fbpx

Haveglæder er på Cph Garden fra d. 20. – 23. juni

Årets havefest står for døren og på torsdag d. 20. juni kl. 10.00 åbner Cph Garden i Ballerup – ses vi?

Det er første gang, at Haveglæder deltager i Cph Garden, der er et stort og flot haveshow, som Haveselskabet afholder. I 2017 blev det afhold for første gang – dengang var adressen Valbyparken. I år har man valgt at placere “festen” i Marbækstien i Ballerup, hvor der er bedre P-forhold og mere plads.

Du kan finde vej via dette link
Eller downloade kørselsvejledningen her

DET KAN DU SE OG HØRE OM
Designer Nete Højlund har designet haven Haveglæder, som vi glæder os rigtig meget til at vise frem.

“Sansernes stimulation er hovedfokus for vores idé. At føle, lugte, høre, se og smage de smukke aspekter af naturen kan være livsbekræftende og skabe den ultimative følelse af at være i zen.

Det er glæden ved at skabe en oase, som man kan benytte hele året og som både er æstetisk og funktionel på samme tid. Det handler om liv, lys og skygge, varme og beskyttelse, føde og opholdssteder, og for os to-benede Glæden ved haven. Et fredfyldt og hyggeligt sted, hvor sanserne kan svæve af sted…”.

Du kan læse meget mere om Haveglæders showhave via dette link

BESØG OS
Det er brancheorganisationen Danske Havecentre, der står bag Haveglæder, og vi har valgt at være synlige på Cph Garden. Du har derfor mulighed for at få en snak med de havecenterejere, som er med i foreningen.

Vi har også lavet et program, hvor gartnerne fortæller om deres specialiteter.
Fra kl. 11.00 – 15.00 vil der hver dag være en gartner på vores stand ved siden af showhaven.

Torsdag er det Poul Petersen fra Overdam Planteskole, der fortæller om græsser
Fredag er det Arno Weyer fra Diderk Heinje Baumschulen, som fortæller om stedsegrønne planter
Lørdag er det Bodil Hennecke fra Hennecke Stauder, der fortæller om stauder
Søndag er det Mikkel Øxenholt fra Primaplant, som fortæller om frugttræer

I samme tidsrum kan I også hilse på Marianne Bachmann Andersen, der står bag alle artiklerne på Haveglæder

Du kan finde alle materialer lavet i Haveglæder på www.haveglæder.dk