fbpx

Guldmedalje til showhaven HAVEGLÆDER på Cph Garden

Årets havefest er i fuld gang, og på førstedagen i går (torsdag d. 20. juni) fik de mange besøgende masser af oplevelser.

Danske Havecentre, som er brancheforeningen, der står bag HAVEGLÆDER, har i dette års Cph Garden valgt at være partner på en af de otte showhaver.

Vi er utroligt glade for at kunne fortælle, at designer Nete Højlund og hendes team vandt guld med haven HAVEGLÆDER.

HAVEGLÆDER showhaven bliver taget godt imod af de mange besøgende, der både synes at spisepladsen, men også vandkrukken er rigtig fin. Dertil kommer den fine beplantning, som er så smukt udført, at man skulle tro, at planterne faktisk har stået der i flere år. (haven har været under opbygning i en lille uge)

Du kan læse meget mere om Haveglæders showhave via dette link

BESØG OS
Lige ved siden af showhaven har vi slået os ned i et drivhus, som Juliana Drivhuse har sat op til os. Her kan du få en snak med fagfolk fra havecentre, få et HAVEGLÆDER blad og deltage i dagens konkurrence.

Vi har også lavet et program, hvor gartnerne fortæller om deres specialiteter.
Fra kl. 11.00 – 15.00 vil der hver dag være en gartner på vores stand ved siden af showhaven.

Fredag er det Arno Weyer fra Diderk Heinje Baumschulen, som fortæller om stedsegrønne planter
Lørdag er det Bodil Hennecke fra Hennecke Stauder, der fortæller om stauder
Søndag er det Mikkel Øxenholt fra Primaplant, som fortæller om frugttræer

I samme tidsrum kan I også hilse på Marianne Bachmann Andersen, der står bag alle artiklerne på Haveglæder

Du kan finde alle materialer lavet i Haveglæder på www.haveglæder.dk