jord
Forår Efterår Artikel

Hvilken jordtype har jeg, hvordan kan den måles og hvad er mest optimalt i forhold til min køkkenhave?


Lerjord, tørvejord, sandet jord eller kalkjord?

Jord består overordnet af to hovedgrupper. De organiske bestanddele og de uorganiske bestanddele. De organiske bestanddele stammer fra levende plante- og dyremateriale såsom omsatte plantedele fra komposten, omsat ukrudt og græs fra de sidste mange år og evt. gødning. De uorganiske bestanddele er sten, ler og sand. Det øverste jordlag kaldes for muldlaget og kan variere fra 5-60 cm tykkelse. Det er i dette jordlag at plantevæksten oftest foregår. Overgangen mellem muldlaget og råjorden, som ligger nederst, ses tydeligt, da råjorden oftest består af ler og sand og er meget lysere i farven.

Når man skal ønske sig en passende havejord til sin køkkenhave, er det bedst at have en jord, hvor de gode egenskaber fra lerjordens evne til at holde vand og næring, kombineret med sandjordens evne til at dræne overskydende vand og tørvejordens luftighed og store indhold af organisk materiale kombineres.
Har man derfor en tung lerjord, skal man blande både sand og kompost i. Har man derimod en tørvejord, skal man blande både ler og sand i. Ligesom en sandjord skal have både ler og kompost. Jorden skal være rar at arbejde med og god at røre ved. Er den meget hård eller helt porøs, bør man iblande de materialer, der kan gøre den optimal.


Mikroorganismer

Jorden indeholder mange mikroorganismer, som omsætter og omdanner jordens organiske bestanddele til fordel for planterne. Man kan sige at de hjælper med til at opretholde jordens sundhed. Disse mikroorganismer lever af dødt plantemateriale og gødning. Det er derfor nødvendigt at tilføre næring til sin jord hvert år. Da mikroorganismerne “arbejder” i forhold til temperaturen, skal næringen tilføres, inden det bliver forår. Kompostbeholderen kan altså tømmes ud på jorden enten om efteråret eller om foråret.


Jordens surhedsgrad

Planteriget er stort og nogle planter trives bedre på basisk jord og andre bedst på sur jord. Jordens pH eller surhedsgrad afhænger af, hvor mange positivt ladede brintioner, der er. Man bør med jævne mellemrum (hvert 3. år) måle eller få målt surhedsgraden i ens køkkenhave. Årsagen er, at grøntsagerne bedst vokser i neutralt jord ved en pH værdi omkring 7. Har man et lavere pH i jorden, er det nødvendigt at kalke jorden om efteråret med 25 kg kalk pr. 100 m2.

Jordprøven skal udtages i det øverste jordlag svarende til et spadestiks dybde. Der skal udtages jord flere steder fra jordstykket og den samlede mængde jord skal udgøre 0,5 kg jord. Jordprøven kan man selv sende til et jordlaboratorium, eller man kan aflevere det i sit havecenter til analyse. Udover jordens surhedsgrad får man også fosfortal og kaliumtal oplyst.


Gravning og fræsning af køkkenhaven

Mange køkkenhaveejere har traditionelt altid efterårsgravet og forårsfræset deres køkkenhave. Nogle gange er efterårsgravningen afløst af fræsning, som så må gentages det efterfølgende forår for at få løsnet jorden op.

Det mener især de økologiske jordbrugere ikke er nødvendigt. Har man en jord af den rette beskaffenhed, hvor forholdet mellem ler, sand og kompost er optimal og har man forkultiveret jorden, så den er porøs i overfladen, er det ikke nødvendigt at vende den 1-2 gange hvert år. Man skal så og plante i sin jord ligesom i den gravede have. Man skal også tilføre kompost og dyregødning som man har gjort hidtil. Når man skal arbejde i jorden, flyttes det øverste lag kompost blot til side for efterfølgende at blive lagt langs rækkerne, hvor de nye planter vokser op. I køkkenhaven uden brug af gravning, vil det være mikroorganismerne og regnormene, som skal omdanne komposten på samme måde, som i den gravede, blot vil det være synligt i længere tid.

En stor og væsentlig fordel ved ikke at grave og fræse sin køkkenhave er, at ukrudtstrykket efter få vækstsæsoner er væsentligt reduceret. Det er det fordi jordens store pulje af ukrudtsfrø ikke kommer frem, som den normalt vil gøre, når jorden vendes rundt.


Godt råd

Når man høster afgrøder fra sin jord, skal man give samme værdi af organisk materiale tilbage igen. Lav derfor hvert år jordforbedring i køkkenhaven i form at tilførsel af kompost, så giver jorden også gode afgrøder igen!

Af Marianne Bachmann Andersen