Fløde – rødbede

Fløde – rødbede

Drabelige rødbeder

 

 


Fløde-rødbeder    

Vi kender de traditionelle flødekartofler, men vidste du, at man sagtens kan lave fløde-rødbeder? Opskriften er nem, og ønsker du en mindre eller større portion, så passer 100 g rødbeder til 1 dl fløde.
Rigtig god fornøjelse!

 

  • Skræl 500 g rødbeder og skær dem i tykke skiver
  • Bland frisk timian og et knust hvidløg i 5 dl kaffefløde (4%)
  • Hæld væsken over og sæt fadet i ovnen ved 160 grader (varmluft) i 40 – 50 min.
Bind en krans

Bind en krans

Kransetid

 

Traditionel halmkrans med nobilisgran

GRAN OG KOGLER

Traditionen med at binde en krans og sætte fire lys i hører til i de fleste hjem. Vi skal kigge mod Tyskland for at finde kransens oprindelse, og det var da også i Sønderjylland man kunne finde de første adventskranse i årene omkring Første Verdenskrig for mere end 100 år siden.

FARVEN PÅ BÅNDET
Hvis man kigger på adventskransen i kirken, så er båndet ofte lilla – den liturgiske farve for adventstiden. I de danske hjem er båndet oftere røde eller hvide, og det hænger sammen med behovet for at vise tilhørsforholdet til Danmark. Sønderjylland var nemlig tysk i perioden fra 1864 – 1920. Da Sønderjylland igen blev forenet med Danmark var advents traditionen sikret.

FRIHED OG HÅB 
Det store gennembrud for adventskransen kom dog først under Anden Verdenskrig, hvor det at tænde lys blev et symbol på frihed og håb. Lysene var hvide og kransen pyntet med røde og hvide bånd som markering af det nationale tilhørsforhold.

SÅDAN GØR VI
Her i vores hjem er kransen meget traditionel og enkel med gran, lys og bånd. Hver søndag tændes et nyt lys, men slukkes, så vi den fjerde søndag kan nyde alle fire lys tændt på samme tid. Fire uger i en god varm stue kræver ekstra opmærksomhed, for grannålene er noget tørre til sidst. For at imødekomme de tørre nåle, så binder jeg kransen med nobilisgran. En art af ædelgran som har lidt kortere og tættere nåle, der er grågrønne – i modsætning til ædelgran, som er mørkegrønne. Holdbarheden på nobilis er lidt bedre end andre typer af ædelgran.

For ikke at komme bagud, så vil jeg allerede binde vores adventskrans i denne weekend. Dog venter jeg med at bringe den ind i varmen indtil d. 1. december. Imens ligger kransen køligt i et uopvarmet rum.

MANGE ANDRE MULIGHEDER
Der er rigtig mange andre muligheder for at fejre adventstiden. Lys i stager med lidt pynt, andre materialer til at dekorere med eller måske en helt anden løsning. Der er ingen regler, så slip kreativiteten løs med en tur i din have for at klippe skud af planter, gå til dit havecenter og suppler med mos og fine kogler, tørrede frøstande eller vindhekse, som bliver så flotte i dekorationer. Kransebinding og dekorationer er en hyggelig beskæftigelse og man kan sagtens være flere om at pynte op til årstiden – kalenderlyset skal vel også snart gøres klar?

Weekendens suppe

Weekendens suppe

Weekendens suppe fra haven

Bladsellerisuppe    

Til 4 personer

25 g smør
1 hakket løg
200 g kartofler i små stykker
8 stænger bladselleri (ca 600 g)
6 dl bouillon (terning + vand)
2 dl piskefløde
Salt og peber
 
Smelt smørret og svits grøntsagerne. Hæld bouillon over og kog suppen i ca. 30 min. Blend de udkogte grøntsager og tilsæt piskefløden og varm suppen op til kogepunktet. Inden servering skal du smage til med salt og peber.

Serveres med groft brød

Fjern figenfrugterne nu

Fjern figenfrugterne nu

Pluk dine figner


Det er en god idé at fjerne de umodne frugter på din figen nu

UMODNE FIGNER
I 2018 bugnede figenplanterne med modne frugter allerede i juli måned. Sådan er det ikke gået i 2019. Allerede tidligt i foråret var fignerne længe om at sætte nye frugter, og hverken sommer eller sensommer satte fut nok i frugterne til, at der kunne høstes ret mange modne frugter. Figner vokser bedst i meget lune områder, og har du været på Bornholm, så er der her særdeles store eksemplarer. 

ÅRSFORVIRRING
Mit bedste bud på, at fignerne ikke modnede i år er, at der i 2018 var så stort et pres på planterne, at de ikke magtede at sætte nye frugtanlæg. Faktisk sætter de anlæggene til næste års nye frugter om efteråret, og de kan ses som små knappehovedlignende frugter.
De umodne figner, som lige nu sidder tilbage på figentræet vil højst sandsynligt ikke modne. Selv om din plante står inde i et drivhus, så er det svært at modne dem – de går ofte til i store mængder af gråskimmel.
Ved at fjerne de umodne frugter på nuværende tidspunkt, sendes der det signal til planten, at den skal sætte nye frugter – vel at mærke på den rigtige årstid, så vi kan nå at høste dem i moden tilstand.

HVID SAFT
Du skal være opmærksom på, at figentræet vil “bløde”, når du brækker eller klipper frugterne af. Den mælkehvide væske kan være allergifremkaldende og give udslæt, så tag beskyttende handsker på og pas på ikke at få væsken på huden.

Gingko træet

Gingko træet

Efterårstræ med masser af historie


Tempeltræets blade er utroligt smukke – og så farves de lysende gule inden bladfald

TEMPELTRÆET 
Gingko biloba er botanisk set et utroligt spændende træ. Det taber sine blade her i efteråret, men botanikerne har placeret tempeltræet sammen med palmer og nåletræer, som er planter, der normalt ikke kaster deres blade. Kigger du efter, så ligner bladene faktisk også sammenvoksede nåle. Tempeltræet er tvebo – der findes han- og huntræer. Træerne bliver først kønsmodne efter 20 år, og det er ikke muligt at skille hanner fra hunner. Frugtsætning ses derfor meget sjældent i Danmark. I Asien, hvor tempeltræet er et naturligt voksende træ høster man de blommelignende frugter. Det er nødden inde i den hårde kerne, der spises.
Tempeltræet bliver gammelt og højt. Man mener, at det første plantede træ i Europa står i den botaniske have i Utrecht, Holland og er fra 1743. I Danmark er det første træ plantet omkring år 1800.
Tempeltræet er meget hårdført, men bør vinterbeskyttes de første år efter plantningen.

ØGLEFØDE
Tempeltræet menes at være så gammelt, at de allerede for 150 – 230 millioner år siden fandtes. Forestil dig, at kæmpeøglerne gik omkring disse fine træer og åd af deres blade og skud? Man mener også at kunne bevise, at tempeltræet har været udbredt på det meste af jordkloden. Således har man fundet forstenede blade i Grønland og på Bornholm.

LEGENDER
I Kina er der plantet Gingko biloba omkring mange templer. Dels fordi træet er særdeles smukt, men også fordi munkene kunne nedsætte deres vandladningstrang, når de spiste frugterne på træet. I dag er man mere interesserede i bladene, der ved indtagelse som te skulle kunne give evig ungdom – eller noget i den retning. Ved at drikke Gingko-te udvider blodkarrene sig og vil derfor afhjælpe kredsløbsforstyrrelser.

Har du ikke plads til et stort tempeltræ, så har man udvalgt nogle meget svagtvoksende sorter, der fås som podede træer med en fin lille krone. Det kan du høre meget mere om i dit lokale havecenter.

Du finder alle vores havecentre her