behøver at sylte dem først.

Kirsebær og moreller

Der findes mange forskellige opfattelser af, hvorfor nogen anvender ordet morel, mens andre bruger betegnelsen kirsebær. Der er stor forskel på betegnelserne fra egn til egn. I mange egne kalder man de gule sødkirsebær for moreller, mens de mørkerøde og næsten sorte sødkirsebær får lov til at hedde kirsebær. Helt galt bliver det, når man køber en skyggemorel – det er et surkirsebærtræ!

Faktum er, at der i hovedtræk findes to forskellige typer kirsebær. Surkirsebær og sødkirsebær.

Sådan får du succes med at dyrke kirsebær

Kirsebærtræer bliver store. Alle sorter af kirsebær er podet på en grundstamme. I dit havecenter eller planteskole ved de, hvilke grundstammer, som træerne er podet på, og det har betydning for, hvor stort dit træ bliver. Grundstammen Colt bliver således 80% af et træ, som er podet på vildstamme, og grundstammen G5 kan sikre halv størrelse i forhold til vildstammen.

Kirsebær skal stå solrigt og plantes i almindelig havejord – gerne med et højt lerindhold.

Bestøvning

Du kan vælge mellem sorter, der kræver en anden sort for at sikre god høst, eller du kan vælge sorter, der er selvbestøvende og derfor klarer frugtsætningen selv. Måske har naboen et stort og flot kirsebærtræ, for så sikres bestøvningen helt af sig selv, og du kan frit vælge mellem mange sorter.

Nogle af de mest almindelige sorter og deres modningstid

’Merton Glory’ – store rødgule kirsebær fra slutningen af juni. Kræver bestøversort.

’Stella’ – store mørkerøde bær i juli. Er selvbestøvende

’Sunburst’ – store mørkerøde bær fra sidste halvdel af juli. Er selvbestøvende.

’Lapins’ – store mørkerøde bær fra slutningen af juli. Er selvbestøvende.

’Merton Late’ – middelstore rødgule bær i august. Kræver bestøversort.

Beskæring af kirsebær

Efter høst og inden træet får høstfarver kan du beskære kirsebær. Det mest optimale tidspunkt er slutningen af august og første halvdel af september.