fbpx

Vildskud rose low Beskæresaks

Gror der vildskud frem af dine roser, så skal du sørge for, at få dem klippet af.

Uanset om det er beskæringstid for roserne eller årstiden er midt i juli måned, så skal vildskud altid fjernes, når du opdager dem. Haveroser er okuleret på vilde grundstammer, og det er fra denne stamme, at et vildskud bryder frem. Rosengartneren har gjort alt for, at du ikke skal få problemer med vildskud på dine roser, men naturen er ikke altid lige nem at tøjle, så det hænder altså, at der kommer vildskud i haveroserne.

Det skal du gøre

Find ned til det sted, hvor de vilde grene (de har næsten ingen torne) kommer fra. Grav jorden fri, så du kan orientere dig om at finde vækstpunktet ved roden. Med en skarp saks eller et spidst ørnenæb skal du klippe de vilde skud helt af. Det gør ikke noget, at du klipper lidt i rodhalsen – den skal nok komme sig. Vigtigt er det dog, at du sørger for at passe godt på den ædle rose, som ved for hårdt pres risikerer at knække af ved podestedet.

Når det vilde skud er klippet af, skal du dække jorden godt til over podestedet igen.