En spæd primula er klar til foråret, men er dækket af nedfaldne blade, som godt kan fjernes nu
Våd vinter
De flotte sneklædte landskaber er regnet væk. Havernes grønne, grå og brune farver er vendt tilbage, og det er ærligt talt lidt tungt at se regnen sile ned igen og igen. Græsplænen svupper i vand, i bedene står de visne toppe fra sidste års stauder lidt uregerligt og er ikke et kønt syn. Man får sådan lyst til at få ryddet op, så de nye skud bare kan få frit spil og vokse op.
Vent dog med at færdes alt for meget på den våde jord og plæne. Når jorden er våd presses den lettere sammen og gør det vanskeligere for vandet at trænge ned gennem jordlagene.
Beskæring af stauder
Hvis du har dækket staudebedene til med nedfaldne blade, så der er en hel dynge, så er det fint at få noget af dækket væk indenfor de næste uger. Selve tilbageklipningen er ikke nødvendig endnu – fuglene har sikkert glæde af de frø, der måtte være tilbage fra visnede blomster. Kribler det i fingrene for at få klaret det hele, så vil det også være fint.
Der er nemlig aktivitet hos mange af stauderne allerede nu. De nye grønne skud har brug for lys og luft, og er der for meget dække, så bliver skuddene i første omgang gule og blege. Det samme gælder for forårets blomsterløg. Under bladene bryder erantis, vintergækker og krokus frem, og der er brug for lys for at de kan udfolde deres blade og blomster.
De små blomster fra Erantis er ved at folde sig ud, men bliver blege, hvis de dækkes af for mange visne blade
Hvis/når vinteren vender tilbage
I skrivende stund er meteorologernes prognoser for de næste 4 uger meldt ud med mildt vejr og kun en smule frost. I overgangen til marts måned meldes om vintervejr i form af frost og sne. Hele februar måned vil derfor give havens planter mod på at vågne op fra dvale og begynde ny vækst. Det er skønt med grønt og blomstrende forårsløg. Når vejret skifter til køligere vinde og nedbør, vil de fleste af havens allerede udsprungne planter sagtens kunne tåle et vinterligt pust – de er hårdføre og vil højst få lidt ridser på blomster og blade.
Er du bekymret for hård frost, så dæk de sarte planter med grangrene eller lidt fiberdug. Husk dog at fjerne dækkematerialet, når de milde vinde vender tilbage – så undgår du skimmelsvampe i planterne.
Sidste års, og måske forrige års rester af frø er lagt frem. Nogle af poserne har jeg slet ikke fået åbnet, for så skete et eller andet efter begejstringen i købet. Jeg nåede det ikke.
På bagsiden af frøposerne står en udløbsdato. Den er vejledende og derfor kan det sagtens være, at frøene er spiredygtige. Det kan du finde ud af ved at lave spiretest.
Forskellige frø lagt på fugtig bund. Den røde pil viser den lille hvide rodspids, der er spiret frem
Sådan laver du spiretest
Jeg har lagt frø på vatrondeller, men du kan også bruge alm. vat eller andet, som kan suge vand og holde frøet i kontakt med vandmættet materiale (eks. køkkenrulle).
Notér hvilke frø du tester og hold så øje med om de spirer. Jeg tester 3 – 5 frø pr. pose. Hvis kun et enkelt frø spirer, så sår jeg bare ekstra mange frø i hver celle, når jeg vil forspire planterne. Kommer de alle, så er det nok at så et enkelt frø.
Spiretesten skal blot stå lunt – frøene har ikke brug for lys for at vise, at de er spiredygtige.
Vent med at forspire
Med mindre du har mulighed for at give dine forspirede frø plantelys, så vent med at så dem lidt endnu. Vil du dyrke chili, så kan du så småt begynde at overveje sortiment og finde spirekasse, jord og andet sågrej frem. Chilifrø er nemlig lang tid om at spire og kræver en del varme. De vokser langsomt til og skal nå at blive store før de sætter frugter.
Ærteblomster er ligeledes nogle af de lidt langsomme startere, men får du sået dem for tidligt, så bliver planterne for lange og ranglede. Vent et par uger inden de skal i jorden.
Jeg har lavet denne video om såning af ærteblomster – se og hør om de tips der er gode at benytte sig af, så du lykkes
Klip grene ind til drivning, når det ikke er hård frost
Vinterarbejde i haven
Mange nyder pausen fra haven og bruger det kolde vejr til at udøve det, som kaldes ”armchair gardening”. Varmer op til en ny havesæson med gode havebøger, artikler på nettet og billeder fra sociale medier.
Hvert år har vi, her i vores have, altid en masse, som vi skal have ordnet, når det bliver vinter – når der bliver tid til at ordne det, som altid er svært at nå, når havens gøremål står i kø.
Beskæring er én af opgaverne.
Vinstokken er klippet tilbage – nu venter de små lodne knopper på forår
Vinrankens beskæring
Inden det blev vinter og frostvejr (slutningen af december) fik jeg beskåret de tre vinranker, som vi har i drivhusene. Tilbage sidder der små lodne knopper, der venter på at bryde til nye lange skud med drueklaser på.
En god og frodig vinranke er med til at danne så tilpas meget skygge, at tomatplanter, agurkeplanter og peber får lidt ro i de varme timer midt om sommeren. Druerne er supersøde og lækre at gå at spise, og med vinterbeskæring og sommerbeskæring er den nem at passe.
Som jeg tidligere har skrevet, så trækker vinranken hurtigt væske op fra roden – beskæringstidspunktet skal ligge nær vintersolhverv inden dagene bliver lange. Så har du ikke nået at få klippet dine vinranker i drivhuset, så brug denne weekend, hvor temperaturen titter op fra dybfryseren og solen måske også vil skinne på dig.
Større magnolietræer tager ikke skade af at blive klippet lidt i
Frostvejr og beskæring
De hardcore frugtavlere har et tidsbegrænset vindue, hvor de skal nå alle plantagens træer igennem med beskæring. De kigger ofte på vejrudsigten og benytter dagens milde frost til at få beskåret grenene, hvis vintervejret ikke levner nok dage med plusgrader.
Jeg venter helst til grenene er tøet op, for så undgår jeg, at de splintres, når jeg klipper i dem, men jeg har jo heller ikke en hel plantage, så jeg når det nok.
En anden syssel, som jeg gerne vil i gang med er drivning af forårets grene. Vårguld/forsytia, blodribs og ikke mindst magnoliegrene med de smukke sølvfarvede tykke knopper, der langsomt åbner sig i stuens lune.
I dag er det tåget og koldt, men ikke hård frost. Jeg har derfor været ude og klippe lidt grene til weekendens hygge.
Udover magnoliegrene har jeg også klippet grene fra forsytia/vårguld og blodribs
Ja eller nej?
Når det kommer til det konkrete svar på, om du kan beskære i frostvejr, så er svaret NEJ. Vent med at klippe buske, træer, frugttræer og roser til vinterens frost har sluppet og der er mere stabile plusgrader i sigte.
Julestemningen er nem at finde i en buket med knaldrøde Amaryllis
Nyhedsbrevet fortsætter i 2024
Der skal lyde en tak for, at du holder ved og forhåbentlig hygger dig med at læse vores nyhedsbreve. Vi er glade for vores trofaste læsere og glæder os til at sende flere gode råd, årstidsrelaterede gøremål, tips og inspiration.
Nyhedsbrevet Haveglæder er gratis og finansieres af fondsmidler til den grønne branche.
Så kom vi om på den anden side. Dagene bliver fra nu af længere og længere. Den kun 7 timers korte dag er endelig nået og har du været i haven for at se efter tegn på forår, så har du måske allerede set de første forårsløg, som er i gang med at bryde jordskorpen for at blomstre indenfor de næste uger.
En dramatisk vejrmæssig periode
Da fredagen gryede, kom også muligheden for at se om alle havens træer stadig stod oprejste. I vores have er det kun grene, som er knækket hist og her, men naboens kæmpe hestekastanje opgav ævred og lagde sig ned i vores have!
Kombinationen af al regnen og et gammelt træ, der i flere år har kæmpet med minérlarver og svamp i bladene har fået kæmpen til at lægge sig ned.
Spørgsmålet er nu om det er naboen, der skal rydde op eller?
Lidt søgen efter svar på internettet gav hurtigt det indtryk, at vi som haveejere ikke umiddelbart kan kræve, at naboen rydder op efter stormskaden. Dog siger Byggeloven, at enhver grundejer forpligter sig til at holde både ejendom og ubebyggede arealer i forsvarlig stand. Det betyder bl.a. at naboens træer ikke må være i risiko for at vælte. Vi ønsker at beholde det gode nabovenskab, så mon ikke vi i fællesskab kan få ryddet op og udbedret de skader, som det store træ har forvoldt?
Vær ekstra god mod fuglene i den kolde tid
Det er langt fra alle fugle, der er rejst mod sydens varme, og derfor kan du gøre en forskel ved at fodre de sultne flyvere.
Jeg har tidligere skrevet denne artikel, som ligger her på www.haveglæder.dk
Fuglene skal nemlig helst fodres, så de ikke skider i maden – det kan nemlig gøre dem syge!
Artikel indeholder også min opskrift på jule-fuglemad lavet med de samme kagefigurer, som julens kager er udstukket med.
Kom direkte til indlægget med opskriften på at lave de fine jule-fuglefigurer her
De næste dages ekstra fedt fra and og flæskesteg kan med rette blandes op med frø og gryn til stor glæde og fornøjelse for havens fugle.
