fbpx
april
Forår Artikel

Normalt er måneden en rigtig forårsmåned, hvor græsset endelig bliver rigtig grønt igen, hvor knopper på roser, stauder og buske bryder og bliver lysegrønne, hvor japanske kirsebær, magnolia, forsytia, primula, lungeurt, påskeklokker og løgplanter er blandt de blomstrende forårsbebudere.

Den milde vinter taget i betragtning, er denne forårseksplosion noget udraderet og spredt over en længere periode. Det gælder alligevel om at nyde, nyde og atter nyde, at foråret endelig er her!

  • Oprydning i staudebedet, hvor visne grene og blade skal fjernes.
  • Gødning til græs, roser og hæk.
  • Klippe buket- og storblomstrede roser tilbage. Busk- og klatreroser skal ikke klippes tilbage, men blot studses og renses for døde grene. Bunddækkende roser kan udtyndes, så de ældste grene fjernes – derved sikres fuld blomstring.
  • April er god plantningsmåned til mange barrodede vækster. Skal du plante hæk, er det derfor et rigtigt godt tidspunkt, inden bladene for alvor springer ud. Husk at vande godt, når du forårsplanter.

Af Marianne Bachmann Andersen