Weekendens suppe

Weekendens suppe

Weekendens suppe fra haven

Bladsellerisuppe    

Til 4 personer

25 g smør
1 hakket løg
200 g kartofler i små stykker
8 stænger bladselleri (ca 600 g)
6 dl bouillon (terning + vand)
2 dl piskefløde
Salt og peber
 
Smelt smørret og svits grøntsagerne. Hæld bouillon over og kog suppen i ca. 30 min. Blend de udkogte grøntsager og tilsæt piskefløden og varm suppen op til kogepunktet. Inden servering skal du smage til med salt og peber.

Serveres med groft brød

Fjern figenfrugterne nu

Fjern figenfrugterne nu

Pluk dine figner


Det er en god idé at fjerne de umodne frugter på din figen nu

UMODNE FIGNER
I 2018 bugnede figenplanterne med modne frugter allerede i juli måned. Sådan er det ikke gået i 2019. Allerede tidligt i foråret var fignerne længe om at sætte nye frugter, og hverken sommer eller sensommer satte fut nok i frugterne til, at der kunne høstes ret mange modne frugter. Figner vokser bedst i meget lune områder, og har du været på Bornholm, så er der her særdeles store eksemplarer. 

ÅRSFORVIRRING
Mit bedste bud på, at fignerne ikke modnede i år er, at der i 2018 var så stort et pres på planterne, at de ikke magtede at sætte nye frugtanlæg. Faktisk sætter de anlæggene til næste års nye frugter om efteråret, og de kan ses som små knappehovedlignende frugter.
De umodne figner, som lige nu sidder tilbage på figentræet vil højst sandsynligt ikke modne. Selv om din plante står inde i et drivhus, så er det svært at modne dem – de går ofte til i store mængder af gråskimmel.
Ved at fjerne de umodne frugter på nuværende tidspunkt, sendes der det signal til planten, at den skal sætte nye frugter – vel at mærke på den rigtige årstid, så vi kan nå at høste dem i moden tilstand.

HVID SAFT
Du skal være opmærksom på, at figentræet vil “bløde”, når du brækker eller klipper frugterne af. Den mælkehvide væske kan være allergifremkaldende og give udslæt, så tag beskyttende handsker på og pas på ikke at få væsken på huden.

Gingko træet

Gingko træet

Efterårstræ med masser af historie


Tempeltræets blade er utroligt smukke – og så farves de lysende gule inden bladfald

TEMPELTRÆET 
Gingko biloba er botanisk set et utroligt spændende træ. Det taber sine blade her i efteråret, men botanikerne har placeret tempeltræet sammen med palmer og nåletræer, som er planter, der normalt ikke kaster deres blade. Kigger du efter, så ligner bladene faktisk også sammenvoksede nåle. Tempeltræet er tvebo – der findes han- og huntræer. Træerne bliver først kønsmodne efter 20 år, og det er ikke muligt at skille hanner fra hunner. Frugtsætning ses derfor meget sjældent i Danmark. I Asien, hvor tempeltræet er et naturligt voksende træ høster man de blommelignende frugter. Det er nødden inde i den hårde kerne, der spises.
Tempeltræet bliver gammelt og højt. Man mener, at det første plantede træ i Europa står i den botaniske have i Utrecht, Holland og er fra 1743. I Danmark er det første træ plantet omkring år 1800.
Tempeltræet er meget hårdført, men bør vinterbeskyttes de første år efter plantningen.

ØGLEFØDE
Tempeltræet menes at være så gammelt, at de allerede for 150 – 230 millioner år siden fandtes. Forestil dig, at kæmpeøglerne gik omkring disse fine træer og åd af deres blade og skud? Man mener også at kunne bevise, at tempeltræet har været udbredt på det meste af jordkloden. Således har man fundet forstenede blade i Grønland og på Bornholm.

LEGENDER
I Kina er der plantet Gingko biloba omkring mange templer. Dels fordi træet er særdeles smukt, men også fordi munkene kunne nedsætte deres vandladningstrang, når de spiste frugterne på træet. I dag er man mere interesserede i bladene, der ved indtagelse som te skulle kunne give evig ungdom – eller noget i den retning. Ved at drikke Gingko-te udvider blodkarrene sig og vil derfor afhjælpe kredsløbsforstyrrelser.

Har du ikke plads til et stort tempeltræ, så har man udvalgt nogle meget svagtvoksende sorter, der fås som podede træer med en fin lille krone. Det kan du høre meget mere om i dit lokale havecenter.

Du finder alle vores havecentre her

Opskrifter

Opskrifter

                                       Weekendens gøremål

Kvædegelé                                  

1 kg rengjorte kvæder skæres i mindre stykker og koges til de er møre. Kvædemassen hældes gennem et klæde på stativ. Saften måles op og tilsættes sukker (375 g pr. ½ l), hvorefter det igen koges op. Når geleringspunktet er ramt, så er massen klar til at komme på rengjorte glas.

 

Marmelade af grønne tomater  

800 g grønne tomater
1 økologisk citron
1 dl vand
7 dl sukker
Tomaterne skæres i stykker og lægges sammen med den fint snittede hele citron i en gryde med vand. Lad blandingen koge i ca. 20 minutter og tilsæt sukker. Når sukkeret er opløst koges blandingen godt igennem i 2 minutter, hvor efter den skummes og hældes i rene glas. Opbevar marmeladen koldt og brug den til brunch sammen med pølser og bacon eller som sød/surt til kødretter vinteren igennem. Marmeladen smager himmelsk på et stykke nybagt brød, og har du lidt smagfuld ost, så passer den også rigtig godt til.
Nyttigt haveaffald

Nyttigt haveaffald

Behold selv de nedfaldne blade


Store mængder nedfaldne blade skal væk fra græsplænen. En presenning kan flytte mange blade på komposten eller i køkkenhaven

BLADFALD 
De løvfældende træers blade er i fuld gang med at løsne sig og falde til jorden. Nogle af træerne og buskene har først brilleret med smukke løvfarver, men faktum er, at bladene nu har fundet et nyt sted at opholde sig. På en dejlig frostklar dag er en tur i haven med rive og trillebør et dejligt job. Vær dog opmærksom på, at bladene har en dejlig beskyttende rolle, når de ligger i rosenbedet, staudebedet og i køkkenhaven. Der er længe til forårets komme, så bladene vil i mellemtiden være til gavn både for planter og dyr.

ØKOSYSTEM
Haven er egentlig et stort økosystem, hvor naturen selv tager sig af at nedbryde det biologiske affald. Således vil bladene også roligt, men sikkert blive nedbrudt til gavn for planterne, men bestemt også til gavn for insekter og dyr. Blade er den bedste regnormemad, og regnorme har vi i den grad brug for, så jordens struktur ikke klasker helt sammen (især i de meget lange våde perioder). Dertil er der alle de usynlige mikroorganismer, der sørger for øget liv i jorden. At vi opretholder livet i jorden giver samtidig sunde planter, så havens økosystem kører i cirkler og giver en god balance.

GRÆSPLÆNEN
Der er dog nogle steder, hvor bladene ikke har en positiv virkning. Ligger de i tykke lag på græsplænen, så skygger de så meget, at græsset bliver gult og får svamp. I sådanne situationer må vi ud med bladriven, trillebøren eller haveaffaldsposen. Bladene behøver dog ikke at få adgangsforbud i haven, de kan med fordel komme på den bare jord i køkkenhaven, ligge under frugtbuskene eller komme på komposten.

Er bladlaget minimalt, så kan plæneklipperen gøre en stor forskel. En tur med de roterende skarpe knive findeler bladene, så græsset igen kan få lys og luft. De fint snitdelte blade falder ned gennem græslaget, hvor regnormene er klar til at gnaske løs.