fbpx
sidste-goeremaal
vinter Artikel

Måske har du hygget dig i haven mens vejret var mildt i dette efterår, som nu er afløst af frostklare morgener og rimfrost på alle planterne.

De sidste blade er ved at løsne sig fra løvtræerne, så sidste runde med løvriven på græsplænen er ved at være overstået.

Hvis du stadig søger gøremål i haven, så læs lige her først:

Du skal ikke:

  • Klippe roserne ned, for de har bedst af at stå med de lange bare grene til foråret
  • Klippe stauderne ned, for toppen kan være særdeles dekorativ med rimfrost – og så indeholder de afblomstrede stande frø, som giver fuglene næring i den kolde tid
  • Køre på græsplænen med trillebør eller andre små maskiner

Du kan/skal:

  • Stadig plante hæk, frugttræer eller stauder så længe jorden ikke er frossen
  • Rive de sidste blade væk fra græsplænen og fortovet
  • Få lagt de sidste forårs-blomsterløg
  • Tøm krukker for jord/vand og vend dem evt. på hovedet
  • Hente redskaber ind til vask og smøring

Af Marianne Bachmann Andersen