Blog

09 jan 2019

Tips til længevarende tulipaner

Tips til længevarende tulipaner

  Få mest ud af dine tulipaner i vasen Julens røde buket af tulipaner blev skiftet ud til nytåret, og allerede nu er nytårsbuketten ved at være lidt trist at se på. En buket tulipaner holder ikke meget...

09 jan 2019

Velkommen til et nyt år

Velkommen til et nyt år

  Godt nytår! Vi på Haveglæder håber I alle har haft en rigtig god start på det nye år, som desværre startede ret grumt på Storebælt. Begejstringen for det nye år blev hurtigt efterfulgt af tomhed og...

18 dec 2018

Nemme juleblomster

Nemme juleblomster

  Juleblomster - helt uden vanding Blomster i den mørke tid er skønt og jeg har tidligere fortalt om, hvordan man relativt nemt kan vaske jorden af hyacintløg og sætte dem i glas, hvor de så klarer...

Forside

25
mar 2016
paeon
   

Bonderoser hedder på latin Paeonia officinalis og findes i rigtig mange sorter. De store skålformede blomster forekommer i mange farver og er mere eller mindre fyldte i blomsterhovedet. Sorterne 'Alba Plena', 'Rosea Plena' og 'Rubra Plena' er sortsnavne på nogle af de almindeligt kendte bonderoser med fyldte blomsterhoveder og de er hhv. hvide, rosafarvede og røde.

Bonderoser bliver omkring 50-60 cm høje og brede, de blomstrer i maj-juni måned og de kan placeres i fuld sol eller i halvskygge. Bonderoser egner sig til afskæring.

Silkepæoner hedder på latin Paeonia lactiflora og findes ligeledes i rigtig mange sorter. Når silkepæoner bryder frem fra jordoverfladen om foråret har de røde stængler og blade. De får dejligt duftende store pæonblomster og afhængigt af sorten er blomsterhovederne mere eller mindre fyldte. Nogle af de mest almindelige sorter er: 'Sarah Bernhardt', 'Duchesse de Nemours', 'Karl Rosenfield' og 'Dr. A. Fleming'.

Silkepæoner bliver omkring 80 cm høje og 50 cm brede og er lidt løsere i væksten end bonderoser. De blomstrer i juni-juli måned og de kan placeres i fuld sol eller i halvskygge. Silkepæoner egner sig også til afskæring og vil i en buket sprede dejlig duft i huset.


Plantning og pasning af pæoner og bonderoser


Det vigtigste, man skal være opmærksom på, når man planter pæoner og bonderoser er plantehøjden. Det har stor betydning for blomstringen, at rodknolden ikke placeres for dybt under jordoverfladen. Når man planter sin plante er det derfor vigtigt at, den fra planteskolens plantehøjde, placeres i samme niveau i bedet. Sæt hellere planten lidt højere en for dybt. Flytter man sine bonderoser eller pæoner er det ligeledes vigtigt at få placeret den højt nok på deres nye voksested. Udebliver blomstringen det første år, skal man ikke være bekymret, den skal nok komme igen.

Jordbunden skal være veldrænet så der ikke kan stå vand omkring rodknolden, hvilket pæoner og bonderoser ikke tåler. Derudover er der ikke så store krav til jorden og pæoner er nemme at få til at trives i havens bede, når blot de hvert forår får lidt gødning. Planter man pæoner om foråret, vil det være nødvendigt at vande i tørre perioder det første år indtil planterne har etableret sig godt.

Beskæring af pæoner og bonderoser skal først foretages tidligt forår, da rodknolden har brug for at trække al næring ud af de overjordiske plantedele inden de visner ned om vinteren.

Sygdomme i pæoner og bonderoser er få, men dele af planter kan desværre visne ned. Det skyldes pæonskimmel. De angrebne stængler klippes af og fjernes for at mindske smitten. Pæonskimmel trives under fugtige forhold, så fjern evt. plantevækst rundt om pæonerne så der bliver et tørrere miljø.


Af Marianne Bachmann Andersen